Når en kollega bliver syg, så påvirker det ikke kun den sygdomsramte. Det kan også virke som en belastning for de nærmeste kolleger og andre samarbejdsrelationer, og er der ikke fokus på det, så kan én sygemelding sætte gang i en ond spiral i organisationen.

Derfor handler forebyggelse og håndtering af sygefraværet om meget mere end registrering, sygefraværssamtaler og en plan for opstart efter sygdom, mener Ulrik Gensby, som forsker i organisatorisk forebyggelse, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Han har i foråret været oplægsholder på TekSams temadage om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

”Forebyggelse og håndtering skal tænkes sammen, og man skal gøre det på tværs af samarbejdsrelationerne i organisationen. Virksomheden skal altså ikke bruge flere ressourcer eller bruge mere økonomi på opgaven, men bruge den viden, som den allerede har,” siger han.

SU SKAL HAVE LØBENDE FOKUS

Ifølge Ulrik Gensby handler det om hele tiden at have fokus på både den sygdomsramte, men også på de kolleger, som arbejder tæt sammen med ham eller hende, på den leder, som har ansvaret for det team, som er ramt af fravær på grund og sygdom, og på de relationer som teamet har med andre dele af virksomheden.

Det betyder, at samarbejdsudvalget ud over at udarbejde sygefraværspolitikken også skal have et løbende fokus på, hvordan den fungerer i praksis, og om den skaber den nødvendige tryghed for alle medarbejdere og ledere i forbindelse med sygefravær. Samtidig skal SU også sikre sig, at sygefraværspolitikken bliver håndteret ens i de forskellige teams, så der ikke opstå utryghed og utilfredshed i de forskellige teams.

Tillidsrepræsentanternes, arbejdsmiljørepræsentanternes og ledernes viden om det daglige liv i virksomheden skal sættes i spil, både for at holde øje med, at politikken virker, men også i konkrete situationer, hvor en kollega er sygemeldt. De ligger nemlig inde med væsentlig viden om, hvordan sygefraværet håndteres i forhold til både den person, som er sygemeldt, og de kolleger, som er tilbage på arbejdspladsen.

”Virksomheden skal være opmærksom på at have fokus på mere end måltal og sygefraværspolitik. Den relationelle ledelse skal kobles på. Der er aktører i virksomheden, som har viden om teamet. Det er arbejdsmiljørepræsentanten, som går på gulvet sammen med kollegerne i dagligdagen, og tillidsrepræsentanten, som både har relation til sit eget team og på tværs af teams,” siger han.

FORSKELLIGE ROLLER – FORSKELLIG VIDEN

Der skal altså skabes et naturligt, men formaliseret samarbejde, hvor tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanternes viden bliver tilføjet den viden, som ledelse og HR har.

Tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og lederen har nemlig både forskellig viden og forskellige roller i forbindelse med sygefraværsindsatsen.

Arbejdsmiljørepræsentanten ved, hvilke krav den sygemeldte har været udsat for i forbindelse med arbejdet, og kan blandt andet hjælpe i forbindelse med opfølgning og tilbagevenden til arbejdet i forhold til krav i arbejdet og tilpasninger. Arbejdsmiljørepræsentanten kan også hjælpe lederen med viden om arbejdsmiljø og trivsel og hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i forhold til teamet og mellem de forskellige teams, og han eller hun kan hjælpe ledelsen og HR med at være opmærksom på brug af viden om arbejdsmiljø og sygefravær fra APV.

Tillidsrepræsentanten kan blandt andet støtte den sygemeldte gennem omsorgssamtaler og kan hjælpe lederen med at identificere muligheder for at komme tilbage på arbejde. TR kan skabe gode relationer til det berørte team og mellem de forskellige teams, så de sammen kan finde løsninger, og undgå at kollegerne bliver overbelastet af fraværet af deres kollega. I den forbindelse kan tillidsrepræsentanten deltage på tavlemøder og følge med i opgaveløsningen i teamet. Og endelig kan TR og lederen holde koordineringsmøder om principper og tiltag, som kan tages op som fast punkt på SU-møder.

POSITIV UDVIKLINGSSPIRAL 

Sammen kan de tre roller følge op på sygefraværsindsatsen som led i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Ved at bringe deres viden sammen er det ifølge Ulrik Gensby muligt at håndtere sygefravær og forebygge på samme tid.

”Det virksomheden skal hen imod er en positiv udviklingsspiral, hvor SU og HR efterstræber det samme mål. Hvor der på tværs af de to institutioner bliver arbejdet med, hvordan virksomheden taler om sygefravær og deler viden, og hvor der er gensidig respekt for den viden, som de forskellige kommer med som fageksperter,” siger han.

En positiv bivirkning ved at håndtere en sygemelding med fokus på både individet og hele teamet er også, at alle bliver opmærksom på, hvad der sker, og hvordan der bliver taget hånd om situationen.

”Når vi arbejder med relationerne på tværs af organisationen, kommer vi derover, hvor det også bliver en driver for at fremme tilliden, anerkendelse, samarbejde og retfærdighed i arbejdet. Det alene kan være med til at forebygge sygefravær,” påpeger Ulrik Gensby.