For fem år siden havde fjerkræslagteriet HKScan i Vinderup 56 arbejdsulykker. Sidste år var antallet reduceret til to mindre arbejdsulykker. Det svarer til et fald på 96 procent, og den positive tendens ser ud til at fortsætte. I år er der blot registreret én ulykke på virksomheden.

Det flotte resultat blev tidligere på året belønnet med Arbejdsmiljøprisen 2022.

Hemmeligheden bag præstationen er en blanding af en engageret ledelse, ildsjæle blandt både ledelse og medarbejdere, en god portion humor, en klar strategi og modet til at gøre noget andet, ”end vi plejer”. Det er noget, alle virksomheder kan gøre, mener både arbejdsmiljørepræsentant Tina Petersen og fabrikschef Søren Bai.

Første skridt på vejen mod et mere sikkert arbejdsmiljø på HKScan var at erkende, at de fleste ulykker udspringer af adfærd. Ulykkerne skete nemlig typisk ved, at nogen faldt, gled eller løftede og skubbede noget tungt.

”For 15 år siden var vi blandt ”banditterne” med over 100 ulykker om året, og vi havde de sædvanlige tiltag, som sikkerhedsrunderinger, tavlemøder og fokus. Vi nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle sikre, at en ulykke ikke skete igen, og det resulterede da også i, at antallet af arbejdsulykker faldt til omkring 50-60 stykker,” fortæller Tina Petersen, der har været arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden i 19 år.

”Men vi erfarede også, at rigtig mange ulykker bunder i adfærd. Det er ikke, fordi vi har farlige maskiner, der mangler afskærmning. Det er, hvad folk gør med kroppen, der har betydning for, at de kommer til skade. Men vi manglede nogle værktøjer til at nå ud til folk og få dem til at tænke over, hvad de kan gøre for at passe på sig selv,” fortsætter hun.

"Ingen af vores kampagner er en løftet pegefinger eller skældud. Det er information om, hvordan du kan passe på dig selv og andre,” siger Tina Petersen.

”Da jeg startede som fabrikschef i 2009, oplevede jeg en arbejdsmiljøorganisation, som bestod af mange ildsjæle som Tina, men også af nogle, som kun var der, fordi de som arbejdsledere var tvunget ind i det. De brændte ikke for det. Nu har vi kun seks ledere, som til gengæld er motiverede på en helt anden måde. Vi har en gruppe, som har engagement og hjerteblod i det,” fortæller Søren Bai.

Humor er drivkraften bag HKScans mikrokampagner, og hverken ledere eller arbejdsmiljørepræsentanter må være bange for at fjolle lidt.

Humor, og overdimensioneret sikkerhedsudstyr sætter fokus på værnemidler.

”Jeg oplever, at mange siger noget, og så forventer de, at dem under dem gør det. Men det er svært, hvis de, der siger det, ikke mener det. Derfor har vi arbejdet meget med walk the talk. Vil du have succes med det her, så skal du have topledelsens opbakning, og det skal være fra dag et,” siger Søren Bai (th.).

Humor er en væsentlig del af strategien. Når arbejdsmiljøgrupperne går ud i produktionen iført kæmpestore ører og monsterbriller, så giver det nogle gode grin og en god snak om, hvorfor det er vigtigt at bruge høreværn og sikkerhedsbriller.

”Det der pingpong og snak er altså det, der rykker noget. Folk kan huske det. De tænker også over det, tror jeg. Samtidig sender vi kun ét budskab ad gangen. Det er nemmere at forholde sig til,” forklarer Tina Petersen.

Tina Petersen (th.) oplever, at mikrokampagnerne bliver husket, og at deres budskab sidder fast hos medarbejderne.

LEDELSEN GÅR FORREST

Løsningen blev mikrokampagner, der som små nålestiksmanøvrer sætter fokus på ømme punkter i arbejdsmiljøet.Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på HKScan har udviklet 10 mikrokampagner, og en ny er på vej her til efteråret.

Samtidig har ledelsens tilgang til arbejdsmiljø haft stor betydning for, at medarbejderne er blevet bedre til at passe på sig selv. I 2010 blev slagteriet overtaget af den finske koncern HKScan, som stillede nye og anderledes krav til ledelsen om arbejdsmiljøet.

Det betyder blandt andet, at alle ledere er blevet tvunget til at overholde de sikkerhedsregler, som de selv er med til at indføre. Som chef skal du for eksempel følge de sikkerhedsruter, der er markeret på sitet, selv om det er nemmere at skrå over pladsen.

