Jens Gert Christensen er tillidsrepræsentant på Daloon i Nyborg. Det har han været i to år. Og indtil nu har blyant og papir været hans vigtigste arbejdsredskaber, når han skulle sikre sig, at skifteholdsopgørelserne passede eller der skulle laves ændringer i arbejdsplanerne.

Men det er slut nu. Han har netop været på kursus i det digitale skifteholdsprogram, som CO-industri og Dansk Industri står bag, og har fået endnu bedre styr på alle de udfordringer, som skifteholdsplaner kan give.

”Jeg har altid førhen lavet arbejdsplaner eller siddet og tjekket dem i hånden. Det kan godt virke meget uoverskueligt, når man får sådan tre A4-sider med arbejdsplaner. Det er jo bare bogstaver og streger. Men det her program lægger jo alt ind, alle helligdage, alle feriedage, så det er noget nemmere,” fortæller han.
 

ET KVAJ TIL PC

Jens Gert Christensen er eller ikke den store haj til computer, men skifteholdsprogrammet er til at gå til, mener han.

”Jeg er et kvaj til computere, og jeg kan det ikke endnu, men jeg er blevet bedre til det. Det kræver nok en del træning, men nu har jeg fået et program, hvor jeg kan sidde derhjemme og prøve at lege lidt med det,” siger han.

Kurset i skifteholdsprogrammet har han taget gennem 3F, men alle tillidsrepræsentanter i CO-industris medlemsforbund har mulighed for at få adgang til programmet fra CO-industris hjemmeside.

”Programmet gør nogle ting nemmere at overskue. For eksempel hvordan du reducerer timer op til helligdage og tilpasser dage og timer i forhold til en firedagsuge,” forklarer han.
 

PASSER DET

På Daloon arbejder de cirka 70 timelønnede med flere forskellige skifteholdsplaner. Det betyder, at de ansatte i pakkeafdelingen normalt arbejder fra syv til 15. Kogeriet kører dag- og aftenhold, mens rullestuen, hvor Jens Gert Christensen arbejder, og pakkeriet kører treholdsskift.

Endnu har Jens Gert Christensen ikke været med til at lægge skifteholdsplaner fra grunden. Og han er ikke sikker på, om det overhovedet er noget, han kommer til, da det er en proces, som kører af sig selv på baggrund af en lokalaftale.

”Men det er heller ikke det primære. Det primære er, at jeg kan gå ind og se, om det her er rigtigt nok. Det er ikke, fordi jeg skal gå og dobbelttjekke ledelsen, men de kan jo lave fejl som alle os andre. Så det er rart at være sikker på, at det er rigtigt, at tingene passer,” siger han.

Det var hans lokalafdeling, som opfordrede ham til at tage kurser i skiftehold som det første, når han var færdig med de grundlæggende tillidsrepræsentantkurser. Han har tidligere taget et kursus i holddrift, hvor det handlede om overenskomstens bestemmelser om skiftehold, og med et godt kendskab til skifteholdsprogrammet føler han sig nu meget bedre klædt på til at svare på spørgsmål fra kollegerne.

Skifteholdsarbejde

Pjece nr.: 2016-042

Udgivelsesdato: 3-5-2016

Læs mere og bestil

Download pdf

”I hverdagen er der jo en masse ting, som ingen stiller spørgsmål ved, fordi sådan er det jo bare. Nu kender jeg baggrunden for, hvordan skifteholdsplaner fungerer, og hvorfor det skal være sådan, og jeg kan give kollegerne et kvalificeret svar uden at skulle spørge om hjælp fra andre. Det er rart,” siger han.

DET ER JO FOLKS LØN

Det er især forhold omkring helligdage og ferier, der interesserer kollegerne. Men der kan også falde kritiske spørgsmål om, hvorfor man ikke bare kan skifte til et andet hold og lignende.

”Jeg kan helt sikkert bedre gennemskue systemet nu, og det er vigtigt. For det er jo folks løn, det handler om, og det kan godt får dem op af stolene, hvis de mistænker, at der er sket en fejl,” siger han.

I det hele taget synes han, at han ved at kunne kigge ned i maskinrummet på skifteholdsplanlægningen kan blive en bedre tillidsrepræsentant for sine kolleger.

”Selv om det ikke er noget, som jeg går og arbejder med hver dag, så er det rart at være klædt ordentligt på til det, man skal lave. Også selv om det kører af sig selv. Det at vide, at man faktisk godt kan være med til at lave en plan og måske kunne sige, at det her er en bedre løsning, eller var det ikke en god idé, hvis vi gjorde sådan og sådan. Arbejdsgiverne er jo også interesserede i, at vi kommer med noget, som vores kolleger gerne vil have,” fastslår Jens Gert Christensen.

