Af Peter Andersen

”Der var et frygteligt rod.”

Putte Kvisthøj er HR- og administrationschef i Freund Elektronik, en grossistvirksomhed i udkanten af Odense med 16 medarbejdere. Og hun lægger ikke fingrene imellem, når hun omtaler sin egen arbejdsplads, som den så ud indtil for få måneder siden.

”Vi har aldrig fået bemærkninger fra Arbejdstilsynet, men der var helt klart risici. Arbejdsmiljøet blev ikke prioriteret – der var altid andre ting, der var vigtigere. Der lå produkter og papirer hulter til bulter, så rengøringen kunne ikke gøre ordentligt rent på fladerne,” fortæller hun.

Freund Elektronik har eksisteret i 40 år og er langsomt ved at vokse ud af de nuværende lokaler i en ombygget villa. Produktet er dørtelefoni og adgangskontrol, som købes hos producenter i Tyskland og Spanien eller udvikles af virksomheden selv i en afdeling i Sarajevo.

”Virksomheden har ændret karakter de sidste tre år. Tidligere ydede vi mere montørservice, nu foregår det meste ved skrivebordet. Vi har også udvidet medarbejderstaben, senest her i 2022, og på et medarbejdermøde blev det besluttet, at nu er vi så mange, at vi skal have en arbejdsmiljøorganisation,” siger Putte Kvisthøj.

I et nyhedsbrev læste hun om en ny besøgstjeneste, som DI og Tekniq Arbejdsgiverne har oprettet sammen med CO-industri. Og i oktober sidste år fik Freund Elektronik som en af de første besøg af to arbejdsmiljøkonsulenter – en fra hver side.

Fra CO-industri deltog arbejdsmiljøkonsulent Christina Kracht, og hun bekræfter, at der var noget at tage fat på.

”De skulle virkelig starte fra scratch. Der var rod og støv, og man faldt over kasserne, og det er dårligt for både effektiviteten og moralen,” siger hun.

GULDGRUBE AF MATERIALER

Et konsulentbesøg på to-tre timer løser ikke alle problemer, og det er heller ikke meningen med ordningen. Den er primært målrettet virksomheder med højst 75 medarbejdere, som typisk ikke har så mange ressourcer til en aktiv arbejdsmiljøindsats. Ideen er at inspirere ledelse og medarbejdere til selv at gå i gang, og besøgene tager altid udgangspunkt i de problemer, ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen har peget på.

”Vi er ikke proceskonsulenter. Vi ser, hvad der hurtigt kan gøres noget ved og hjælper dem med at komme videre. Vi gør også meget ud af at fortælle, at det kan godt være, arbejdsmiljø koster penge, men at studier viser, at for hver krone du giver ud, får du 2,20 kroner igen. Og så viser vi, hvor de kan finde værktøjerne, siger Christina Kracht.

”Nu kan vi være bekendt at have gæster og lide at være her. Vi er ikke færdige, men vi er nået langt,” siger administrationschef hos Freund Elektronik, Putte Kvisthøj.

My H.G. Böckman er marketingskoordinator og Erling Simonsen salgskonsulent hos Freund Elektronik. De er enige om, at det har været en tiltrængt oprydningsproces. ”Virksomheden er 40 år gammel, og der har udviklet sig en kultur. Nu har vi prøvet at tænke nyt på mange forskellige områder,” siger My H.G. Böckman.

Foruden 16 medarbejdere skal der også være plads til et lager i den ombyggede villa. Så Freund Elektronik har planer om at finde mere egnede lokaler indenfor tre år.

Hun henviser dermed til de materialer, der ligger på BFA Industris hjemmeside. Det står for BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø i Industri, som også er tovholder på konsulentordningen. Her kan man hente hjælp om alt fra arbejdspladsvurderinger over ergonomi og covid-19 til psykisk arbejdsmiljø.

