ARTIKLER & NYHEDER
Stop farlig svejserøg
[Arbejdstilsynets kampagne er ikke længere aktiv]
Svejserøg er den hyppigste årsag til anmeldelse af luftvejssygdomme i metal- og maskinindustrien. Røgen kan give kronisk bronkitis, astma og kræft i luftvejene. Derfor skal en ny kampagne fra Arbejdstilsynet nu få svejserne til at rette punktudsugningen mod den farlige røg, så den bliver suget ud af rummet og ikke når ned i lungerne på dem eller deres kolleger.
Under sloganet ”Stop passiv svejsning” sætter kampagnen fokus på, hvor vigtigt det er at huske at bruge punktsugning, når der svejses. Udsugningen beskytter nemlig både den, der svejser, og kollegerne i den anden ende af lokalet. Røgen skal helt ud af lokalet, så den ikke skader nogen.
”Når man arbejder med farlig kemi, må man ikke lade sig snyde af, at det ofte ikke ser farligt ud. Gasserne og de små partikler i svejserøg kan give alvorlige sundhedsskader som for eksempel kræft. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne investerer i sikkerheden for eksempel med effektiv udsugning. Og så har medarbejderne et ansvar for at hjælpe med at skabe en kultur, hvor man ikke behøver at have ”jernlunger” for at være en dygtig smed,” siger Ida Krarup, tilsynschef i Arbejdstilsynet.
SKUB TIL KOLLEGERNE
Arbejdstilsynet har lavet en særlig side på deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at undgå svejserøg. Her kan du læse mere om, hvordan du bruger punktsugning korrekt, og du kan bestille en plakat til at sætte op på arbejdspladsen, så dine kolleger bliver mindet om at bruge punktsugning, når de svejser. Plakaten kan også downloades.
Kampagnen for at stoppe passiv svejsning supplerer den særlige tilsynsindsats, som Arbejdstilsynet siden 1. november har kørt i metal- og maskinindustrien. Her har de tilsynsførende ekstra fokus på farlig kemi og det ergonomiske arbejdsmiljø, når de kommer på besøg i branchen.
”På et tilsynsbesøg ser vi blandt andet på, om virksomhederne har lavet deres kemiske risikovurdering, og om de forebygger, at medarbejderne bliver udsat for indånding af eller hudkontakt med farlig kemi. Vi undersøger også, om der er arbejdsopgaver, der kan overbelaste medarbejdernes muskler, sener og led. Det kan for eksempel være dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser eller tunge løft,” siger Ida Krarup.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.