Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

En del af DNA’et i den danske model

I 75 år har Samarbejdsaftalen sikret, at medarbejderne bliver hørt, når det gælder efteruddannelse, omlægninger af produktionen og virksomhedernes sociale ansvar, og fremover vil ikke mindst den grønne omstilling komme til at fylde på møderne i samarbejdsudvalgene. CO-Magasinet har talt med syv personer, som giver hver deres bud på Samarbejdsaftalens værdi før, nu og fremover.

TEKST: Peter Andersen

MALENE FRIIS ANDERSEN
Arbejdspsykolog og konsulent og tidligere forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Nogle steder er Samarbejdsaftalen kernen i samarbejdet og gennemsyrer hele organisationen – andre steder er den ukendt, og der er ingen involvering af medarbejderne. Der burde man sætte sig ned og snakke om det kæmpe potentiale, der er i Samarbejdsaftalen. Hvis den efterleves, kan den gøre en forskel for en virksomhed. Og det er ikke bare mig, der siger det – det dokumenterer forskningen.

Det er dokumenteret gang på gang, at medarbejderinvolvering skaber gode arbejdspladser


Det er dokumenteret gang på gang, at medarbejderinvolvering skaber gode arbejdspladser. Det er godt for effektiviteten og fastholdelse af medarbejdere, og der er brug for dialog og tillid i et samfund, der ændrer sig voldsomt.

Jeg tror, at klima og grøn omstilling kommer til at fylde mere på møderne i samarbejdsudvalgene. Det er vigtigt i forhold til konkurrenceevnen, men også i forhold til rekruttering. At medarbejderne oplever, virksomhederne faktisk gør, hvad de kan.

 

ULRIK GENSBY
Arbejdslivsforsker og udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv

Der er især to ting, der er vigtige ved samarbejdssystemet: at dialogen foregår ude på arbejdspladserne, og at det er dynamisk - en kontinuerlig læreproces. Samarbejdsaftalen sætter rammen om det centrale princip om dialog på arbejdspladsen, hvor interesser kan mødes og håndteres. Det princip er enormt værdifuldt for danske virksomheder, og det har givet os et system, som bruges hver dag. Men det er ikke nok at sige: ”Nu skal I tage dialogen.” Medarbejdere og ledelse skal rustes til at gøre det.

Man kan bruge samarbejdsudvalget til at sikre, at medarbejderne inddrages i de forandringer, der følger af den grønne omstilling

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og psykisk arbejdsmiljø er nogle af de aktuelle udfordringer, hvor man med fordel kan bruge samarbejdssystemet. Det kan handle om, hvordan man tager imod mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, hvordan man får seniorer til at fortsætte i job, og hvordan man håndterer og forebygger stress.

Man kan bruge samarbejdsudvalget til at sikre, at medarbejderne inddrages i de forandringer, der følger af den grønne omstilling. Medarbejderne har jo også ideer og central viden, og dansk produktion har udviklet sig ved at inddrage medarbejderne.

 

HEIDI JENSEN
Tillidsrepræsentant, Struers

Jeg synes ikke, vi har brugt Samarbejdsaftalen nok. Det har meget handlet om virksomhedens tal, men nu prøver vi at strukturere det, så samarbejdsudvalget ikke bare bliver et organ, hvor man sidder og nikker til det, man får at vide. Vi har lavet en liste med principper og et årshjul, hvor der står, hvor vi vil hen, og hvad vi skal igennem fra gang til gang. Jeg vil gerne have uddannelse som fast punkt på dagsordenen.

I det daglige er samarbejdet meget fint. Man kan godt sige, at ånden i Samarbejdsaftalen bliver efterlevet. Men møderne i samarbejdsudvalget kan godt føles som om, ledelsen bare vil have dem overstået. Jeg tror, de tænker, det er for tidskrævende.

Jeg kunne godt tænke mig, at samarbejdsudvalget var mere levende og synligt for kollegerne

Jeg kunne godt tænke mig, at samarbejdsudvalget var mere levende og synligt for kollegerne. Hvis de blev hørt og fik et indtryk af, at samarbejdsudvalget gør noget godt for os, ville de måske blive mere aktive og komme med ideer.

Det er vigtigt, at alle medarbejdere føler, at de er en del af virksomheden, og der er vi ikke helt i dag.

 

NANA WESLEY HANSEN
Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet

Man kan sagtens have et samarbejde uden et samarbejdsudvalg, der er jo altid et samarbejde af en eller anden slags. Men Samarbejdsaftalen understøtter det kollektive samarbejde gennem valgte repræsentanter, og det gør en forskel at have en person, som taler som én stemme for medarbejderne. Da man i 1940’erne begyndte diskussionen om medarbejderdemokrati, var nogle af ideerne ret vidtgående – næsten grænsende til medejerskab. Der var ledelsesretten i spil. Man endte så med en form, hvor ledelsesretten er intakt, men hvor medarbejdere skal høres og drages med ind i ledelsesrummet.

