Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Husk balancen mellem arbejde, frihed og uddannelse

Industriens overenskomster giver mulighed for at tage en pause fra jobbet med fridage, orlov, afspadsering, uddannelse og seniorordning.

I 2021 er der 228 arbejdsdage, efter de fem ugers lovbestemt ferie er trukket fra sammen med lørdage, søndage, søgnehelligdage og de overenskomstmæssige fridage.

Ganger vi dem med 7,4 timer, bliver det til 1.687 arbejdstimer ved 37 timers arbejdsuge, inden vi kan skyde nytårsraketterne ind i 2022 – lidt færre timer, hvis man er på aften- og nathold.

I en tid, hvor der er fokus på pensionsalder og nedslidning, er det værd at huske på de muligheder, som industriens overenskomster giver for pauser fra arbejdspladsen. Pauserne giver ny energi, de mindsker nedslidning, og de kan bruges på at dygtiggøre sig.

Her får du et overblik over de overenskomstmæssige muligheder, der er for frihed, uddannelse og arbejdstid.

ARBEJDSTID

Ekstra frihed ved skiftehold
Tillægsbetaling ved skifteholdsarbejde kan i et vist omfang ændres til fridage. Det gælder, at op til 40 procent af skifteholdstillæg 1 og 2 kan indsættes på skifteholdsarbejderens Fritvalgs Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage. Aftalen kræver lokal enighed.
Se bestemmelsen i IOK § 15, stk. 6.7.

Afspadsering
Som det fremgår af industriens overenskomster, er parterne enige om, at overarbejde bør begrænses mest muligt. Tillidsrepræsentanten spiller en væsentlig rolle, når det gælder overarbejde. Bortset fra nogle særlige tilfælde skal overarbejde afspadseres, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten.
Hvis arbejdsgiveren vælger at benytte sig af systematisk overarbejde, skal dette afspadseres.
Se bestemmelserne i IOK § 13 og IFOK § 11.
 

FRIDAGE

Feriefridage
Overenskomsterne giver ret til at holde fem feriefridage inden for et år. Betalingen er som ved sygdom.
Se bestemmelsen i IOK § 18 og IFOK § 12, stk. 12.

Fritvalgskontoen
Fritvalgs Lønkontoen nåede den 1. marts 2021 op på seks procent af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. Man kan få udbetalt et beløb fra sin konto som løn i forbindelse med fritid. De seks procent svarer til at kunne holde fri med løn i forbindelse med fritid på cirka 12 arbejdsdage.
Se nærmere i bestemmelsen i IOK § 25 og IFOK § 4.

Børneomsorgsdage
Har man børn under 14 år – og i øvrigt ret til at holde barns første sygedag – kan man holde to børneomsorgsdage om året. Dagene er uden løn.
Se bestemmelsen i IOK § 30, stk. 3 og IFOK § 12, stk. 15.

UDDANNELSE

Selvvalgt uddannelse
10 dage hvert år kan den enkelte ansatte tage på efter- og videreuddannelse efter eget ønske inden for rammerne af Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Betalingen under uddannelse i forbindelse med IKUF udgør 85 procent af den sædvanlige løn. I øvrigt kan man få fri til anden uddannelse efter aftale med arbejdsgiveren. 
Se bestemmelserne i IOK § 44, stk. 2 og 3 samt § 46 og IFOK § 25, stk. 2, 3 og 8.

Har du i øvrigt tænkt på, at brugen af selvvalgt uddannelse kan bruges til at øge beskæftigelsen? Et tænkt eksempel: 100 medarbejdere på virksomheden benytter sig af selvvalgt uddannelse i de 10 dage om året. Det giver 1.000 uddannelsesdage, hvilket samlet set svarer til omkring fire nye kollegaer.

Husk også, at I har mulighed for at etablere aftalt uddannelse!

BARSEL, FÆDREORLOV OG FORÆLDREORLOV

Når man bliver forældre, udløser det mulighed for en god, lang barsels- og forældreorlov. Lovgivningen giver forældrene mulighed for tilsammen at holde 52 ugers orlov med barselsdagpenge. I en del af denne periode giver industriens overenskomster desuden mulighed for opfyldning af løn oven på dagpengene efter denne model:
4 uger op til forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov)
14 ugers barselsorlov efter fødslen
2 ugers fædreorlov
16 ugers forældreorlov, som forældrene kan dele efter nærmere bestemmelse.
Se bestemmelserne i IOK § 35 samt IFOK § 12, stk. 17.

 

SENIORORDNING

Når der er fem år til folkepensionsalderen, kan man få nedsat arbejdstiden. Det kan være kortere arbejdsdage, færre timer om ugen, fri i sammenhængende perioder eller andet. Hvor meget tid, man vil bruge, skal aftales med virksomheden.

Seniorordningerne er kommet ind i overenskomsterne for at give ældre medarbejdere mulighed for at trappe arbejdslivet ned.

Finansieringen af den nedsatte arbejdstid kan ske med fritvalgskontoen eller med pensionsmidlerne.

Opsparingen til seniorfridagene kan påbegyndes, fem år før man kan benytte sig af seniorordningen, idet man kan begynde at spare værdien af de årlige fem feriefridage op.

Hvis man benytter sig fuldt ud af de muligheder, der ligger i seniorordningen, kan det betyde en væsentlig nedsættelse af arbejdstiden svarende til omtrent en ugentlig fridag. Forbundenes lokalafdelinger kan kontaktes for en nærmere beregning. Dertil kommer muligheden for de 10 dages selvvalgt uddannelse.

Læs de grundlæggende bestemmelser i Industriens Overenskomst § 25, stk. 9 og i Industriens Funktionæroverenskomst § 4, stk. 8.

Sådan er det gået til

Her kan du se, hvornår de forskellige elementer af ferie, fridage og frihed til uddannelse er kommet ind i industriens overenskomster:

2017: Seniorfridage

2017: To børneomsorgsdage

2012: Seniorordning

2010: Skifteholdstillæg kan veksles til frihed

2007: To ugers selvvalgt uddannelse med løndækning (IKUF)

2007: Fritvalgs Lønkonto (én procent af lønnen – er steget af flere omgange senere)

2000: Fem feriefridage oven i de fem ugers ferie

1998: En feriefridag til alle + tre børnefridage (ændres i 2000)

1995: Betaling under barselsorlov (antal uger og størrelse på betaling forbedret over årene)

1993: Ret til minimum to ugers frihed om året til relevant uddannelse

1991: Ret til minimum en uges frihed om året til relevant uddannelse

1975: Mulighed for frihed til efter- og videreuddannelse

1920: Tre dages ferie (ferie blev senere til lov og er udvidet ad flere omgange til nu fem uger)

 

Denne artikel kan indeholde uddrag fra og referencer til blandt andet overenskomster. Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.