Overenskomst
Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Nul arbejdsulykker koster vilje
Offshoreindustrien er klassens dygtige dreng, når det kommer til ulykkesforebyggelse. Og med god grund. For der er langt til et sygehus, når man befinder sig 250 kilometer ude i Nordsøen. Selv om forholdene er knap så barske i industrien, så mener Jacob H. Jensen, sikkerhedschef i Dong Oil & Gas, at industrien godt kan bruge nogle af offshore industriens erfaringer til at nedbringe antallet af arbejdsulykker på fastlandet.
- Jeg tror på, at I kan gøre det samme, som vi gør. Meget af det koster ikke en eneste krone. Det tager tid, og det kræver vilje at gøre, men det er faktisk ikke de store formuer, vi bruger, siger han.
Jacob H. Jensen var en af oplægsholderne på Industriens Branchearbejdsmiljøråds Arbejdsmiljø Topmødet i Odense.
NUL ULYKKER I OVER ET ÅR
Hos Dong Oil & Gas har de ikke haft en arbejdsulykke siden marts sidste år. Det vil sige, at ingen har været ude for en arbejdsulykke, der har resulteret i fravær.
- Når det går godt, så kan det være svært at argumentere for, at der skal sættes nye ting i gang, men det er mit job hele tiden at presse på, så antallet af arbejdsulykker ikke stiger igen, siger Jacob H. Jensen.
Dong har udviklet en række systemer, materiale og værktøjer, som skal hjælpe medarbejdere og ledere med at planlægge og risikovurdere de enkelte arbejdsopgaver for at forhindre arbejdsulykkerne i at opstå.
Hele teamet er blandt andet med til at analysere det job, som de skal til at udføre, ved skrivebordet, så risici minimeres til laveste niveau, inden arbejdet går i gang. Ude på arbejdsstedet bliver sikkerheden gennemgået endnu en gang ved hjælp af en lille folder for at se, om der er nogle faktorer, som man ikke havde set, da man planlagde arbejdet. Desuden operer arbejdspladsen med et stoplys, som skal få medarbejderne til at stoppe op og tænke sig om, hvis der opstår uventede problemer.
- Vi kan lave masser af materiale, men hvis vi vil have antallet af arbejdsulykker helt ned på nul, er det tricky jo, at det handler om adfærd på arbejdspladsen – adfærden hos den enkelte og hos teamet. For at forebygge arbejdsulykker taler vi sikkerhed hele tiden, forklarer han.
HELE TIDEN TALE SIKKERHED
Skal antallet af arbejdsulykker bringes ned på nul, er det altafgørende, at topledelsen er engageret og tager ud og snakker sikkerhed med medarbejderne. Og det samme gælder mellemlederne, der også har ansvar for sikkerheden, mener Jacob H. Jensen. Hos Dong er der meget konkrete krav til, hvordan mellemlederne skal agere i forhold til sikkerhed, så medarbejderne oplever den samme holdning til sikkerhed, uanset hvilken leder de møder.
- Det sender et godt signal, at ledelsen hele tiden taler sikkerhed. Men det skal komme fra hjertet. Hvis man ikke mener det, så gennemskuer medarbejderne det hurtigt, og så fungerer det ikke, fastslår Jacob H. Jensen.
Et andet vigtigt element, som han fremhæver, er opbygningen af en god sikkerhedskultur, hvor medarbejderne har tillid til, at hvis de rapporterer hændelser og nærved-ulykker, så bliver de også taget alvorligt, og der bliver gjort noget ved det. Samtidig skal alle medarbejdere i organisationen være involveret i sikkerhedsarbejdet og fungere som rollemodeller.
- Jeg er af den overbevisning, at hvis man har en god sikkerhedsprocedure, så har man sikkert også en god effektivitet og kvalitet. Så kan man ikke sælge budskabet om god sikkerhedskultur på sin arbejdsplads, så kan man sælge det som en investering i effektivitet og kvalitet, fastslår Jacob H. Jensen.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.
VIL DU VIDE MERE?