Kun på hver fjerde virksomhed, hvor medarbejderne har ret til at have en repræsentant i bestyrelsen, udnytter medarbejderne muligheden for at få indflydelse på virksomhedens strategi og fremtid. I Danmark betyder det, at en kvart million ansatte ikke er repræsenteret i deres arbejdsplads bestyrelse, selv om de har ret til det. Det viser en ny undersøgelse fra Copenhagen Business School (CBS).

I CO-industri viser tallene for industrien samme tendens.

- Det, vi kan se, trækker i samme retning. Der er dog stor forskel på, om vi taler store eller små virksomheder. De store virksomheder med over 1.000 ansatte har alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, mens det er under ti procent af de små virksomheder med mellem 35 og 50 medarbejdere, der har en medarbejderrepræsentant med ved bestyrelsesbordet. Så det er tydeligt at se, at størrelsen spiller en kæmperolle for, om der er medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen eller ej, siger Amalie Ferdinand, konsulent i CO-industri.

Ret til repræsentation

Ifølge selskabsloven har medarbejderne i virksomheder med over 35 ansatte ellers ret til at afholde en afstemning, om de ønsker repræsentanter i bestyrelsen, og siger et flertal af medarbejderne ja, kan de vælge en repræsentant til bestyrelsen.

- Det kan skyldes, at medarbejderne i mindre virksomheder simpelthen ikke er klar over, at de har denne ret. De tænker ikke over, at de arbejder i et aktieselskab, siger Amalie Ferdinand.

Samtidig peger hun på, at mange små virksomheder i Danmark er ejerledede.

- Det kan godt have betydning for, om man synes, at man skal blande sig i bestyrelsen, når den består af ejerens kone, hans bror og naboen, påpeger hun.

En undersøgelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbestyrelser af Nina Fauerholdt viste da også i 2014, at det især er i de små ejerledede virksomheder, at der er skepsis mod medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers evner til at bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet.

Og det er en stor skam, mener Amalie Ferdinand.

- Medarbejderne sidder med afgørende viden, som er vigtig for virksomheden og gavnlig for bestyrelsen. De ved, hvordan det går i produktionen og har fingeren på pulsen, hvad angår produktionsapparatet og medarbejdernes kompetencer i forhold til strategi og teknologi. Samtidig kan de også give bestyrelsen en anden vinkel på virksomhedens tilstand end direktionens, siger hun.

Ved at have en repræsentant i bestyrelsen kan virksomhedens medarbejdere også få indflydelse på de beslutninger om virksomhedens fremtid, der træffes ved bestyrelsesbordet.

Indflydelse på fremtiden

- Som medarbejdervalgt repræsentant har man naturligvis den store udfordring, at man har tavshedspligt og ikke bare kan gå tilbage til kollegerne og fortælle, hvad der er blevet sagt. Men man får en stemme, der hvor virksomhedens fremtid besluttes samt en chance for at påvirke, hvordan produktionen skal udvikle sig. Det kan eksempelvis handle om udflytning af arbejdspladser, siger Amalie Ferdinand.

Hun erkender, at det kan synes som en stor mundfuld at skulle sidde med ved bestyrelsesbordet sammen med direktører, advokater og økonomer, når man måske ikke selv har så mange eksamensbeviser at vise frem.

- Men medarbejderne ved om nogen noget om, hvordan virksomheden fungerer i dagligdagen, og hvilke risikomomenter der er for, at produktionen ikke er optimal. Det er en væsentlig erfaring, som bidrager til at sammensætte en bestyrelse med et bredt vidensniveau, som anbefalingerne lyder. Det er ikke meningen, at alle skal være eksperter i markedet, jura og økonomi, fastslår hun.

Uddannelse i bestyrelsesarbejde

Som nyvalgt bestyrelsesmedlem er det desuden muligt at komme på et 10 dages kursus på LO-skolen Konventum, hvor de grundlæggende regler for bestyrelsesmedlemmer gennemgås, og hvor emner som virksomhedsstrategi, regnskabsforståelse og risikovurdering berøres.

Hvert år afholder CO-industri desuden en konference for medarbejdervalgte repræsentanter, hvor der bliver sat fokus på emner, der er aktuelle for deres hverv.