EU-Parlamentet har vedtaget en ny syvårig strategi for bedre arbejdsmiljø, som nu er ved at blive rullet ud i form af lovgivning.

I spidsen for forhandlingerne står Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og tidligere næstformand i HK Privat.

Hun gav på BFA Industris Arbejdsmiljø Topmøde deltagerne et indblik i, hvad EU arbejder på lige nu, og hvad hun håber, der vil komme ud af forhandlingerne om at skabe et bedre arbejdsliv for de europæiske lønmodtagere. 

”Vi kommer til at se rigtig meget fokus på arbejdsmiljø, for det er det sted, hvor vi kan gøre mest for at sikre, at europæerne kan være længst muligt på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Over 1.100 arbejdsmiljørepræsentanter og ledere deltog i Arbejdsmiljø Topmøde 2022.

De mange deltagere gav trængsel i konferencesalen.

Deltagerne kunne blandt andet høre, hvordan KK Wind Solution har haft succes med Vision Zero.

På programme på topmødet var også indlæg om gode trivselsprocesser og mikrokampagner.

Der var også indlæg om kemisk arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsulykker.

AMO ER UKENDT BEGREB

Ifølge Marianne Vind er Danmark og de danske arbejdspladser førende i forhold til at sikre gode arbejdsforhold, og hun håber, at de danske erfaringer vil smitte af på arbejdsmiljøarbejdet i det øvrige Europa.

Blandt andet peger hun på, at arbejdsmiljøorganisationen, som vi kender den på de danske arbejdspladser, ikke er noget, som man kender uden for Danmarks grænser.

”Man taler generelt meget om at styrke partssamarbejdet – at fagforeninger og arbejdsgivere skal arbejde mere sammen. Men når jeg ser på europæisk plan, så er det desværre en model, som smuldrer stille og roligt land for land. Partssamarbejdet virker jo kun, hvis begge parter vil dialogen og de her forandringer,” siger hun.

For at få resten af Europa til at opdage styrken ved partssamarbejdet, drømmer hun derfor om at bringe parterne sammen ved at give dem nogle opgaver. Det kunne for eksempel være, at alle arbejdspladser skal have en rammeaftale for hjemmearbejde, som er tilpasset netop deres arbejdsplads og deres behov. Corona har nemlig sat fokus på, at der er behov for at sætte nogle grænser for hjemmearbejde for at begrænse stress.

UDDANNELSE AF LEDERE

Samtidig vil hun gerne have gennemført et krav om uddannelse til ledere, så de blandt andet er klædt på til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af stress og nedslidning. 

”Når vi nu siger, at man skal have et truckkort for at køre truck, og have gennemført et epoxykursus for at arbejde med epoxy, så kunne man godt se for sig, at man skal have et kursus i ledelse, hvis man skal arbejde med at lede mennesker,” siger hun.

Desuden forudser hun, at EU vil bryde med praksis og begynde at stille nogle mindstekrav til tilsynet af arbejdsmiljøet. I dag har alle EU-lande en arbejdspladsinspektørordning, men for en stor dels vedkommende kontrollerer inspektørerne mest, om medarbejderne får mindstelønssatsen.

KONKURRENCE PÅ LIGE VILKÅR

”Jeg får ofte det spørgsmål, at når jeg nu er så meget imod en EU-mindsteløn, hvorfor synes jeg så, at det er en god ide, at EU blander sig i arbejdsmiljøet? Det gør jeg, fordi et dårligt arbejdsmiljø aldrig må blive et konkurrenceparameter inden for EU’s grænser. Det er ikke fair over for danske virksomheder, som generelt har et meget højt arbejdsmiljøniveau,” fastslår hun. 

En del af miljøstrategien er allerede vedtaget. Blandt andet er en række reproduktionsskadende stoffer kommet på listen over forbudte kræftfremkaldende stoffer.

Et asbestdirektiv er på vej. Det er ikke så ambitiøst, som Marianne Vind kunne tænke sig, fordi den foreslåede grænseværdi er lavere end den grænseværdi, vi har nu i Danmark. Til gengæld er der planer om at lave en form for registrering af huse, som entreprenører kan slå op i, inden de går i gang med en renovering, for at se, om huset indeholder asbest. Ligeledes forventes det, at der kommer et krav om uddannelse for at få lov til at arbejde med asbest.

EU har også adopteret Vision Zero, som kommer fra Arbejdsmiljøagenturet og handler om nultolerance over for arbejdsulykker.

”Der sker tre millioner arbejdsulykker i EU om året. Det er simpelthen for mange. Kulturforandringer på arbejdspladsen er en kæmpestor del af at få det tal nedbragt. Men det er viden også. Derfor har EU brugt tre år på at indsamle en hel række af dybe tallerkner, som er opfundet rundt omkring, så de kan udbredes til andre. I andre lande har man jo ikke et Arbejdsmiljø Topmøde, hvor man kan videndele,” påpeger hun.