Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
I første halvår af 2022 har tre arbejdsmiljøteams under Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Industrien besøgt godt 140 virksomheder. De vil gerne besøge mange flere.
Overskriften lyver lidt. De i alt seks arbejdsmiljøkonsulenter, den handler om, har i første halvår af 2022 gennemført godt 140 virksomhedsbesøg, så helt hemmelige er de ikke. Men de ville gerne lave mange flere.
”Det er ikke helt nok i forhold til de mål, vi har sat os. Hvert team skulle gerne op på tre-fire besøg om ugen, og det skal vi nok nå. Vi skal bare have gjort ordningen mere kendt,” siger Christina Kracht.
Hun er arbejdsmiljøkonsulent i CO-industri og en del af et projekt, som fortsætter til udgangen af 2024 i regi af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Industrien (BFAI). Tre konsulenter fra CO-industri kører parvis sammen med to fra DI og en fra Tekniq Arbejdsgiverne ud og besøger mindre virksomheder for at hjælpe dem med at løfte arbejdsmiljøet.
Selv de steder, hvor der ikke er noget at komme efter, er man glade for at få set på arbejdsmiljøet med andre øjne.
Christina Kracht, arbejdsmiljøkonsulent CO-industri
Pengene kommer fra Beskæftigelsesministeriet, som for et par år siden kunne konstatere, at de 2020-mål, man havde sat for arbejdsmiljøet, ikke blev indfriet.
”Der er cirka 45.000 arbejdsulykker i Danmark hvert år, og det tal har ligget stabilt i rigtig mange år,” siger Christina Krachts kollega, Henrik Guldberg.
Hvis man dertil lægger den øgede fokus, der er kommet på psykisk arbejdsmiljø, giver det god mening for staten at investere i en hjælp til selvhjælps-indsats som denne. Konsulenterne fra BFAI kommer ikke med påbud, men kan måske forhindre, at en virksomhed efterfølgende får påbud af Arbejdstilsynet.
”Vi lægger meget vægt på at opfordre virksomhederne til en egenindsats. Psykisk arbejdsmiljø og udarbejdelsen af APV vejer tungt. Det er også det, Arbejdstilsynet fokuserer på, når de kommer på besøg,” siger Christina Kracht.
RING TIL OS!
Et besøg fra et af de tre teams koster ikke en virksomhed mere end et par kopper kaffe eller tre. Målgruppen er virksomheder med op til 75 medarbejdere, men ingen får et nej. Der er typisk sat to timer af, men besøget kan sagtens vare længere, og udgangspunktet er altid de problemer, ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen selv har peget på.
Få besøg af arbejdsmiljøkonsulenterne
Som udgangspunkt vil udvalgte virksomheder blive kontaktet og tilbudt et besøg af arbejdsmiljøkonsulenterne, men interesserede virksomheder er også velkomne til at kontakte DI og aftale et besøg. Virksomheder med lokaloverenskomster eller tiltrædelsesaftaler kan henvende sig via eget forbund eller til CO-industri.
Indsatsens fokus vil primært være rettet mod virksomheder med mindre end 75 ansatte, da disse virksomheder generelt har færre ressourcer afsat til en aktiv arbejdsmiljøindsats. Andre virksomheder kan dog også få besøg.
”Vi prøver at være fleksible, og vi siger ikke nej til nogen – heller ikke til store virksomheder. Men på de rigtigt store arbejdspladser vil et besøg selvfølgelig være afdelingsvis,” siger den tredje af CO-industris konsulenter, Steen Nielsen.
Det med at sige ’nej’ kan bare være lidt svært, for det er så godt som aldrig virksomhederne, der ringer og beder om et besøg. Det er DI eller Tekniq, der kontakter den arbejdsmiljøansvarlige og prøver at få en aftale i stand.
Men det måtte gerne være omvendt, mener CO-industris konsulenthold.
”Ønskescenariet er, at virksomhederne selv ringer og siger, at de gerne vil have besøg. Men det er desværre ikke sådan, det fungerer. Og vi tror simpelthen, det er, fordi man ikke kender ordningen,” siger Henrik Guldberg.
Han tilføjer, at der altid bliver lavet en opfølgende samtale. Og konsulenterne har flere gange fået ros for at have påpeget nogle mangler, som Arbejdstilsynet efterfølgende også kiggede efter.
”Vi giver jo ingen påbud, men vi siger: ’Det vil være en god idé, hvis I får kigget på det og det.’ De kan vælge at gøre det, og det har mange af dem så gjort,” siger han.
Sådan foregår et besøg
Der findes ikke en færdig skabelon for et besøg af arbejdsmiljøkonsulenterne. Aftalen indgås mellem konsulenterne og den enkelte virksomhed. Men typisk vil et besøg foregå på følgende måde:
Kort introduktion.
Rundering på virksomheden.
Opsamling og drøftelse af runderingen med forslag til videre forløb og udlevering af relevante pjecer og andre materialer.
Telefonisk opfølgning.
