På tre år har seks virksomheder i den maritime sektor i Nordjylland øget antallet af lærlinge og elever fra 38 til 54, og lige om lidt bliver antallet af praktikpladser øget med yderligere tre. 

Bag succesen står et tæt netværkssamarbejde, hvor de seks virksomheder deles om en lærlingekoordinator. Koordinatoren hjælper med alt det praktiske omkring lærlingeforløbene, så virksomhederne kan koncentrere sig om at uddanne de bedste lærlinge rent fagligt. Samtidig har lærlingekoordinatoren udviklet atypiske lærlingeforløb som en rotationsordning og en deleordning om en lærling blandt tre virksomheder.

Virksomhedernes tilfredshed med lærlingekoordinatoren er så stor, at maritime netværk i Esbjerg, København og på Fyn har fået hjælp til selv at starte lignende ordninger op. Og for kort tid siden blev endnu en lærlingekoordinator ansat, som er i gang med at rekruttere maritime virksomheder i det nordjyske til ordning nummer to.

- Det, vi kan hjælpe med, er ting, som kan være svære at nå, når man drifter. Ofte er den lærlingeansvarlige i virksomheden værkføreren, men han eller hun har jo meget andet at se til også. Med lærlinge følger der papirer, regler, kontakt til skolen og så videre. Vores udgangspunkt er, at vi kan gøre det mere professionelt ved at samle opgaven, så virksomhederne kan frigøre ressourcer hos deres egne folk, siger Christine Lunde, der er administrerede direktør i det lokale brancheudviklingscenter MARCOD (Maritimt Center for Optimering og Drift), som formelt har lærlingekoordinatoren, Anette H. Sørensen, ansat.

Lærlinge på rotation
Lærlingekoordinatorordningen blev etableret i 2014. Fire maritime virksomheder ønskede at investere i fremtiden for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, men manglede hjælp til at etablere flere praktikpladser. I dag deles seks virksomheder, MAN Diesel & Turbo, VM Group, Orskov Yard, Hirtshals Yard, Mariendal Eletrics og Soft & Teknik, om lærlingekoordinatoren og betaler hendes løn, mens yderligere seks virksomheder er sleeping partners, der har mulighed for at springe med på ordningen, når de er klar.

Skibsmontørlærlinge udgør den største gruppe lærlinge hos de seks maritime virksomheder, men virksomhederne har under ordningen også smede, industriteknikere, elektrikere og en enkelt kontorelev.

Og netop for skibsmontørlærlingene har lærlingeordningen en særlig fordel. De er nemlig med i en rotationsordning, hvor de har mulighed for at komme i rotation på andre virksomheder end den, hvor de er i lære. For eksempel beskæftiger lærlingene hos MAN Diesel & Turbo sig hovedsageligt med motorarbejde, og for at de bliver så fagligt dygtige som muligt, kan de komme til eksempelvis Orskov Yard for at lære om fremstilling af rør. 

- På den måde får virksomhederne dygtigere lærlinge og mere velkvalificeret arbejdskraft, mens lærlingene får flere kompetencer, fortæller Christine Lunde.

Tre deles om lærlinge
Tre virksomheder er også gået sammen om en deleelektrikerlærling. Alle tre virksomheder er meget specialiserede og kan derfor ikke stå for et helt praktikforløb alene, men sammen kan de give en god uddannelse. Og med hjælp fra lærlingekoordinatoren er der kommet styr på ansættelsesforhold, arbejdstøj, skoleophold og andre ting, som ville være krævende for de tre virksomheder at holde styr på selv.

- Der har virkelig været stor interesse for vores deleordning, og en ung kvinde har netop indgået endnu en praktikpladsaftale som dele-elektrikerlærling med de tre virksomheder, fortæller lærlingekoordinator Anette H. Sørensen.

Hun har den daglige kontakt til virksomhederne og lærlingene, og gennem den seneste tid har hun haft fokus på, om virksomhederne kunne tage elever på nye områder.

- På Hirtshals Yard troede de ikke, at de kunne uddanne en kontorelev – de var jo så vant til smede, at det var naturligt, at det var sådan nogle, de havde i lære. Her kan jeg komme med lidt større brille på og se, hvad der er af muligheder. Så nu afprøver vi det hos dem, og så må virksomhederne se, om de kan inspirere hinanden på denne måde, siger Anette H. Sørensen.

Ud over at give virksomhederne en hjælpende hånd med at finde hoved og hale i regler og skoleophold, så har hun også på flere af virksomhederne tæt kontakt til lærlingene gennem deres praktikophold, og når de er på skoleophold.

- Lærlingene bruger mig og viser mig en utrolig stor tillid. Jeg plejer at sige, at jeg vil gøre alt for dem undtagen låne dem penge. Der er ingen lukketid på min telefon. Så den kan godt ringe sent fredag eftermiddag med noget, som ikke kan vente til mandag morgen, fortæller hun.

Virksomhedernes talerør
Samtidig er Anette Sørensen også virksomhedernes repræsentant i de lokale uddannelsesudvalg på henholdsvis EUC Nords og Tech College og kan med sin viden fra både lærlinge og virksomheder bidrage til at gøre skoleopholdet bedre for virksomhedernes lærlinge.

- Anette tager dialogen med skolerne, hvis virksomhederne er utilfredse med noget, og hun er god til at lægge pres på i en konstruktiv tone. Det betyder selvfølgelig også noget, at hun taler på vegne af seks virksomheder, siger Christine Lunde.

Anette H. Sørensen har blandt andet været med til at højne sikkerhedsniveauet på skolerne, og hun har hjulpet lærere ud i praktik i virksomhederne, så de kan opleve lærlingenes dagligdag.

Både hun og Christine Lunde er enige om, at lærlingekoordinatormodellen kan bruges i andre brancher end den maritime.

- Det er helt sikkert en ordning, som kan bruges af andre erhverv, og vi er da også blevet spurgt af virksomheder uden for den maritime branche. Det har vi desværre ikke mulighed for, men vi kommer gerne ud og fortæller. For vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal have kloge hænder og hoveder nok i fremtiden, siger Christine Lunde.