Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Hvad kan vi lære af corona?

Bedre forberedelse til kriser og mere fokus på kommunikation og den enkelte medarbejder. Det er nogle af de erfaringer fra coronatiden, som vi ifølge et forskningsprojekt kan bruge til at skabe bedre arbejdspladser i fremtiden.

Vi har lært at spritte af, holde afstand og mødes på Zoom, men coronasituationen har også givet os meget anden viden, som kan bruges til at skabe bedre arbejdspladser i fremtiden.

Det viser forskningsprojektet ”Mental sundhed og arbejdsfællesskaber under coronakrisen”, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag i samarbejde med Aalborg Universitet. 

Forskerne har samlet erfaringer fra coronatiden fra 116 ledere og medarbejdere fra private virksomheder i en pakke på hjemmesiden coronatrivsel.dk, så andre kan læse deres oplevelser, erkendelser og håb for fremtiden og bruge dem som inspiration til at undersøge deres egen erfaring og læring fra krisetiden.

 

IKKE KUN HJEMMEARBEJDE

Malene Friis Andersen, som er leder af projektet og ph.d., er ikke i tvivl om, at mange arbejdspladser allerede er i fuld gang med en digital læringsproces og drøftelser om hjemmearbejde. Men vi kan lære meget andet af coronakrisen end det, mener hun.

”Ud over at coronakrisen har sat skub i den digitale omstilling og overvejelser om nye og mere fleksible måder at arbejde på, kan vi se, at den har affødt en masse tanker om relationer og arbejdsfællesskaber. Det gælder både dem, der primært har arbejdet hjemme, og dem, der er mødt ind på arbejdet. Nogle ledere fortæller for eksempel, at de i øget grad har fået øjnene op for, at medarbejderne er forskellige, har forskellige rammer og forskellige behov, og det har fået dem til at tænke over, hvordan de vil bedrive ledelse fremover,” siger Malene Friis Andersen.

Mere inspiration

Flere erfaringer og mere inspiration på

coronatrivsel.dk

Flere ledere fortæller til forskningsprojektet, at coronakrisen har gjort dem opmærksomme på, at de kan dæmpe bekymringer og give oplevelsen af større vished blandt medarbejderne ved at skrue op for kommunikationen.

Samtidig er det blevet tydeligt for dem, at medarbejderne har forskellige grader af viden og dermed også forskellige udgangspunkter for at forstå den information, man som leder kommunikerer. Det kan for eksempel være, at man ikke har den samme viden om hinandens arbejdsopgaver, som lederen eller nogle af kollegaerne har.

Flere af de interviewede ledere siger derfor, at de ønsker at blive bedre til at kommunikere tydeligere og hyppigere fremover.

 

UFORMELLE SAMTALER

På mange arbejdspladser har coronakrisen også nedbrudt nogle formelle rammer. Flere ledere har under krisen haft kontakt til medarbejdere for lige at høre, hvordan det går, og om medarbejderen trives. Det har givet mulighed for samtaler af mere privat karakter, hvilket ifølge flere ledere har styrket deres faglige fællesskab. 

”Vi kan se, at der er sket en transformation af relationerne på arbejdspladserne både medarbejderne imellem og mellem ledere og medarbejdere. Det handler om, at flere oplever en øget opmærksomhed på hinanden, men også at der er en stor velvilje til at hjælpe og drage omsorg for hinanden, siger Malene Friis Andersen.

Coronakrisen har også fået nogle medarbejdere til at reflektere over, om deres arbejdsplads er rustet til at håndtere kriser i fremtiden, eller om den er for sårbar. Flere af dem forventer, at erfaringerne fra coronatiden kan være med til at gøre virksomheden mindre sårbar og bedre rustet til at imødekomme kriser. Blandt andet efterspørger de en beredskabsplan, så deres arbejdsplads er bedre forberedt til fremtidige kriser.

Samtidig siger flere medarbejdere, at coronakrisen har gjort det tydeligt, hvor meget det fysiske og sociale arbejdsfællesskab betyder. Det gælder både dem, som mødte ind og ofte oplevede et stærkt kollegialt sammenhold, og dem, som arbejdede hjemmefra. Flere af dem har derfor gjort sig overvejelser om, hvordan de selv kan understøtte fællesskabet på arbejdspladsen i fremtiden.
 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?