Overenskomst
Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Du sidder ikke i en bestyrelse – du arbejder i den
Sidder du i en bestyrelse? Eller arbejder du i en bestyrelse?
Det er ikke bare ordkløveri. For Karina Boldsen siger formuleringen noget om den måde, man går til sit bestyrelsesarbejde på. Hun arbejder professionelt med bestyrelsesarbejde gennem sin virksomhed AROS BOARD og er selv professionelt medlem af 10 bestyrelser.
”Når man siger, at man ’sidder i’ en bestyrelse, synes jeg, at det lyder passivt. Og vi vil jo gerne sætte et aftryk. Der er en grund til, at vi involverer os i det og bruger tid og passion på det. Derfor er det vigtigt at sige, at jeg gerne vil arbejde for det her selskab og gøre en indsats for at lære håndværket ordentligt,” siger hun.
MAB ER UUNDVÆRLIG
På CO-industris Topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer delte hun ud af sine råd til både nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer.
I hendes øjne er de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer uundværlige, og hun undrer sig især over ejerledere, som sidder og tæller medarbejdere for at se, om de kan undgå at få medarbejderrepræsentanter med i bestyrelsen.
”Jeg mener, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tilfører bestyrelsen en særlig værdi, fordi de forbinder strategi med virkelighed. De ved, hvordan driften foregår, og de kender hullerne i osten,” fastslår hun.
FIRE PUNKTER AF SÆRLIG VÆRDI
Bestyrelsens væsentligste opgave er at lægge en stærk strategi, og i den forbindelse kan de medarbejdervalgtes særlige værdi koges ned til fire punkter:
Derfor er det vigtigt, at de medarbejdervalgte positionerer sig i bestyrelsen. Det kræver, at de møder velforberedte fra allerførste bestyrelsesmøde.
Karina Boldsen har skrevet bogen "De 7 Trin", som er en manual til bestyrelsesarbejde i praksis.
”Bestyrelsen mødes fem til seks gange om året. Så man skal give værdi fra det sekund, man sætter sig ved bestyrelsesbordet. Vi har måske kun tre eller fire timer til nogle vanvittigt vigtige strategiske agendaer, som man skal være forberedt på,” siger hun.
FØR DET FØRSTE MØDE
Hun anbefaler derfor nyvalgte bestyrelsesmedlemmer at gøre seks ting før og under deres første bestyrelsesmøde:
ET STÆRKT BESTYRELSESMEDLEM
Ud over at holde denne viden ved lige gennem arbejdet i bestyrelsen, så peger hun også på tre principper, som kendetegner stærke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
”Hvis vi ikke har medarbejderne med, så kan vi glemme alt om det, der hedder strategi, og vi kan glemme alt om at udrulle den. Rigtig mange strategier lykkes ikke, fordi vi ikke har taget medarbejderne med i beslutningen og taget hensyn til paratheden for forandringerne. Derfor er deres rolle værdifuld i bestyrelsen,” siger Karina Boldsen.
VIL DU VIDE MERE?