Ved skiftehold er der mange muligheder for at påvirke jeres egen arbejdstid, hvis I har en god aftale. Hvis du ved, hvad du skal være særligt opmærksom på, og hvornår du skal søge hjælp i dit forbund, så kan du skrue en aftale sammen, som vil være en fordel for dine kolleger og tilfredsstille virksomhedens behov for fleksibel arbejdstid.

Udgangspunktet for en aftale om skifteholdsdrift er Industriens Overenskomst § 15. Og så er det vigtigt at huske på, hvad I har af lokalaftaler og eventuelt indgå nye aftaler, som passer til jeres behov.

CO-industri peger her på nogle emner, som du bør være opmærksom på, hvis din arbejdsplads har eller skal have skiftehold. Men husk, at der kan være andre og flere emner, der er vigtige at tage højde for på netop din arbejdsplads. Derfor er det altid en god idé at kontakte din lokale afdeling for at få rådgivning.

Der er mange ting, som du skal være opmærksom på, når I lægger skifteholdsplaner. Og det er vigtigt at huske, at hver gang der sker ændringer eller lægges en ny plan, skal der laves nye beregninger.

Det er også vigtigt at huske, at hver gang der sker omlæggelser eller afbrydelser, vil der være differencer i arbejdstiden, som næsten altid vil udløse betaling til medarbejderne. Brug din lokalafdeling til sparring – det er kompliceret stof, og et par ekstra øjne skader ikke.

Skifteholdsarbejde

Pjece nr.: 2016-042

Udgivelsesdato: 3-5-2016

Læs mere og bestil

Download pdf

Industriens Overenskomst 2023-2025

Pjece nr.: 2023-022-IOK

Udgivelsesdato: 17-10-2023

Læs mere og bestil

Download pdf

Fra den ene dag til den anden ændrede arbejdslivet sig for mange, da Danmark lukkede ned den 11. marts. Nogle blev sendt hjem for at arbejde, mens andre fortsatte med at arbejde under ekstraordinære omstændigheder med social distance, afspritning og fjernledelse.

For nogle har det været en øjenåbner for, hvordan arbejdslivet også kan være, for andre en tid med afsavn, ensomhed og bekymringer. Det viser de foreløbige resultater af et forskningsprojekt, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har arbejdet på siden begyndelsen af coronakrisen.

Forskerne har undersøgt, hvordan trivslen og arbejdsfællesskabet er blevet påvirket af coronakrisen. De har talt med 116 ledere og medarbejdere i private virksomheder, hvor flere er fra produktionsvirksomheder. Erfaringerne fra foråret er nu samlet på hjemmesiden coronatrivsel.dk sammen med en række konkrete redskaber og gode råd til, hvordan arbejdspladserne kan holde arbejdsglæden oppe gennem den ekstraordinære situation, som mange virksomheder fortsat står i. 

”Mange havde i foråret oplevelsen af, at man var i samme båd, at man stod over for en fælles opgave, som vi må hjælpe hinanden med. Men jeg synes godt, vi kan mærke, at der er ved at være en vis metaltræthed, for hvornår stopper det her? Det, vi gerne vil med hjemmesiden, er at skabe en lille vandpost i dette maraton, som vi er sendt ud på, og hvor ingen kender distancen. Et sted, hvor man lige kan holde ind og høre om andres situation, hvordan de har haft det, og få inspiration til, hvad arbejdsfællesskabet kan gøre, så de sammen kan løbe fem kilometer mere,” fortæller Malene Friis Andersen, som er projektleder for forskningsprojektet ”Mental sundhed og arbejdsfællesskabet under coronakrisen” og ph.d. og forsker ved NFA.

TRIVSLEN ER TRUET

Forskningen viser, at de danske arbejdspladser var meget kreative i foråret. Der blev mødt ind til morgensang på græsplænen og leget ”Kender du typen” over Zoom. Men nu begynder det at knibe med entusiasmen, og det kan gå ud over trivslen på arbejdspladsen.

”Derfor handler det nu om at genfinde kreativiteten og tage hånd om trivslen i stedet for bare at klemme ballerne sammen og håbe på, at det nok snart går over,” forklarer Malene Friis Andersen.

På hjemmesiden kan både ledere og medarbejdere blandt andet finde både en printbar ønskeseddel, som kan bruges blandt medarbejderne til at kortlægge, hvad de lige præcis har brug for fra deres leder, en spørgeguide til det gode samarbejde mellem medarbejderne, og ”den sociale limstift” med inspiration til kollegakondition, online kulturklub og udendørs statusmøder.

Erfaringerne fra forårets coronahåndtering viser, at flere af dem, som mødte ind på arbejdspladsen, oplevede det som positivt, men også udfordrende til tider.

