

Overenskomst
Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Claus Jensen valgt som formand for én million nordiske industriansatte
8. juni 2017
IN – industriansatte i Norden har i dag valgt Claus Jensen som formand på organisationens kongres i Reykjavik. Claus Jensen er formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal.
"Jeg er selvfølgelig stolt over den tillid, man har vist mig, ved at vælge mig til at stå i spidsen for de nordiske organisationer. Ingen steder er fagbevægelsen så godt organiseret, som den er i Norden. Vi har indflydelse og skaber resultater – men det forpligter også. Jeg vil gøre mit til, at fagbevægelsen andre steder i Europa tager ved lære af den nordiske model, så vi fortsat har et åbent Europa, hvor vi handler med hinanden", siger Claus Jensen.
IN samler alle de forbund, som organiserer ansatte i industrien i de nordiske lande: Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island. I alt repræsenterer IN's 20 medlemsorganisationer omtrent en million medlemmer i industrien. IN organiserer forbund for både arbejdere, tjenestemænd og akademikere inden for sektorerne metalindustri, procesindustri, papir, kemi og energi.
"I IN koordinerer vi sammen vores nordiske kollegaer holdninger og synspunkter til både vores europæiske og globale arbejde. IN er simpelthen grundlaget for vores faglige politiske indflydelse internationalt. Det bliver en fantastisk platform for at fremme både danske og nordiske synspunkter", siger Claus Jensen.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.