”Jeg oplever, at mange siger noget, og så forventer de, at dem under dem gør det. Men det er svært, hvis de, der siger det, ikke mener det. Derfor har vi arbejdet meget med walk the talk, og i dag er der ingen ledere, som skrår over. Vil du have succes med det her, så skal du have topledelsens opbakning, og det skal være fra dag et,” siger Søren Bai.

”Det er monster vigtigt. Det nytter ikke noget, at en arbejdsmiljørepræsentant står og siger: ’Nu har vi været til møde med ledelsen og er blevet enige om det her’, og så står der samtidig en arbejdsleder ved siden af og siger: ’Nu skal du bare komme i gang, for vi skal være færdige med det her’,” supplerer Tina Petersen.

TILPASSET AMO

Et andet tiltag er en tilpasning af AMO, så den i dag kun består af produktionschefer og 12 arbejdsmiljørepræsentanter eller 18 personer i alt mod tidligere 30 personer. Produktionslederen har meddelelsespligt til arbejdslederne. Samtidig har de aftalt, at alle arbejdsmiljørepræsentanter er valgt for fire år i stedet for de normale to år. Det betyder, at erfaringerne bliver i AMO.

”Da jeg startede som fabrikschef i 2009, oplevede jeg en arbejdsmiljøorganisation, som bestod af mange ildsjæle som Tina, men også af nogle, som kun var der, fordi de som arbejdsledere var tvunget ind i det. De brændte ikke for det. Nu har vi kun seks ledere, som til gengæld er motiverede på en helt anden måde. Vi har en gruppe, som har engagement og hjerteblod i det,” fortæller Søren Bai.

HUMOR OG GODE SNAKKE

Netop det engagement folder sig ud, når Arbejdsmiljøorganisationen sætter mikrokampagner i søen, og en medarbejder producerer kæmpeører af papmaché sammen med sin datter for at sætte fokus på brug af værnemidler.

Humor er nemlig en væsentlig del af strategien. Når arbejdsmiljøgrupperne går ud i produktionen iført kæmpestore ører og monsterbriller, så giver det nogle gode grin og en god snak om, hvorfor det er vigtigt at bruge høreværn og sikkerhedsbriller.

”Det, der virker i kampagnerne, er de happenings, som vi laver, hvor samtlige arbejdsmiljøgrupper skal gå ud i afdelingen for at møde og snakke med folk. Det giver folk noget at snakke om. Ingen af vores kampagner er en løftet pegefinger eller skældud. Det er information om, hvordan du kan passe på dig selv og andre,” siger Tina Petersen.

Kampagnerne bliver også fulgt op af gimmicks i kantinen og andre steder på fabrikken, information i nyhedsbrevet og måske en quiz med præmier.

Tidligere har de lavet en truck-kampagne med budskaber som ”Det er klamt at blive ramt” og ros og diplomklistermærker til de truckførere, som har styr på reglerne, og en god dialog med dem, som ikke lige overholdt reglerne.

”Det der pingpong og snak er altså det, der rykker noget. Folk kan huske det. De tænker også over det, tror jeg. Samtidig sender vi kun ét budskab ad gangen. Det er nemmere at forholde sig til,” forklarer Tina Petersen.

En anden gang rykkede skopolitiet ud med blå blink, stoppede alle medarbejdere og tjekkede deres slidmønster under skoene.

”40-50 stykker skulle have nye sko, fordi deres mønster under skoen var helt væk. Hvis de bare træder i det mindste stykke kød, så er det som at træde på is,” fortæller Tina Petersen.

INGEN ØJESTØJ

En af ideerne med mikrokampagner er, at de aldrig bliver gentaget, og de kører kun i 14 dage ad gangen, fordi de så mister deres effekt. De må ikke være øjestøj, som Tina Petersen siger. Den nye kampagne, som er undervejs, er hemmelig, fordi overraskelsesmomentet også spiller en væsentlig rolle for at få kollegerne til at stoppe op, undres og reflektere over de budskaber, som arbejdsmiljøorganisationen har valgt at sætte fokus på.

Mikrokampagnerne koster engagement, fantasi og tid, men økonomisk har de dyreste maksimalt kostet 20.000 kroner.

”Det vigtigste er, at du har dedikerede folk, at ledelsen bakker op, at der er tid nok, at kampagnen er visuel, at den involverer folk, og at den gentages mange gange over kort tid. Er det på plads, er det meganemt at forbedre arbejdsmiljøet,” fastslår Søren Bai.