”99 ud af 100 virksomheder ved ikke, hvor megen hjælp der er at hente hos BFA Industri, og det har virkelig overrasket mig. Vi medbringer de materialer, som, vi regner med, er relevante, og ellers får de links. Det er en øjenåbner for mange, og de er skrevet på et sprog, som alle kan forstå,” siger Christina Kracht.

IKKE TUNGERE END NØDVENDIGT

Efter arbejdsmiljøkonsulenternes besøg blev der sat gang i projekt oprydning. Indtil da havde alle siddet på samme etage, men nu er der frigjort nye lokaler til medarbejderne i den tekniske afdeling og flyttet en del møbler ud. Samlet har det forbedret både støjniveau, indeklima og effektivitet.

”Nu kan vi være bekendt at have gæster og lide at være her. Vi er ikke færdige, men vi er nået langt,” siger Putte Kvisthøj.

Hun har tidligere arbejdet i Fredericia Kommune, hvor man hvert tredje år lavede en stor medarbejderundersøgelse om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den bestod i at sætte krydser på nogle lange tjeklister, som efterfølgende var meget svære at omsætte i handling.

”Konsulenterne talte ikke opgaverne op, selv om der var mange – de gjorde det ikke tungere end nødvendigt. For nylig havde vi arbejdsmiljømøder i teams, hvor vi brugte det, vi fik anbefalet: ’Lad nu være at lave de der tunge tjeklister, lav en åben dialog i stedet’. Vi delte det ind i nogle emner med røde, gule og grønne smileys, og så kunne vi snakke om løsningsforslag og skrive dem ind i en handleplan. Det gør man ikke, når man sidder med tjeklister.”

Freund Elektronik har nu oprettet en arbejdsmiljøorganisation, og i den forbindelse er Anders H. Rasmussen trådt til som arbejdsmiljørepræsentant. Han mener fortsat der er et stort bjerg at bestige, men skal også først finde sin rolle efter at have været på det lovpligtige kursus.

”Besøget var helt sikkert konstruktivt og med til at sparke nogle ting i gang. Men det er svært at gå fra at være en lille, gammeldags familievirksomhed til en ny, moderne virksomhed og at komme væk fra den gamle kultur,” siger han.

Indenfor tre år er det planen at finde nye lokaler, som er mere velegnede end de nuværende til at drive virksomhed.

”Der kunne jeg godt tænke mig, at vi får medindflydelse som medarbejdere. Man kunne sige: ’Hvis du gerne vil have, her skal være rigtig rent, er det dig, der sætter standarden’. Hvis det er én, der ikke går så meget op i det, bliver det derefter,” siger Anders H. Rasmussen.

HJÆLPER MED AT PRIORITERE

Det kan være svært at ændre en indarbejdet virksomhedskultur, bekræfter DI-konsulent Helle Torsbjerg Niewald. Hun var den anden halvdel af makkerparret, som besøgte Freund Elektronik i oktober, og i slutningen af februar havde hun også den opfølgende samtale, som er en fast del af ordningen.

”Det er ikke nok at tage på kursus og så blive enige. Det kræver vedholdende arbejde fra en medarbejder- og en ledelsesrepræsentant, og det er vigtigt, de får fordelt rollerne og får klarhed over, hvem der har ansvaret for hvad. Det er især vigtigt i forhold til, at de står foran en flytning, hvor der vil være mange forandringer, der vil påvirke arbejdsmiljøet,” siger hun.

Under den opfølgende telefonsamtale med Putte Kvisthøj fik hun indtryk af, at arbejdspladsen er på rette vej.

”Hun sagde, at besøget har betydet rigtig meget, og at ’vi vidste godt hvad vi skulle, men vi var kommet i gang på den tunge måde, og nu er vi kommet i gang på den gode måde’. Og det er den gode historie. Vi kan hjælpe virksomhederne med at prioritere, og så kan de selv tage den derfra.”