Chokket var lammende, da medarbejderne i et fyldt auditorium fik beskeden fra ledelsen: FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker al produktion med udgangen af 2026 og opsiger alle medarbejdere. 

I generationer har virksomheden dannet grundlag for familier, lokalt erhvervs- og foreningsliv og beskæftigelse i Lemvig Kommune.

Nu stod teamet af tillidsrepræsentanter med kollegernes bekymringer, frustrationer og spørgsmål. Samtidig skulle de organisere arbejdet og lægge en plan for forhandlingerne om fratrædelsesaftalerne.

Jens Christian Rønn Iversen, fællestillidsrepræsentant for 3F, tager os med i maskinrummet og fortæller, hvordan de greb opgaven an. 

FIK EN UGES ARBEJDSRO

Da ledelsen allerede ville i gang med forhandlingerne dagen efter, slog Jens Christian og de andre medarbejdervalgte medlemmer af samarbejdsudvalget bremsen i. 

”Når bomben springer, gælder det om at slå bolden i jorden, og noget af det bedste, vi gjorde, var at sørge for at få en uges arbejdsro til at forberede os til forhandlingerne. Vi havde jo brug for at organisere os og samle viden, og det forstod ledelsen sådan set godt,” fortæller Jens Christian. 

De havde brug for tid til at organisere sig grundigt for at forhandle på vegne af kollegerne. 

SÆT ET STÆRKT HOLD

De personer, der skulle forhandle fratrædelsesaftalen for medarbejderne, var medlemmerne af samarbejdsudvalget og virksomhedens Vice President, Manufacturing, Site Manageren og Head of HR. 

De fem medlemmer af samarbejdsudvalget fra medarbejdersiden dannede forhandlergruppen sammen med to medarbejdere, der var udpeget som observatører, og blev alle frikøbt. 

De havde brug for solid støtte fra de 11 tillidsrepræsentanter fra klubberne på virksomheden, som repræsenterede alle faggrupper - både timelønnede og funktionærer. 

Her var det en kæmpe fordel, at fællesklubben siden 1965 har fungeret som et stærkt redskab for fagligt arbejde og sociale arrangementer, fortæller Jens Christian. 

”Vores fællesklub har været en kæmpe styrke, fordi vi kender hinanden så godt, og fordi alle faggrupperne er repræsenteret. Vi har også haft nogle nye tillidsvalgte, som kunne stille alle de spørgsmål, som vi andre måske ikke tænkte over længere. De kunne udfordre os, der er gamle i gårde.” 

Ved et infomøde kunne alle medarbejdere komme med input til forhandlingerne. Fremmødet var stort, og forhandlergruppen fik bekræftet mange af de ønsker, de allerede havde skrevet på listen efter samtaler med tillidsrepræsentanterne fra alle klubberne. 

FIND EKSPERTER OG BLIV ENIGE OM SPILLEREGLERNE 

Forhandlergruppen samlede et hold af faglige eksperter fra Dansk Metal, Dansk El-Forbund, HK Privat, 3F, Lederne og Ingeniørforeningen i Danmark. 

De skulle levere faglig og juridisk viden og sparring, og så skulle de også være med til at sende et signal til alle kollegerne, fortæller Jens Christian: 

”Der er noget stærkt ved, at vi kommer gående med de faglige eksperter i kantinen. Vores kolleger kan se, at de får noget for kontingentkronerne, og organisationerne kan vise, at de står klar, når det gælder.”

Forhandlergruppen bestod af fællestillidsrepræsentanten (også næstformand i samarbejdsudvalget), tillidsrepræsentanten fra 3F (også medlem af samarbejdsudvalg), tillidsrepræsentanten fra HK Privat (også medlem af samarbejdsudvalget), tillidsrepræsentanten for de akademiske faggrupper. Fællesklubben bestod af 11 tillidsrepræsentanter fra alle faggrupperne. De faglige eksperter var fra Dansk Metal, Dansk El-Forbund, 3F, HK Privat, akademikerne – heriblandt Ingeniørforeningen IDA og Lederne og bidrog med faglig viden og sparring..

Forhandlergruppen og ledelsen mødtes til forhandlinger ti gange, før de kunne skrive under på en fratrædelsesaftale, der gjaldt for medarbejderne.