”Flere fremhæver, at arbejdet blev det normale rum. Nogle så sig selv som de heldige, der midt i krisen og pandemien kunne bevare rytmen og rutinen og tænke på noget andet,” siger hun.

I og med at de kun kunne se få i privatlivet, blev kollegafællesskabet ofte styrket. Mange oplevede, at de rykkede tættere sammen, og samtalerne med kollegerne blev for nogle lidt mere private, end de plejede at være.

Som en af de interviewede sagde til forskerne: ”Vi gør det sammen, fordi vi skal, vi kan ikke give op. Hvis nogle går ned, så løfter vi dem”.
 

URETFÆRDIGHED

Men der var også dem, der var bekymrede for smitten og følte sig uretfærdigt behandlet.

”Nogle oplevede, at deres helbred var mindre værd end dem på kontoret, som var på hjemmearbejde, og hvordan hang det sammen med, at de hele tiden fik at vide, at de var de vigtige, fordi de holdt produktionen i gang? Nogle var også bekymrede for smitterisikoen, og om virksomheden nu gjorde nok for at forhindre smitte. De savnede, at ledelsen klart anerkendte dem for at møde op på arbejde hver dag i en ekstraordinær situation,” fortæller Malene Friis Andersen.

Derfor har forskerne til hjemmesiden udviklet et bekymringsbarometer, som arbejdspladsen kan bruge til at måle, hvilke situationer der skaber bekymring, og hvilke mulige løsninger der er på problemet.

”For det er vigtigt, at der bliver taget fat om bekymringer i denne situation i fællesskab,” fastslår hun.
 

MERE EFFEKTIVE

For dem, der blev sendt hjem for at arbejde på distancen, var oplevelsen hos flere, at de blev mere effektive, de fik mulighed for at fordybe sig, og mange fandt ud af, at de kunne mestre ting, som de ikke troede, fordi der simpelthen ikke var nogen at spørge om hjælp.

”Nogle fik en følelse af at kunne trække vejret, at være ude af hamsterhjulet og kunne reflektere over, hvordan de egentlig vil leve livet. Nogle nævner, at de gav sig selv lov til at gå en tur på 15 minutter i frokostpausen, hvilket der ikke var kutyme for på arbejdspladsen, men at det viste sig at give dem enormt meget energi,” fortæller hun.

Men der var også dem, der følte, at arbejde og hjem gled sammen. I en tilsvarende engelsk undersøgelse siger en af de interviewede: ”Jeg arbejder ikke hjemme, jeg lever på mit arbejde.”

”Overordnet savnede de fleste det kollegiale fællesskab, og nogle følte sig ligefrem ensomme og glemte. Mange fandt hurtigt ud af at kommunikere via Teams, men de der gode ideer, som opstår, når to kolleger udveksler tanker på vej ned ad trappen til frokost, havde vanskeligere ved at opstå,” siger Malene Friis Andersen.
 

FRA SØREN OG METTE TIL LEDELSE

Hun peger på, at coronakrisen i foråret i høj grad var båret af fællesskabsfølelsen, men at der skete et skifte, da der blev lempet på restriktionerne, og arbejdspladserne fik et større råderum til at træffe beslutninger.

”For nu er det ikke længere Søren og Mette, der bestemmer, nu er det ledelsen. Det skubber til frustrationerne. Derfor er det i stigende grad vigtigt, at ledelsen forklarer bevæggrundene for de beslutninger, som træffes, og inddrager medarbejderne, så den gode trivsel bevares,” fastslår Malene Friis Andersen.

Svejserøg er den hyppigste årsag til anmeldelse af luftvejssygdomme i metal- og maskinindustrien. Røgen kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene. Derfor skal en ny kampagne fra Arbejdstilsynet nu få svejserne til at rette punktudsugningen mod den farlige røg, så den bliver suget ud af rummet og ikke når ned i lungerne på dem eller deres kolleger.

Under sloganet ”Stop passiv svejsning” sætter kampagnen fokus på, hvor vigtigt det er at huske at bruge punktsugning, når der svejses. Udsugningen beskytter nemlig både den, der svejser, og kollegerne i den anden ende af lokalet. Røgen skal helt ud af lokalet, så den ikke skader nogen.

