- Alt, hvad vi gør, kan skaleres til en hvilken som helst virksomhed, fastslår Jesper Kvistgaard, uddannelsesleder på Grundfos i Bjerringbro.

På hans kontor hænger stribevis af diplomer, som dokumenterer, at koncernen uddanner nogle af Danmarks dygtigste lærlinge. Han har netop været i København sammen med to nyuddannede svende for at modtage ML-prisen, som gives til de dygtigste lærlinge inden for metalindustrien, og for kort tid siden var Grundfos blandt de fire nominerede virksomheder til DI-prisen, som i år gik til en virksomhed med særligt fokus på lærlinge.

Det er ikke uden grund, at pumpefabrikkens lærlinge er så dygtige. Gennem årene har virksomheden nemlig haft fokus på, hvordan de kan tiltrække og uddanne de bedste fremtidige medarbejdere. Allerede for 40 år siden oprettede Grundfos en uddannelsesafdeling, hvor virksomhedens lærlinge får lært det grundlæggende håndværk og ikke mindst bliver introduceret til arbejdspladsen med alt, hvad det kræver af mødedisciplin, ansvarlighed og samarbejdsevne, inden de bliver sendt ud i produktionen. Dertil kommer et omfattende lærlingeprogram, der støtter de unge mennesker både fagligt, personligt og socialt gennem hele deres uddannelse.

Alle kan gøre det
Umiddelbart virker det til at være noget, som kun kan lade sig gøre, fordi Grundfos er en stor koncern med en stor organisation bag sig. Det afviser Jesper Kvistgaard.

- Alle kan gøre, hvad vi gør. En lille smedemestervirksomhed kan gøre det hele, hvis den vil, fastslår han.

Grundfos har i dag cirka 150 lærlinge og omkring 20 kontorelever, og i en tid, hvor færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse, har koncernen ingen problemer med at tiltrække motiverede unge. Men sådan har det ikke altid været.

- For tre-fire år siden kunne vi se, at antallet af ansøgninger faldt, at vi nogle gange var nødt til at genopslå lærepladser, og at vi i nogle tilfælde ansatte lærlinge, som ikke levede op til de krav, vi stiller. Vi var nødt til at gøre noget anderledes, fortæller han.

Derfor kan du i dag følge erhvervsuddannelserne på Grundfos på Facebook og YouTube, og virksomheden er meget synlig ved DM i Skills og på diverse uddannelsesmesser. Og det er altid lærlinge og elever, som lægger indslag op på de sociale medier eller står på standene til messer.

- Det er vigtigt, at det er lærlingene selv, der fortæller, hvad Grundfos kan, i stedet for, at det er os, der fortæller om mulighederne hos os. De spejler sig jo i hinanden og virker meget mere troværdige, fortæller Bent B. Christensen, tillidsrepræsentant for medlemmer af Dansk Metal på Grundfos.

- Vi havde indtil da aldrig tænkt over, at det for unge ikke er så vigtigt, hvad de kan blive, men hvem de kan blive. De kigger mere på det indhold i livet, de vil få med en smedeuddannelse, end det at kunne kalde sig smed, supplerer Jesper Kvistgaard.

Opgør med fordomme
Samtidig har Grundfos fire uger om året folkeskoleelever i praktik, og ugen sluttes af med et fællesmøde med forældrene, hvor fordomme og muligheder med erhvervsuddannelserne bliver vendt.

- Faktum er jo, at kun 10 procent arbejder med nøjagtig det, som de er uddannet til, efter ti år. Det er ikke én gang smed – altid smed. Der er mange karriereveje derfra. Den snak, oplever vi, rykker noget, siger Jesper Kvistgaard, der selv er uddannet værktøjsmager. 

I dag er det ikke kun unge fra Bjerringbro og omegn, der søger læreplads hos Grundfos, men unge fra hele landet, der er villige til at rykke teltpælene op og flytte til det midtjyske. Og koncernen kan vælge netop de unge, som passer bedst ind i koncernen.

Men en Facebook-opdatering i ny og næ er dog ikke nok til at skabe et godt ry blandt de unge. Grundfos har løbende fokus på at opdatere uddannelserne, så de altid passer til de krav, som stilles ved eksamen.

- Vi har den ambition, at vi vil ligge over landsgennemsnittet for karakterer ved svendeprøven. Gør vi ikke det, kigger vi på, hvor vi kan forbedre os: er det de personer, der skal uddanne de unge, som ikke er dygtige nok, er der sket ændringer i uddannelsen, som vi ikke er opmærksomme på, har vi nogle maskiner, som er forældede? Når det er sagt, så er det allervigtigste for os at uddanne nogle unge, som vi gerne vil være kolleger med. Det handler ikke om præstationer alene, men også om at kunne indgå i sociale relationer, for uden dem kan vi ikke drive briksen, siger Jesper Kvistgaard.

