Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Nå ja, det glemte jeg

En klar strategi, tid og mulighed for selv at finde sin vej er nogle af metoderne til at få indarbejdet gode arbejdsmiljøvaner, mener hjerneforsker

Vi ved det godt. Det er dumt at lade en ledning løbe på tværs af gulvet eller at droppe beskyttelseshandskerne, fordi arbejdet med kemikalierne kun tager fem minutter. Alligevel glemmer vi det eller skubber faren til side.

Vaner styrer nemlig det meste af vores liv. Så kan det godt være, at vi har fået at vide, hvordan vi skal håndtere rod eller farlige kemikalier, men at vide, hvordan vi skal gøre, er slet ikke nok. Det fastslår Kjeld Fredens, hjerneforsker ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet, som på Arbejdsmiljø Topmødet 2016 fortalte om nogle af de ting, der kan gøres for at hjælpe hukommelsen på gled og forhindre risikobetonet adfærd.

- Vi er så gode til at snyde os selv konstant. Vi har en indbygget immunitet for forandringer, siger han.

Giv det tid
Det betyder ikke, at vi ikke kan lære nyt - vi skal bare have en strategi for, hvordan vi lykkes med at lære i stedet for at fejle. Og her er nøgleordet tid. For det tager tid at lære noget nyt.

- Når vi skal implementere noget nyt, så skal vi huske at sætte tempoet ned. For har vi travlt, ryger vi hurtigt tilbage i gamle vaner. Kunsten er at vide, hvor lidt tid, vi kan nøjes med, siger Kjeld Fredens.

Samtidig skal djævlens advokat på banen, når strategien for implementering af nye arbejdsmiljøvaner skal lægges. Vi skal simpelthen kigge os selv dybt i øjnene både som personer og som organisation og se på, hvad der kan gøres for at implementeringen mislykkes, og derefter tage højde for forhindringerne i vores strategi.

Der skal blandt andet tages højde for, at mange mennesker lærer bedst gennem handling, oplevelse og forståelse.

- Det ved børn. Al fornuftig læring foregår gennem kroppen. Nogle kan bedre lide det ene end det andet. Nogle vil gerne have ny viden i en tekst, mens andre helst skal have det præsenteret som en helhed. Derfor er man nødt til at komme rundt omkring alle tre metoder, siger han.

Selvstændige løsninger
Endelig skal organisationen have klare mål for, hvad den vil opnå, hvorfor den vil opnå det, og hvordan den vil opnå det. Og det skal kommunikeres tydeligt ud, så alle medarbejdere personligt forstår, hvorfor arbejdspladsen sætter fokus på netop det aktuelle arbejdsmiljøemne. Herefter handler det om at få implementeret beslutningen i mindre etaper over et stykke tid, så medarbejderne selv får lov til at arbejde med, hvordan de bedst når målet.

- Vi skal lege med tanken om, hvad gør vi i stedet for, hvis vores strategi går galt. Vi skal udvikle mindsettet hos de involverede, så de selv finder frem til en løsning, siger Kjeld Fredens.

Det betyder, at hvis medarbejderen siger ”Det er jeg ikke god til”, så skal spørgsmålet være: ”Hvad mangler du for at blive god?” Hvis medarbejderen siger ”Jeg giver op”, så skal han måske have en anden strategi end de øvrige kolleger. Og hvis han laver en fejl, så er meldingen, at vi lærer af vores fejl.

- Vi skal fremme den indre motivation. Folk skal gøre det, fordi de forstår hvorfor, og så skal vi lade dem selv finde ud af, hvilken vej de vil gå for at nå målet, forklarer Kjeld Fredens.

VIL DU VIDE MERE?