Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Bidrager du selv til mobning?

Al forebyggelse af mobning starter med os selv, siger ekspert.

”Negaholikeren”, der altid brokker sig. Den stressede, der skælder ud på alt og alle, når lokummet brænder. Den sjofle, der har en frisk bemærkning under bæltestedet til alt. Kender du typerne?

Så er det måske dem, du skal have fat i for at forebygge mobning på jeres arbejdsplads. Og når du nu er ved det, så tag lige og kig på dig selv en gang – bidrager du selv til et dårligt arbejdsklima?

Al forebyggelse af mobning starter nemlig med os selv, fastslår Eva Gemzøe Mikkelsen, der er erhvervspsykolog, ph.d. og ekspert på området.

På fire temamøder arrangeret af TekSam i samarbejde med Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) i forsommeren fortalte hun om mobning, og hvordan arbejdspladsen kan forebygge mobning ved at skærpe bevidstheden om, hvor gode medarbejderne er til at tale positivt med hinanden og samarbejde.

- Normalt skal man jo ikke gå tilbage til en fuser. Men når det handler om forebyggelse af mobning, så er det vigtigt netop at gå tilbage til en fuser. Vi skal nemlig skabe en kultur, hvor det er o.k. at sige undskyld og få en snak bagefter, hvis man er kommet til at sige noget ubehageligt til en kollega på et møde, og hvor det er naturligt for den kollega, som overhørte bemærkningen, at spørge, om den berørte kollega er o.k. Det handler om at være konstruktiv, når vi overtræder andres grænser. Det er lettere sagt end gjort. Er der en god samarbejdskultur, kan man altid sige fra eller komme med en kommentar om, at nu skal en kollega finde kammertonen og slappe af, men på mange arbejdspladser er det ikke sådan, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Alle bidrager til psykisk arbejdsmiljø
Hun ser en arbejdsplads, hvor der er mobning eller et negativt arbejdsmiljø som en umoden organisation, hvor der ikke er kompetencer til at forbygge og håndtere de udfordringer, der kan være, når mennesker arbejder sammen. Forebyggelse mod mobning handler derfor om at udvikle organisationen. Det kan blandt andet være at forebygge de forhold i kulturen og arbejdsmiljøet, som øger risikoen for konflikter og mobning, og skabe de rigtige rammer for at løse konflikter og sager om mobning professionelt. Men det handler også om at øge ledernes og medarbejdernes kompetencer til at bidrage til positiv kommunikation og samarbejde og øge deres bevidsthed om, hvordan de selv kan bidrage.

- Vi skal skabe en bevidsthed om, at vi alle sammen selv bidrager til vores psykiske arbejdsmiljø. Vi skal tænke over, hvad bidrager jeg selv med af negativitet? En dårlig omgangstone og negativt arbejdsmiljø hænger ikke i gardinerne, selv om nogen kan tro det. Det kan faktisk starte med dig selv, fastslår hun.

Og det kan være svært at få øje på, at man faktisk på en eller anden måde bidrager til mobning af en kollega. Udgangspunktet for, hvornår der foregår mobning, er nemlig ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen altid den enkelte, der oplever at bliver mobbet – og det skal tages alvorligt.

- Så kan det godt være, at kollegerne siger ”What?”. Men det kan skyldes, at de måske ikke har overværet den mobning, der foregår, eller ikke har samme oplevelse af situationen, som den, der oplever sig mobbet. Som kollega eller vidne kender vi ikke altid baggrunden for, at for eksempel kollega Bent føler sig ramt af en hård tone eller en humoristisk bemærkning fra Alice. Det kan være, at Alice har været efter Bent i længere tid, eller at de har en konflikt. Det, der er vigtigt her, er at respektere Bents oplevelse – men også at lytte til Alice, som måske har en anden version af historien, siger hun.

Ikke altid ond vilje
Personer, der opleves som mobbere, har langt fra altid til hensigt at mobbe, selv om det bliver oplevet sådan af den, der føler sig ramt. Dårlige vaner og stress kan udløse situationer, som over tid kan opleves som mobning.

- I forbindelse med en undersøgelse af en konflikt på en arbejdsplads interviewede jeg en medarbejder, som havde for vane at råbe og skrige af sine kolleger, når hun var stresset. Det, syntes hun ikke, var noget problem – bare hun fik det ud af systemet, så var alt o.k. Men hendes kolleger syntes ikke, at det var o.k. Nogle var faktisk bange for hende. Men de have aldrig sagt fra, fortæller hun.

Film sætter gang i dialog
Derfor kan det være en god idé at sætte fokus på de forskellige roller, som vi alle kan indtage i forbindelse med mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen. Og her kan tillidsrepræsentanten hente hjælp på BFA’s hjemmeside etsundtarbejdsliv.dk - søg på ”Grib ind”. Her er et værktøj bygget op om seks vidnetyper og to videofilm, der kan sætte gang i dialogen på arbejdspladsen om, hvordan vi hver især reagerer i vanskelige situationer.

Værktøjet er udviklet til social- og sundhedssektoren, men kan bruges af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i industrien i teams, afdelinger eller på hele arbejdspladsen.

- Det er vigtigt at få gang i dialogen om konflikter og mobning, og hvordan vi kan forebygge. Vis filmene, tal om dem, og hvad personerne i filmen gjorde, når de var vidner til en konflikt eller mobning. Alle materialer – også filmene – kan hentes på hjemmesiden. Det er bare at følge manualen, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Og så er vi tilbage ved fuseren. For samtidig med, at arbejdspladsen retter et skarpt fokus på omgangstonen og vores eget bidrag til arbejdsmiljøet, skal der også skabes en god feedbackkultur, hvor der kan siges fra og til i det daglige samarbejde, og hvor der er plads til at sige, når noget er svært, eller hvis man har en dårlig dag. Men det hele starter med os selv.

VIL DU VIDE MERE?