ARTIKLER & NYHEDER
Arbejdsulykker: Vi skal op ad forebyggelsestrappen
En arbejdsulykke opstår ikke i det øjeblik, den rent faktisk sker. Det lyder måske mærkeligt, men det har en god forklaring. For en ulykke er ofte resultat af beslutninger, som ligger langt væk fra det tidspunkt og det sted, hvor ulykken ender med at indtræffe.
Sådan siger forsker og psykolog Kent J. Nielsen fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, da han på BFA Industris Arbejdsmiljø Topmøde 2023 præsenterer tre effektive principper til at forebygge arbejdsulykker.
Kent J. Nielsen og hans kolleger har set på tværs af forskning i arbejdsulykker og fundet tre gennemgående principper til effektiv forebyggelse. De kan koges ned til ordene ”tidligere, højere, bredere”.
Og hvad betyder det så? Det handler blandt andet om, at vi skal søge højere op ad den såkaldte forebyggelsestrappe. Men inden vi går op ad trappen, skal vi se på, hvornår kimen til mange ulykker egentlig bliver lagt.
INDSATSEN SKAL LIGGE LANGT TIDLIGERE, END VI TROR
Ulykkerne sker, mens vi arbejder, men årsagerne skal findes meget tidligere. De kan ofte spores tilbage til dårlig planlægning, mangelfuld risikovurdering, uheldig indretning og andre omstændigheder, som går forud for selve ulykken, forklarer Kent J. Nielsen. Som han siger: Den betonmur, man bliver mast opad og mister livet ved, var jo bare en streg på et stykke papir i designfasen. Det kunne måske være undgået, hvis muren var blevet placeret senere eller anderledes i processen.
Det betyder også, at vi kan gøre en positiv forskel for sikkerheden, hvis vi tænker den ind langt tidligere. Hver gang vi for eksempel planlægger, indretter eller indkøber noget, skal vi spørge os selv: Hvilke konsekvenser vil det have for mine kollegers sikkerhed ude på gulvet?
FJERN DEN HURTIGE GEVINST
Men netop her har vi en særlig udfordring i Danmark, fortæller Kent J. Nielsen. Vi har nemlig en national tendens til at gå efter den hurtige gevinst.
”Det er ofte lettere, hurtigere og måske også billigere at gøre tingene lidt usikkert. ’Jeg gør bare lige det her hurtigt’, siger vi. Og det er en udfordring, for sikkerhed er først og fremmest en langsigtet gevinst,” forklarer forskeren. Han peger samtidig på, at de fleste af os er langt mere optagede af at forebygge arbejdsulykker, dagen efter en kollega er blevet ramt af en, end vi er dagen før ulykken sker.
”Men det er der, vi skal hen. Vi skal være proaktive og sørge for tiltag, som giver os en langsigtet gevinst. Og tit også en usynlig gevinst. For vi ser jo ikke, at vores kollega ikke bliver ramt af en arbejdsulykke. Han er der jo bare,” forklarer forskeren.
Så hvordan kan vi forebygge bedre, når mange af os nu foretrækker de kortsigtede gevinster? Svaret er enkelt, siger Kent J. Nielsen: Vi skal fjerne muligheden for hurtig gevinst. I stedet for at sige til kollegerne, at de skal huske sikkerhedsselen, når de kører truck, skal vi få lavet trucken, så den slet ikke kan starte, medmindre selen er spændt. På den måde fjerner vi muligheden for den kortsigtede gevinst (at kunne komme hurtigt ind og ud af trucken) til fordel for den langsigtede gevinst (at undgå en ulykke).
HØJERE OP AD FOREBYGGELSESTRAPPEN
Og så er vi nået til forebyggelsestrappen (se billede herunder). Den er nemlig et rigtig godt redskab i sikkerhedsarbejdet, og forskningen viser, at jo højere op ad trappen vi kan komme, jo mere effektivt kan vi forebygge ulykker.
Det øverste trin og altså den allerbedste strategi er at fjerne det farlige. Det kan være en maskine eller et materiale, som viser sig at kunne undværes i produktionen. Kan det ikke lade sig gøre, er det næstbedste at udskifte det farlige med noget mindre farligt. For eksempel ved at finde et godt og mindre farligt alternativ til den kemi, vi bruger. Kan det heller ikke lade sig gøre, kan vi prøve at isolere os fra det farlige. Det gælder for eksempel ved maskinsikkerhed, hvor vi indkapsler det farlige eller har andre tekniske tiltag til at forhindre kontakt.
Nederst på trappen har vi de personrettede tiltag. De handler om at påvirke kollegernes viden, holdninger og adfærd i forhold til sikkerhed. For eksempel ved at tilskynde og informere kollegerne. Sætter vi disse tiltag sammen med organisatoriske tiltag på næste niveau i form af for eksempel regler, procedurer og sikkerhedsrunderinger, får vi en bedre effekt, end hvis vi kun arbejder på ét af de nederste trin alene, fortæller Kent J. Nielsen. Men det er stadig en relativt lav effekt sammenlignet med de øverste trin på trappen, og derfor skal vi altid søge så højt op som muligt.
EN BREDERE FORANKRING
Det er ofte medarbejderen på gulvet, der kommer ud for ulykken, men det er ikke kun på gulvet at arbejdet med sikkerhed skal foregå, siger Kent J. Nielsen:
”Hele organisationen skal støtte op. Bag medarbejderen står en arbejdsmiljørepræsentant og en leder. Men bag dem står der også indkøbere, leverandører, produktionsingeniører og mange andre, som alle sammen er med til at skabe arbejdsmiljøet omkring medarbejderen på gulvet. Organisationen skal altså arbejde ud fra, at sikkerhed er noget, vi alle bidrager til med de beslutninger, vi tager,” siger han.
SIKKERHED SKAL MED I SAMTALERNER
Én rolle er dog særlig vigtig, viser forskningen:
”Lederen er den vigtigste rollemodel, vi har. Vi ved, at ledelsesengagement er den enkeltstående vigtigste faktor for succes, også når det gælder sikkerhed.”
Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem lederens prioritering af sikkerhed i det daglige og medarbejdernes egen sikkerhedsadfærd:
”Der er ofte forskel på de officielle værdier på en arbejdsplads og de praktiske ’handleværdier’. Og medarbejderne ved godt, hvad der reelt er vigtigt for deres leder. Vi ser, at hvis lederen taler mere om sikkerhed i dagligdagen, så opfanger medarbejderne, at sikkerhed har en høj prioritet, og det påvirker deres sikkerhedsadfærd i en bedre retning,” siger Kent J. Nielsen.
Her kan man spørge sig selv, hvor mange samtaler på arbejdspladsen der indeholder sikkerhed:
”Hvis I ligger på omkring 80 procent, er der god sandsynlig for, at I også har mere sikkert arbejdsmiljø,” afslutter Kent J. Nielsen.