ARTIKLER & NYHEDER
Grøn omstilling kræver kæmpe uddannelsesindsats
Af Peter Andersen
I mere end 30 år har rapport efter rapport vist, at der er behov for flere faglærte og færre ufaglærte – på arbejdsmarkedet i det hele taget og i industrien i særdeleshed. Men den klimalov, Folketinget vedtog i 2020, har vendt op og ned på tidligere analyser og profetier.
Der er stadig behov for flere faglærte – mange endda – men der er faktisk også behov for flere industriansatte uden en erhvervsuddannelse, men med særlige kompetencer.
Det viser en undersøgelse, rådgivningsfirmaet COWI har lavet for Industriens Uddannelser. Den har resulteret i to rapporter, som henholdsvis beskriver behovet for arbejdskraft og de mere specifikke uddannelseskrav i de kommende syv-otte år. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er der behov for en uddannelsesindsats uden sidestykke.
”Med de investeringer, der er lagt op til, får det mig til at tænke på Marshall-hjælpen og genopbygningen af samfundet efter Anden Verdenskrig. Vi taler om 53-54 milliarder kroner om året, men i det regnestykke har man ikke kigget på, hvem der skal bygge, og hvordan man får uddannet arbejdskraften. Hvis vi fortsætter som hidtil, kommer vi ikke i mål,” siger Kasper Palm, som er forbundssekretær i Dansk Metal.
Rapporten fra COWI sætter behovet til 116.000 årsværk, som det hedder i statistiksprog, frem mod 2030. Og en fjerdedel af dem vil være ufaglærte eller nærmere bestemt ’specialiserede ikke-faglærte’.
”Vi kan godt automatisere og digitalisere mere end i forvejen, men hvis vi kigger på de rå tal, vil den grønne omstilling ikke kunne lade sig gøre med det indtag, der er på erhvervsskolerne lige nu. Ifølge COWI er den klart største gruppe ufaglærte med specielle kompetencer, hvor behovet er sat til mere end 31.000,” siger Kasper Palm.
GRØN OMSTILLING ER WIN-WIN
COWI og Industriens Uddannelser har udpeget ni kompetenceområder, som vil blive vigtige i forhold til den grønne omstilling. Og hvor ’digitalisering og automatisering’ eller ’dataforståelse i produktionen’ lyder rimelig traditionelt, er der også områder som ’affaldssortering’ og ’medarbejdernes grønne mindset’ på listen.
Indholdsmæssigt er uddannelserne i industrien gearet til opgaven, fastslår Pia Maul Andersen, som er næstformand i 3F’s Industrigruppe. Det er volumen, der vil blive udfordringen.
”Hvis vi skal nå i mål med klimalov, skal der uddannes mange flere. Det handler både om, at flere ufaglærte skal opkvalificeres til faglærte og om en enorm og løbende efteruddannelsesindsats. Både i forhold til ufaglærte og faglærte, siger hun.
Som eksempel henviser Pia Maul Andersen til to korte AMU-kurser: Et helt nyt tredages kursus, der hedder ’Medspiller til grøn omstilling i produktionen’, og et todages kursus, hvor der både er fokus på bæredygtig produktion og FN’s verdensmål.
”Det lyder måske akademisk, men man får set tingene i sammenhæng, samtidig med at man får konkrete kompetencer i affaldssortering, energirigtig produktion, håndtering af spild og den slags. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal samtlige medarbejdere inddrages. Og på nogle punkter vil det være vores medlemmer, som er de bedste til at spotte muligheder og potentialer,” siger Pia Maul Andersen.
Hun understreger, at der på ingen måde er tale om at starte fra scratch.
”Da klimaloven blev vedtaget, var det jo ikke sådan, at vi skulle i gang med at lave et helt nyt kursuskatalog. Vi har i forvejen et stort bagkatalog, der handler om lean, optimeringer i produktionen og sundt arbejdsmiljø, og de går jo hånd i hånd med kravet til energioptimeringer. Det kan næsten ikke lade sig gøre at optimere med lean uden også at blive mere energieffektiv og minimere spild. Det er win-win,” siger Pia Maul Andersen.
PROTOKOLLAT OM GRØN OMSTILLING
Det er heller ikke ligefrem ny viden for medarbejderne, at de er nødt til at efteruddanne sig løbende, hvis de fortsat vil arbejde i industrien. For cirka 10 år siden blev den fjerde industrielle revolution eller ’Industri 4.0’ introduceret med robotter, 3D-print og kunstig intelligens.
”Den grønne omstilling ligger i naturlig forlængelse. Der vil være jobs, der forsvinder, men der vil være brug for folk andre steder. Det, der adskiller denne opgave fra tidligere, er, at man på én gang har så mange politiske aftaler, man skal i mål med på meget kort tid,” siger Kasper Palm fra Dansk Metal.
Overordnet består opgaven i, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 procent – målt i forhold til 1990. På 30 år er udledningen reduceret med 40 procent, og det er en tilsvarende indsats, der kræves – nu på bare otte år.
I Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er der et protokollat, som reelt forpligter virksomheder og medarbejdere til at samarbejde om den grønne omstilling. Og det fælles samarbejdsorgan TekSam kan både rådgive i kompetenceudvikling og grøn omstilling.
”De virksomheder, der inddrager medarbejdernes grønne kompetencer, bliver vinderne. Og her får TekSams konsulenter en vigtig rolle, fordi de kommer neutralt og repræsenterer begge parter. Jeg tror også, der vil komme øget efterspørgsel, fordi virksomhederne bliver nødt til at kunne dokumentere deres klimaaftryk. Dér har de brug for at inddrage medarbejderne, siger Kasper Palm.
Ifølge Pia Maul Andersen vil det være helt naturligt, hvis alle arbejdspladser med et samarbejdsudvalg har grøn omstilling og efteruddannelse som et fast punkt på dagsordenen. Men sådan er det nok ikke, erkender hun.
”Det er ikke nødvendigvis alle virksomheder, der har indset, at grøn omstilling ikke kun handler om at optimere udstyret, men også kræver en investering i kompetencer på alle niveauer. Der har TekSam en vigtig opgave i at få sat rammen, så diskussionen kan flyttes ind i samarbejdsudvalget,” siger hun.