Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Ingen kan leve af 60 kroner i timen i Danmark

Per Kokborg har gennem mange år kæmpet mod social dumping i elevatorbranchen. Hans bedste våben er kaffe, et stykke kage og en tillidsfuld snak.

De sidste 10 år har en stor del af Per Kokborg arbejde som tillidsrepræsentant i elevatorbranchen handlet om at forhindre social dumping. Den økonomiske krise ramte hårdt i en branche, der er afhængig af nybyggeri, og siden krisen har branchen, ifølge ham, været yderst påpasselig med at tage lærlinge. Det betyder, at der nu, hvor byggeriet igen boomer, er voldsom mangel på elevatormontører, og ofte må der hentes udenlandske virksomheder ind som underentreprenører.

Men det kniber til tider med at overholde både den danske overenskomst og arbejdsmiljøreglerne. Og så bliver konkurrencen uretfærdig, mener han.

- Overenskomsterne er en del af det velfærdssamfund, som vi har bygget op i Danmark. Derfor generer det mig, at der kommer nogen udefra og kører deres eget løb, mens de tilsidesætter alle regler og normer. For mig er det vigtigt, at vi spiller efter samme spilleregler, ellers kan man rejse et andet sted hen, forklarer Per Kokborg (Dansk El-Forbund).

 

Vil bare forsørge familien

Efter mere end 25 år i elevatorbranchen og næsten lige så lang tid som tillidsrepræsentant – senest fællestillidsrepræsentant hos Otis A/S – har Per Kokborg samlet en god portion erfaring for, hvordan social dumping på arbejdspladsen håndteres.

- Jeg forsøger altid at gå efter bolden og ikke manden. Husk på, at i Polen tjener en ufaglært elevatormontør måske 20 kroner i timen, så er det ikke så sært, at de er godt tilfredse med at få 60 kroner i timen her. Det skal man have med i baghovedet. De vil jo bare forsørge deres familie, mener han.

Når han får kendskab til, at der går et udenlandsk sjak på en byggeplads, har han en helt fast rutine, som han plejer at bruge.

- Jeg sørger for at have olie på hænderne, op ad armene og på bukserne, så jeg ikke ligner sådan en fra ledelsen med pressefolder i bukserne, men er på niveau med dem. Så sætter jeg mig ind i samme skurvogn som dem og byder på en kop kaffe fra min egen termokande, og jeg har også gerne et stykke brød med fra bageren, som der tilfældigvis er lidt i overskud af, fortæller Per Kokborg.

Og mens de udenlandske kolleger nyder en bid god dansk bagerbrød, spørger han ind til deres uddannelse, deres familie, hvor de kommer fra, og hvor de bor i Danmark.

- Og lige så stille og roligt kan jeg spørge om, hvad de får i timen, og her er de jo rigtig stolte af, at de får 60 kroner. Overtid har de aldrig hørt om. Det ord findes simpelthen ikke i de østeuropæiskes ordbøger. Søgnehelligdagsbetaling og diæter er også ting i overenskomsten, som de ikke kender til. De kender heller ikke til ferieloven. Jeg kan så fortælle dem, at vi har en helt anden kultur, og hvis de ikke får alle de her ting, så bliver de taget ved næsen, for deres mester får betaling for disse ting. Men det tager mere end en frokostpause at få alle oplysningerne og overbevise dem om, at de har ret til mere, siger han.

 

Hold dem i kort snor

Per Kokborg har en aftale med sine kolleger om, at de ringer til ham, hvis de opdager, at der er udenlandsk arbejdskraft på byggepladsen. Og det er de gode til.

- Vi tager altid initiativ til et bilag 8 møde, når der er nye aktører på banen. Det handler om at holde dem i kort snor fra starten ellers kan det være svært at ændre noget. De skal vide, at der er nogle regler på det danske arbejdsmarked, og det er dem, vi spiller efter, fastslår han.

Det er dog ikke altid, at de udenlandske kollegers arbejdsgivere er enig i den udlægning af spillereglerne, som de bliver præsenteret for på bilag 8 møderne.

- Vi har set mange stunts for at komme uden om bilag 8. På en byggeplads arbejdede for eksempel 27 enkeltmandsforetagender. Vi har også set lønsedler fremstillet til ære for os og såkaldte beviser på bankoverførsler, hvor alle lønningerne tilfældigvis gik ind på den samme konto, fortæller han.

Derfor kunne han også godt tænke sig, at der bliver indført et identifikationskort på byggepladserne, der viser, at medarbejderen arbejder for en arbejdsgiver, der er tilmeldt RUT-registret og overholder dansk lovgivning og overenskomst.

- Jeg så gerne, at der var en række kriterier, der skal være opfyldt, inden de overhovedet får lov til at starte op. Jeg ved godt, at det vil arbejdsgiverne ikke være med til, men vi er nødt til at blive ved med at kræve det. Det er det eneste, der kan sikre os helt, fastslår han.

 

Lokalaftale begrænser udenlandsk arbejdskraft

På Otis har Per Kokborg som det eneste sted i elevatorbranchen fået lavet en lokalaftale, der lægger en begrænsning på brugen af udenlandsk arbejdskraft på 15 procent i forhold til dansk arbejdskraft.

- Det er jeg faktisk ret stolt af. Det betyder, at ledelsen har medvirket positivt til, at underleverandører er medlem af DI. Vi er gået med til afvigelser fra aftalen, men det er altid betinget af, at Otis ansætter flere danske montører. Og så længe de ansætter danskere, så vil vi også være med på afvigelser på procentdelen. Det skal jo heller ikke være sådan, at vi lader os udkonkurrere, fordi vi ikke har hænder nok, siger Per Kokborg.

Selv om hans arbejde med at bekæmpe social dumping har stået på gennem mange år, har han aldrig personligt oplevet, når de østeuropæiske kolleger har fået udbetalt deres tilgodehavender i form af mere i løn, feriepenge, pension og alt det, der hører med til at være omfattet af en dansk overenskomst. Det er tempoet i elevatorbranchen simpelthen for heftigt til.

- Men jeg har egentlig heller ikke behov for at se resultatet direkte. Min roller er ikke at se dem få pengene, men at være med til at skubbe det stykke, som jeg kan skubbe. Så må jeg forlade mig på, at de faglige organisationer følger det til dørs, siger Per Kokborg.

(Per Kokborg skiftede pr. 1. august 2017 arbejdsplads. Han er i dag ansat i Center for ejendomme under region Hovedstaden.)

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.