Forhandlergruppen fra medarbejdersiden bestod af Lene Bech-Larsen, tillidsrepræsentant fra HK Privat, Jens Christian Rønn Iversen, fællestillidsrepræsentant for 3F og næstformand for Samarbejdsudvalget, Lars Noermark, tillidsrepræsentant for 3F, Bjarne Agger Weibel, tillidsrepræsentant for Dansk El-Forbund, Henrik Dyrup Lerbak, tillidsrepræsentant for akademikerne – heriblandt Ingeniørforeningen IDA og Lederne.

Samtidig blev forhandlergruppen enige om nogle grundprincipper. Fortrolighed var afgørende for, at alle kunne stole på, at ingen følsomme oplysninger slap ud: 

”Det er ekstremt vigtigt, at når ting er hemmelige, så er de hemmelige. Jo flere, der er i en gruppe, jo større er risikoen, for at noget ryger ud. Derfor brugte vi en del tid på at tale om, hvad vi hver især forstod ved fortrolighed. Vi skulle være sikre på, at alt det, vi sendte afsted til eksperterne, var 100 procent fortroligt.” 

Fællesskab var også et nøglepunkt for forhandlergruppen. 

”Vi forhandlede sammen på tværs af alle faggrupper. Vi ville gerne have en aftale, der skulle gælde for alle, uanset om man var funktionær, arbejdsleder eller timelønnet.” 

SKAB DE RETTE FYSISKE OG TIDSMÆSSIGE RAMMER

For at skabe den nødvendige tid og plads til arbejdet blokerede forhandlergruppen formiddagene i deres kalendere. Dagene startede klokken otte, og et fast mødelokale blev gruppens faste ”kommandocentral”. 

Eftermiddagene blev brugt til at samle op fra dagens forhandlinger og indhente viden fra det faglige hold af eksperter fra fagforbundene eller tale med kolleger. 

FORDEL OPGAVERNE OG AFTAL KOMMUNIKATION

Ret hurtigt i processen fordelte forhandlergruppen opgaverne imellem sig. Én fik ansvar for struktur i materialet, sikkerhedsadgange til mapper og dokumenter og mailkorrespondance på vegne af forhandlergruppen. En anden fik ansvar for mødeindkaldelser og koordinering på tværs af kalendere med interne og eksterne aktører. 
Hjælp til kolleger med at svare på faglige spørgsmål gik til en tredje. 

De lagde også klare linjer for kommunikation og information både i forhandlergruppen og ud til kollegerne. En Messenger-gruppechat blev brugt til hurtige beskeder i gruppen, mens medarbejderne fik daglige opdateringer på intranettet om forløbet i forhandlingerne. Ved akut behov for svar fra hinanden i gruppen, skulle de ringe. Igen var det en uvurderlig styrke, at de kendte hinanden så godt. Opgavefordelingen faldt naturligt, fortæller Jens Christian: 

”Fordi vi netop i årenes løb har været vant til at holde møder jævnligt, var vi fuldstændig trygge ved hinanden. Der var ingen, der var bange for, at de andre kun tænkte på at sørge for deres egne medlemmer.” 

9 GODE TIPS TIL AT HÅNDTERE MASSEAFSKEDIGELSER ELLER NEDLUKNINGER FRA FORHANDLERGRUPPEN: 

SKAB FASTE RAMMER FOR FORHANDLING

Fra starten aftalte parterne faste rammer for forhandlingerne. Møderne begyndte klokken ni og måtte højst vare to en halv time. Hvert møde startede med at godkende referat og sluttede med at aftale næste møde.  

Forhandlergruppen ville have fokus på de overordnede principper i forhandlingerne frem for på enkeltsager eller personer:   

”Min erfaring er, at hvis du har navn på, så bliver det sværere at forhandle. Vi ville ikke gøre det sværere for os selv, end det allerede var,” siger Jens Christian. 
Troværdighed og åbenhed var også topprioriteter for forhandlergruppen, og derfor blev alle referater offentliggjort efter forhandlinger. 

Efter ti forhandlingsmøder kunne de skrive under på aftalen. 

De mange grundige forberedelser resulterede i en aftale, som forhandlergruppen står inde for:

”Vi kan stå fuldstændigt på mål for aftalen. Jeg mener faktisk ikke, vi kunne have flyttet mere, og der er også så meget økonomi i den. Det må da være okay.”