ARTIKLER & NYHEDER
Er I modne til selvtilrettelagt vagtskema?
For lidt indflydelse på egen arbejdstid. Det er det største problem for skifteholdsarbejdere, viser en svensk undersøgelse. Hele 30 procent af mændene og næsten 40 procent af kvinderne i undersøgelsen peger nemlig på, at ringe indflydelse på arbejdstiden er det største problem ved at have skifteholdsarbejde.
Andre europæiske undersøgelser tegner det samme billede. Det er svært at få arbejds- og familieliv til at gå op i en højere enhed, når man arbejder på skæve tidspunkter.
Flere forsøg peger da også på, at jobtilfredsheden stiger, når arbejdstiden bliver tilpasset den enkelte medarbejder. Ligesom det tyder på, at mennesker, som har stor indflydelse på deres egen arbejdstid, har færre helbredsproblemer og er i stand til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.
Alligevel vil Göran Kecklund, lektor ved Stressforskningsinstituttet ved Stockholm Universitet, ikke udpege selvtilrettelagte vagtskemaer som den endelig løsning på de udfordringer, som skifteholdsarbejdere står over for.
Han var i juni taler på en konference om skifteholdsarbejde i København, hvor verdens førende eksperter inden for forskning i skifteholdsarbejdes indflydelse på helbredet var samlet. Konferencen var arrangeret af CO-industri, Dansk Industri og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
- Er selvtilrettelagte vagtskemaer den magiske løsning? Det tror jeg ikke, men hvis det bliver ordentligt implementeret, så kan det være en win-win for alle parter, siger han.
KOLLEKTIV DAGSORDEN
Han peger på, at succesen helt afhænger af, om organisationen er moden til at tage ansvar for selvtilrettelæggelse, og det gælder både blandt medarbejdere og i ledelsen.
- Det er vigtigt, at medarbejderne har en kollektiv dagsorden, som både tilgodeser arbejdspladsens behov for at organisere arbejdet i forhold til produktiviteten og i forhold til medarbejdernes personlige behov, siger han.
Samtidig er det vigtigt, at ledelsen er opmærksom på de faktorer, som påvirker medarbejdernes ønsker til vagtplanen.
- For mange lønmodtagere er deres bekymring her og nu ikke, at de risikerer at få brystkræft om 30 år, men hvordan de kan komme med til et bryllup i weekenden eller se deres søns fodboldkamp onsdag aften, siger han.
Derfor er det afgørende, at ledelsen går ind og tager ansvaret for, hvordan vagtskemaerne lægges.
- Ledelsesstilen er vigtig. Der skal være helt klare retningslinjer for, hvilke regler der gælder for selvtilrettelæggelse. Ledelsen skal for eksempel klart melde ud, at den ikke accepterer helbredsskadelige vagter, eller at sikkerheden bliver sat på spil på grund af træthed, fastslår Göran Kecklund.
- Samtidig skal ledelsen overveje, om medarbejdergruppen er moden til det ansvar, som følger med, eller om der er forskellige problemer, som kan forhindre en god proces, forsætter han.
Han peger på, at konflikter mellem medarbejderne, gruppepres og favorisering af enkelte medarbejder er problemer, som kan opstå, når medarbejderne selv får lov til at lægge deres vagtskemaer.
- Hvis det sociale klima på arbejdspladsen ikke er godt, vil selvtilrettelæggelse muligvis ikke virke efter hensigten, fastslår han.
FORVENT IKKE FOR MEGET
På samme måde skal ledelsen tage høje for, at nogle mellemledere kan have svært ved at miste ”magt”, når det ikke længere er dem, som har ansvaret for vagtskemaerne, ligesom der kan være medarbejdere, som ikke har brug for indflydelse på deres arbejdstid og fortrækker et fast vagtskema.
Og endelig fungerer selvtilrettelæggelsen ikke, i forbindelse med at arbejdspladsen skærer ned, eller hvis der er mange timer, som er svære at afsætte på grund af tidspunktet eller aflønningen.
- Så forvent ikke for meget. Det er ikke alle problemer med skifteholdsarbejde, der kan løses med et optimalt vagtskema. Der er brug for at finde andre løsninger, der kan give et trygt og langt arbejdsliv, fastslår Göran Kecklund.
LOKALAFTALE SIKRER INDFLYDELSE
Ifølge Dennis Jensen, faglig sekretær i CO-industri, er selvtilrettelagte vagtskemaer ikke udbredt i danske industrivirksomheder. Men han peger på, at det altid er vigtigt, at tillidsrepræsentanten inddrager kollegerne, når arbejdspladsen skal lægge retningslinjerne for, hvordan skifteholdsskemaet skal tilrettelægges.
- Det er vigtigt, at medarbejderne oplever, at de kan få indflydelse på arbejdstiden. Derfor skal tillidsrepræsentanten høre kollegerne om, hvad deres behov er i forhold til det, som arbejdsgiveren lover, siger han.
- Vi anbefaler, at industriens arbejdspladser bruger det skifteholdsprogram, som CO-industri og Dansk Industri har udarbejdet i fællesskab, fortsætter han.
Samtidig råder han tillidsrepræsentanten til at læse bogen ”Skifteholdsarbejde”, som giver en praktisk vejleding i alle de ting, som arbejdspladen skal have med i sine overvejelser, når der skal laves lokalaftaler om skiftehold herunder grundturnus, og selve skifteholdsplanen aftales. Blandt andet er det en beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøet sikres i forhold til skifteholdsarbejde.
- Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanten er godt inde i stoffet vedrørende skiftehold. Det er lige så vigtigt som at kende sin overenskomst, fastslår Dennis Jensen.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.