”Når man arbejder med farlig kemi, må man ikke lade sig snyde af, at det ofte ikke ser farligt ud. Gasserne og de små partikler i svejserøg kan give alvorlige sundhedsskader som for eksempel kræft. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne investerer i sikkerheden for eksempel med effektiv udsugning. Og så har medarbejderne et ansvar for at hjælpe med at skabe en kultur, hvor man ikke behøver at have ”jernlunger” for at være en dygtig smed,” siger Ida Krarup, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljø ved svejsning

Pjece nr.: 2006-010

Udgivelsesdato: 8-2-2006

Læs mere og bestil

Download pdf

SKUB TIL KOLLEGERNE

Arbejdstilsynet har lavet en særlig side på deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at undgå svejserøg. Her kan du læse mere om, hvordan du bruger punktsugning korrekt, og du kan bestille en plakat til at sætte op på arbejdspladsen, så dine kolleger bliver mindet om at bruge punktsugning, når de svejser. Plakaten kan også downloades.

Kampagnen for at stoppe passiv svejsning supplerer den særlige tilsynsindsats, som Arbejdstilsynet siden 1. november har kørt i metal- og maskinindustrien. Her har de tilsynsførende ekstra fokus på farlig kemi og det ergonomiske arbejdsmiljø, når de kommer på besøg i branchen.

”På et tilsynsbesøg ser vi blandt andet på, om virksomhederne har lavet deres kemiske risikovurdering, og om de forebygger, at medarbejderne bliver udsat for indånding af eller hudkontakt med farlig kemi. Vi undersøger også, om der er arbejdsopgaver, der kan overbelaste medarbejdernes muskler, sener og led. Det kan for eksempel være dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser eller tunge løft,” siger Ida Krarup.

EU-Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2020 et forslag til direktiv om fastsættelse af mindstelønninger i EU-landene. I Danmark møder forslaget meget stor modstand hos et stort flertal af de politiske partier og hos arbejdsmarkedets parter. Det er nemlig et alvorligt angreb på den danske model, hvor vi forhandler lønnen direkte mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Få et overblik over de væsentligste spørgsmål og svar om EU-minimumsløn her:

Corona har sat en midlertidig stopper for uddelingen af CO-industris Samarbejdspris 2020. Men mens vi venter på, at vi igen må være lidt flere end ti samlet på en festlig dag, så kan du jo lige så godt allerede nu sende din nominering ind til CO-industri, hvis du synes, at I er rigtigt gode til samarbejde på din arbejdsplads. 

For husk, at det er dig som tillidsrepræsentant, der er med til at afgøre, om I skal have CO-industris Samarbejdspris 2021. Det er nemlig alene dig, som kan indstille din arbejdsplads til prisen. Og det kan du gøre nu.

Samarbejdsprisen uddeles hvert år til en virksomhed, som har udmærket sig ved at have et særligt godt samarbejde mellem ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere. 

DET KIGGER VI EFTER

Når CO-industri skal finde Danmarks bedste Samarbejdsplads, så kigger vi på, om der er god kommunikation på virksomheden, om de tillidsvalgte bliver inddraget i virksomhedens beslutninger gennem et godt samarbejde i samarbejdsudvalget, om der arbejdes på at skabe trivsel blandt medarbejderne, og om der er fokus på uddannelse. Ikke alle kriterier behøver at være opfyldt, men I må meget gerne have fundet nogle løsninger, som kan inspirere andre og måske er lidt utraditionelle.

I 2019 gik CO-industris Samarbejdspris til Alfa Laval i Aalborg, som med en vedholdende indsats fra ledelse og medarbejdere har ændret samarbejdsudvalget fra at være en kampplads til at være et sted, hvor ledelse og medarbejdere mødes i en positiv og konstruktiv dialog og skaber en god arbejdsplads for alle medarbejdere.

Hvem prisen går til i 2020 håber vi snart at kunne afsløre ved en festlig overrækkelse af prisen til ledelse og medarbejdere på virksomheden.

ARBEJDSGLÆDE OG TRIVSEL

Tidligere er prisen blandt andet gået til virksomheder, der har styrket den sociale kapital ved at tænke ud af boksen i forhold til samarbejdet på tværs i virksomheden, den er gået til virksomheder, der har haft medarbejdernes trivsel i fokus i forbindelse med håndtering af vanskelige forandringer, og den er gået til virksomheder, hvor arbejdsglæde, tillid og respekt præger samarbejdet.
 

CO-industris Samarbejdspris består af en statuette og et diplom samt 5.000 kroner, som tillidsrepræsentanterne kan bruge til at fejre prisen sammen med kolleger på arbejdspladsen, der er medlemmer af CO-industris medlemsforbund.

Alle, der sender en nominering ind, deltager desuden i lodtrækningen om fem gange fem kilo bolsjer til arbejdspladsen.

Sidste frist for indstilling til CO-industris Samarbejdspris er 29. maj. Du kan indstille ved enten gå på CO-industris hjemmeside og udfylde et nomineringsskema. Eller du kan sende en sms til 1940 og skrive SAMPRIS + virksomhedens navn + dit navn. Så kontakter vi dig for at høre mere.