Og netop de sociale kompetencer spiller en stor rolle, når de unge skal indgå i teams i produktionen, påpeger Bent B. Christensen.

- Vi oplever, at de unge elsker at arbejde i teams. De vil gerne være med og er altid klar til at påtage sig opgaver. Vi er meget opmærksomme på at involvere dem i opgaverne i produktionen, så de får lov til at vise, hvad de kan, siger han.

Klare forventninger
Når et nyt hold lærlinge starter, er de tre måneder til et år i uddannelsesafdelingen, hvor de får en introduktion til arbejdslivet på Grundfos og i prøveperioden får mulighed for at finde ud af, om de er kommet på den rette hylde.

Lige fra starten bliver det klargjort for lærlingene, at Grundfos har en række forventninger til dem, blandt andet at de skal gå op til både teoretisk og faglig prøve. Samtidig bliver der udarbejdet en kvalifikationsvurdering sammen med lærlingen, hvor han eller hun på en syvtrinsskala skal vurdere, hvor god vedkommende er til kvalitet, effektivitet og fleksibilitet. Spørgsmålene er for eksempel: hvor god er jeg til at holde orden, hvor god er jeg til at arbejde effektivt, hvor god er jeg til at tage initiativ? Tre uger senere skal de selv udfylde skemaet.

- De unge ved godt, hvor de er gode, og hvor de kan gøre det bedre. Og så snakker vi om, hvilket indsatsområde de skal arbejde med indtil næste vurdering om tre uger. I stedet for at sige til dem, at de skal tage sig sammen og stramme ballerne, så er vi konkrete, og de unge ved, hvad de kan gøre for at blive bedre, siger Jesper Kvistgaard.

Kun et ud af fem spørgsmål handler om deres faglige kompetencer, og det er meget bevidst, påpeger Bent B. Christensen.

- Fagligheden skal man nok lære på jobbet, men det personlige handler om, hvad man selv gør for at få vækkeuret til at ringe ti minutter tidligere, så man er på arbejde til tiden, siger han.

I prøveperioden skal lærlingen udfylde vurderingen hver tredje uge, og herefter en gang om året.

Faglært praktikansvarlig
Det betyder dog ikke, at de unge er overladt til sig selv på det personlige plan, når de kommer ud i produktionen. Hver lærling er tilknyttet en praktikansvarlig i afdelingen, som sikrer, at de får lært det, de skal, men også holder øje med, om de trives i hverdagen. Den praktikansvarlige er gerne en faglært medarbejder, som gennem uddannelse er blevet klædt på til opgaven.

- Vi har valgt, at det skal være en faglært og ikke en teamleder eller værkfører. Lederen har jo ret til at hyre og fyre, og så kan det godt være svært at snakke om trivsel og sådan noget, siger Jesper Kvistgaard.

Grundfos gør også meget for at styrke det sociale sammenhold. Når et nyt hold starter, tager de alle på teambuildingtur et par dage til Vestjylland.

- Her møder kontoreleven med de lange røde negle smedelærlingen, og de får et indblik i, hvilken mangfoldighed Grundfos rummer, og de får mulighed for at skabe et netværk, som de kan gribe fat i og spise en pizza eller drikke en øl sammen med senere, siger Jesper Kvistgaard.

Samtidig er der en række sociale aktiviteter på virksomheden, og der arbejdes i øjeblikke på at skabe et sted, hvor de unge kan mødes og nørde med deres interesser i fritiden. 

På det faglige plan stiller Grundfos ikke kun store krav til sine lærlinge. De skoler, som bliver brugt under uddannelsen, skal være velkvalificerede.

- Vi er rimeligt hardcore med skoler. Vi sender kun vores lærlinge og elever til de bedste skoler, hvor de har den bedste undervisning og det nyeste udstyr. Og det er de unge indforstået med, når vi argumenterer for, hvorfor vi vælger de skoler, siger Jesper Kvistgaard.
Men selv om Grundfos gerne vil have de bedste og dygtigste elever, så betyder det ikke, at der ikke er plads til dem med fysiske og psykiske udfordringer.

- Det er ikke kun eliten, vi er interesseret i. Vi har et socialt engagement og mener, at alle har noget at bidrage med. Det ligger i vores dna gennem hele vores arbejdsliv her, fastslår Bent B. Christensen.