Ved besøget er såvel ledelses- som medarbejdersiden repræsenteret.
Varigheden af besøget varierer blandt andet på baggrund af virksomhedens størrelse og antallet af emner, der drøftes. Som udgangspunkt er der sat et par timer af.
Der er så nogle steder, hvor man ikke har fulgt rådene, tilføjer Steen Nielsen:
”Vi kunne se en del ting, og vi har fortalt dem, at det bør de kigge på. De har så valgt ikke at gøre noget, og har siden haft besøg af Arbejdstilsynet, som har påpeget præcis de samme ting, som vi sagde.
INGEN NEGATIVE TILBAGEMELDINGER
Arbejdsmiljøkonsulenterne kan blandt andet henvise til de materialer og værktøjer, som ligger på BFAI’s hjemmeside, og som størstedelen af virksomhederne ikke kender ifølge Christina Kracht.
”Inden vi kommer, tror jeg, mange tænker, det vil være spild af tid. Det har jeg bare aldrig oplevet, de har sagt bagefter. Selv de steder, hvor der ikke er noget at komme efter, er man glade for at få set på arbejdsmiljøet med andre øjne. Og når ordningen først bliver mere kendt, tror jeg, der bliver meget mere rift om den,” siger hun.
Steen Nielsen tilføjer, at ordningen også er med til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen ude på arbejdspladserne:
”Mange steder er arbejdsmiljøet ikke noget, man snakker særlig meget om. Men der er flere, der fortæller ved de opfølgende samtaler, at de aldrig har snakket så meget arbejdsmiljø, som efter vi har været på besøg.”
De tre understreger, at de ikke kan løse virksomhedernes problemer.
”Vi kan kun anbefale. Men noget af det, vi siger, er, at et godt arbejdsmiljø gør det lettere at rekruttere og fastholde medarbejdere. Hvis der larmer og lugter, og man kan tjene det samme ovre hos naboen, hvor der er et rent gulv, skulle man da være et skarn, hvis man ikke gik derover. Og der er mangel på arbejdskraft, så mange kan godt se det,” siger Henrik Guldberg.
Hvorfor er det et fedt job?
”Hvis man er typen, der ikke vil sidde på et kontor dagen lang og gerne vil ud at møde nogle mennesker, er det er fedt job. Og så synes jeg, arbejdsmiljø er sindssygt vigtigt.”
Hvad gør dig glad, når du kommer ud?
”Jeg bliver glad, når jeg kan mærke, at jeg gør en forskel – når jeg går derfra og ved, at de har fået en aha-oplevelse.”
Er der steder, hvor de bruger jer som flueben?
”Ja. Men jeg har ikke været på en virksomhed, hvor der ikke har været et eller andet, de burde kigge på. Det er jo frivilligt – vi kan ikke tvinge nogen. De virksomheder, som bruger eksterne firmaer til at hjælpe med deres APV, har jo styr på formalia, men medarbejderne ved ikke nødvendigvis, hvor APV-mappen står.”
Hvad kan du godt lide ved arbejdet?
”At vi kommer sammen, arbejdsgiver og arbejdstager, og siger til dem, at de også skal samarbejde om arbejdsmiljøet. Det skal ikke kun være arbejdsmiljørepræsentanten eller chefen, som siger: ’Husk nu sikkerhedssko’. Det er alle sammen. Jeg kan også godt lide den størrelse virksomheder, vi besøger. Mange tror, at DI kun er Lego og Danfoss.”
Hvor har du gjort størst gavn?
"I fiskeindustrien i Hirtshals. De har megen udenlandsk arbejdskraft, og medarbejderne kunne ikke læse sikkerhedsforskrifterne. Så sagde jeg: ’I betaler til IKUF (Industriens KompetenceUdviklingsFond), hvorfor bruger I ikke nogen af de penge på danskkurser?’”
Kan man blive overrasket over, hvor lidt folk ved om arbejdsmiljø?
”Ja. De har ISO 9001 og 14001. Det bruger de tid på, for det forlanger kunderne. Men arbejdsmiljø er lige så vigtigt.”
Hvad er din sjoveste oplevelse?
”Jeg har haft rigtig gode oplevelser, blandt andet hvor virksomhederne virkelig tager socialt ansvar. Hvor de for eksempel har ansat folk med depressioner og autisme. Det har et eller andet sted noget med vores virke at gøre. For når man tager en lærling med autisme eller tager sig godt af medarbejdere med depression, siger det også noget om arbejdsmiljøet.”
Kan I overhovedet gøre en forskel på sådan en virksomhed?
”Jeg har ikke være ét sted, hvor jeg ikke har fundet et eller andet. Det har jeg til gode.”
Hvorfor er det verdens bedste job?
”Jeg har altid gerne villet gøre noget godt for andre mennesker. Jeg har været tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant og er nu havnet her. Jeg vil gerne være med til, at folk har et godt arbejdsmiljø og større motivation til at gå på arbejde.”