Der er ikke grænser for, hvad man kan bruge Samarbejdsaftalen til – det afhænger af, hvordan samfundet udvikler sig

Vi har haft en periode, hvor der har været stor fokus på chikane, blandt andet kønsmæssigt. Det eksisterer jo, selv om Samarbejdsaftalen i 1986 fik en tillægsaftale om ligebehandling. Det vidner bare om, at selv om man har de formelle strukturer på plads, ligger ansvaret ude på arbejdspladserne. Men aftalen giver en mulighed for, at man kan sætte samarbejdet i system.

Man kan bruge Samarbejdsaftalen til at synliggøre, hvad arbejdspladsen gør med hensyn til grøn omstilling. Den grønne omstilling kan i dag være rekrutteringsparameter for en virksomhed, især hvis man vil tiltrække unge medarbejdere. Hvad gør virksomheden, ikke bare i forhold til produktion, men også man håndterer affaldsprodukter, og hvad man spiser i kantinen. Der er ikke grænser for, hvad man kan bruge Samarbejdsaftalen til – det afhænger af, hvordan samfundet udvikler sig.

 

MADS ANDERSEN
Formand for 3F Industri og næstformand i TekSam, som er DI’s og CO-industris fælles rådgivningsorgan for teknologi og samarbejde

Nogle steder skal ledelse og medarbejdere hjælpes til at få samarbejdet til at fungere. Aftalen tvinger parterne ind i et samarbejdsrum, og de, der ikke selv kan finde ud af det, får hjælp til at samarbejde. Det er derfor, vi har TekSams samarbejdskonsulenter.

Nogle steder kommer samarbejdet kun, fordi Samarbejdsaftalen eksisterer

Man skal samarbejde om det, der er brug for at samarbejde om lokalt på arbejdspladserne. Og det kan være alt fra psykisk arbejdsmiljø til højere produktivitet. Kan det styrke virksomheden til fremtiden, er det også til gavn for medarbejderne. Og selvfølgelig gavner det virksomhederne at inddrage medarbejderne. Nogle tror måske, at alting kommer fra ledelsen, men sådan hænger verden ikke sammen.

Nogle gange har vi en interesse i at påvirke retningen. Ved de seneste overenskomstforhandlinger lavede vi et protokollat, hvor vi opfordrer til at drøfte grøn omstilling i samarbejdsudvalget. Nogle gjorde det sikkert i forvejen, men jeg ved, at der er tillidsrepræsentanter, som har brugt det til at få rejst debatten. Nogle steder kommer samarbejdet kun, fordi Samarbejdsaftalen eksisterer. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

 

THOMAS CLAUSEN
Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

For mig er Samarbejdsaftalen en meget vigtig ramme om, at man kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Den viser den retning, at det nok er en meget god idé at samarbejde om tingene. På nogle arbejdspladser er de dygtige til at bruge Samarbejdsaftalen og leve op til ånden i den, og så er der steder, hvor man kunne blive bedre til det.

For mig er Samarbejdsaftalen en meget vigtig ramme om, at man kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø

Vi kan se af forskning, at hvis medarbejderne har indflydelse og oplever, at de bliver inddraget i vigtige beslutninger og får lov at bidrage med deres ekspertise, er det med til at skabe trivsel. Det er godt for produktiviteten og er med til at sikre, at folk bliver på arbejdspladsen, og at sygefraværet er lavt.  

Der er nogle tendenser i retning af at teknologisere ledelsen – man har for eksempel en app, der udstikker retningslinjerne for, hvordan man løser opgaver frem for at have en dialog. Det kan sætte samarbejdet under pres, og det er en udfordring i forhold til at bevare et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man taler sammen, og medarbejderne bliver inddraget. Det skal vi være opmærksomme på.

 

ANDERS JUST PEDERSEN
Underdirektør i DI med ansvar for arbejdsmiljø

Samarbejdsaftalen er en del af DNA’et i den danske model. Det særlige er, at når man sidder i samarbejdsudvalget, skal man kigge på hele virksomhedens vel. Du repræsenterer ikke en særlig gruppe, men hele virksomheden og skal tilstræbe enighed i arbejdet for god trivsel og en stærk virksomhed.

Samarbejdsaftalen er en del af DNA’et i den danske model

Da vi havde nedlukninger på grund af covid, så vi værdien af velfungerende samarbejdsudvalg. Lige nu er det den økonomiske situation, høje energipriser og problemer med forsyningskæder og rekruttering, der fylder meget. Det giver også rigtig god mening at drøfte hybridarbejde, altså hvor man arbejder uden for virksomheden, og den grønne omstilling. I samarbejdsudvalget kan man få medarbejdernes ideer til for eksempel energieffektivisering og diskutere, hvordan man kan gøre den grønne omstilling til et konkurrenceparameter.

Hvis samarbejdet ikke fungerer, vil jeg opfordre til, at man drøfter, hvad man vil med SU, og får lavet en plan for, hvad man skal arbejde med det næste år. Vi har gode erfaringer med, at det kan genskabe værdien i at holde samarbejdsudvalgsmøder. Risikoen er, at man mister den viden og de forslag og ideer, der kommer fra medarbejdersiden. Man mister samtidig en mulighed for at få medarbejdersiden som ambassadør.