ARTIKLER & NYHEDER
Arbejdsmiljøundervisning til følelserne
”Jeg ankommer til lagerhallen. Min makker er kommet. Han sidder sammen med vores nye formand. Jeg tager en kop kaffe og sætter mig over ved siden af ham. Han kommer fra en anden branche, og han har sin første arbejdsdag i dag. Vi snakker om formandens barn, som lige er startet i børnehave. Da jeg er færdig med kaffen, går jeg over i garagen, hvor trucken holder.”
Så stille og roligt begynder den lydfortælling, som deltagerne på BFA Industris Arbejdsmiljø Topmøde fik i ørerne.
Med hovedtelefoner på ørerne og lukkede øjne hørte de, hvordan en helt almindelig arbejdsdag kunne være endt katastrofalt på grund af uopmærksomhed. Bagefter var der meget stille i den store konferencesal.
TALER TIL FØLELSERNE
Fortællingen er fra den virkelige verden, fortalt af truckføreren selv og langt fra så barsk, som andre lydhistorier fra arbejdspladser. Alligevel var det tydeligt, at den påvirkede de cirka 800 deltagere på topmødet.
Og netop reaktioner som denne er årsag til, at forskere fra Arbejdsmedicin i Herning, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og det finske universitet Tampere nu er ved at undersøge potentialet for at bruge lydhistorier til at nedbringe antallet af arbejdsulykker.
”Det er en problemstilling, som vi har talt om i lang tid. Det handler om, at vi inden for især de ulykkestunge erhverv ved meget om, hvad der skal til for at forhindre ulykkerne, men vi har svært ved at få den viden ud at arbejde i praksis. Noget tyder på, at undervisning ikke flytter så meget,” fortæller Regine Grytnes, som er ph.d. og seniorforsker ved Arbejdsmedicin, Regionshospital Gødstrup i Herning.
Forskerne vil derfor undersøge, om de kan formidle viden om arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse på en anden måde end tidligere.
”Vi vil se, om vi kan tage et andet greb på det, hvor vi ikke taler så meget til intelligens, love og regler og fylder på med masser af viden, men i stedet taler mere til medarbejdernes praktiske viden, følelser og egentlig også frygt for, at noget skal gå galt,” siger hun.
Forskningen vil derfor tage udgangspunkt i lydfortællinger som den, der blev præsenteret på Arbejdsmiljø Topmødet. De har tidligere lavet et pilotprojekt, som viser, at der er perspektiver i at dykke dybere ned i lydfortællinger og undersøge, hvordan de kan være med til at forankre arbejdsmiljøviden hos lytteren.
”Vi kan fra pilotprojektet se, at lydfortællinger påvirker lytteren på længere sigt end traditionel arbejdsmiljøundervisning, men samtidig kan vi også se, at det kun har en lille effekt på sikkerhedsklimaet. Derfor vil vi i vores undersøgelse se på, hvordan vi kan klæde ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen bedre på, så de kan understøtte de effekter, lydfortællingerne har, og være med til at sikre, at effekten bliver langvarig og resulterer i øget og vedvarende opmærksomhed på sikkerhed,” forklarer Regine Grytnes.
SKRÆDDERSYEDE HISTORIER
Lydfortællingerne er specifikt lavet til den faggruppe, som skal høre dem. Det betyder, at de taler til lytterens egen erfaringer i både tale og kendte baggrundslyde, som er optaget i avanceret 3D-lyd på arbejdspladsen.
”Lytteren kender lydene og de ting, som der refereres til. Det, der beskrives, er tæt på ens egen faglighed. På den måde bliver fortællingen lidt mere inderlig. Man får sympati for fortælleren og forstår situationen, fordi man sætter sine egne erfaringer ind,” siger hun.
Samme erfaring har Kenn Carlsen, som har produceret den lydfortælling, der blev afspillet på Arbejdsmiljø Topmødet. Gennem flere år har han i sit firma Safesounds – LydCarlsen lavet lydfortællinger, som skal få blandt andre elektrikere, sporarbejdere og landbrugsmedarbejdere til at tænke mere over sikkerheden i arbejdet, og hvordan farlige situationer kan undgås. Ofte er fortællingerne langt barskere end historien om truckføreren, og ud over at beskrive selve ulykken, så peger historierne også på konsekvenserne for både den skaderamte, familie og kolleger, hvilket betyder, at lytteren bliver ramt på både sin professionelle praksis og sine følelser.
”Lyd er stærkere end film, fordi du selv laver dine egne billeder ud fra dine egne erfaringer og sætter følelser på. Det fæstner sig på en helt anden måde. Det forankrer sig i hukommelsen,” fortæller han.
Han understreger, at lydhistorien ikke kan stå alene. Den skal altid følges op af et undervisningsmodul, som giver tid og mulighed for refleksion og dialog om sikkerhed på jobbet.
”Det er ikke noget, som man bare kan sende ud som en fil på intranettet. Lydfortællingen er en ”starter”, der skal følges op. For det er det, der sker bagefter, hvor deltagerne fortæller historier og diskuterer udfordringer ved situationer i hverdagen, der især flytter noget. På den måde klæder de sig selv og hinanden på og løfter hele gruppen i forhold til sikkerhed,” siger han.
GÅR EFTER BOLDEN
Typisk lader han deltagerne sidde og tænke lidt over fortællingen og skrive til sig selv, hvad de oplevede. Herefter bliver deltagerne delt op i små grupper, som skal snakke om oplevelsen og nogle gange også tage stilling til fagspecifikke spørgsmål. Til sidst diskuteres i plenum aktuelle sikkerhedsproblematikker, som har med den enkelte virksomhed og faggruppens udfordringer at gøre.
”Det er interessant, at alle siger noget, og at det er bolden, de går efter. Der er ikke noget med personfnidder. Det er jo ikke ny viden for dem. De ved det godt. Men gennem de meget alvorlige historier har de i den grad mærket sig selv og er kommet til at tænke på deres pårørende og deres kolleger, og hvordan deres adfærd kan have konsekvenser for kollegaen. Ofte bliver ledelsen også opmærksom på nogle problemstillinger vedrørende sikkerhed, som den slet ikke havde tænkt over,” forklarer han.
Regine Grytnes forventer, at forskningsprojektet ”LYT – Lydhistorier som arbejdsmiljøintervention” vil være afsluttet i midten af 2024.