Unge er særligt udsatte for at komme ud for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads, og forskning viser, at arbejdspladskulturen i den enkelte virksomhed har stor betydning for de unges fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Derfor har Arbejdsmiljørådet netop lanceret kampagnen ”Tag godt imod jeres unge medarbejdere”. Kampagnen har fem enkle og operationelle anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan give en ung nyansat en god start på arbejdslivet.

VÆR EN GOD ROLLEMODEL

Anbefalingerne er udformet som råd, forklaringer og en guide til, hvordan man konkret kan gøre. For eksempel lyder et af rådene at være en god rollemodel. Det betyder, at de ”gamle” medarbejdere og ledere skal være gode eksempler på, hvordan arbejdet udføres på en sikker og sund måde. Det gøres for eksempel ved, at man på arbejdspladsen taler om, hvordan alle kan være gode rollemodeller, når de udfører deres job. Der kan også udpeges en eller flere medarbejdere, der får ansvar for at give de gode erfaringer videre på en forståelig måde.

De andre fire anbefalinger lyder på at lægge en plan for den første tid, at invitere til dialog med den unge medarbejder, at opstille krav og forventninger og at give konstruktiv feedback.

”Arbejdsmiljørådets anbefalinger kan bruges på alle danske arbejdspladser. Det er fem enkle anbefalinger, som er udtryk for sund fornuft koblet med omtanke. Og forskning viser, at de har effekt. Vi håber, at alle arbejdspladser, der ikke allerede i dag følger dem, vil tage anbefalingerne til sig. Det giver de unge en god start på et langt arbejdsliv og et mere sikkert arbejdsmiljø,” siger Cristina Lage, formand for Arbejdsmiljørådet.
 

MERE FYSISK HÅRDT ARBEJDE

Sidste år blev den første samlede status over unges arbejdsmiljø og helbred samt mulige initiativer, der kan bidrage til at forbedre unges arbejdsmiljø, offentliggjort.

Rapporten viste, at unge erhvervsaktive i alderen 18-29 år er mere udsatte end deres erfarne kolleger. De rapporterer om et mere fysisk hårdt arbejde og længere tid i belastende arbejdsstillinger. De siger, at de har mindre indflydelse på arbejdet, og en større del af dem rapporterer flere depressive symptomer og angstsymptomer end erhvervsaktive i alderen 30-64 år. Stressniveauet er det samme for de to aldersgrupper.

En høj andel af unge rapporterer også om vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier, og der er næsten dobbelt så mange erkendte hudlidelser blandt unge, som hos de 30-64-årige.

På den positive side er de unge mindre følelsesmæssigt berørt af deres arbejde end deres ældre kolleger, og de angiver bedre ledelse og bedre kollegialt samarbejde.
 

TIDLIG OG NÆR INDSATS

Rapporten, der er udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for Arbejdsmiljørådet, peger på, at den tidlige indsats og den praksisnære indsats er særlig vigtig i forhold til at forbedre unges arbejdsmiljø.

Ved at mindske flere af de fysiske belastninger i de unges arbejde i de første år på arbejdsmarkedet tyder det på, at man kan mindske risikoen for, at de får længerevarende sygefravær og må forlade arbejdsmarkedet i utide.

Samtidig peger rapporten på den særlige rolle, som arbejdspladsen spiller for at sikre de unge et godt og langt arbejdsliv.

”Unge ser, hvad deres erfarne kolleger gør, og kopierer, hvad de ser, i stedet for at bruge det, de har lært tidligere for eksempel på en erhvervsskole. Derfor bør forebyggelsesindsatsen være rettet mod hele arbejdspladsen og ikke kun de unge. Det er her, at man kan forvente den største effekt af en indsats,” sagde Johnny Dyreborg, der er seniorforsker på NFA, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten ”Unges arbejdsmiljø og helbred”.