Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Nu begynder den tidligere opsparing
18-årsfødselsdagen er en stor mærkedag. Og nu bliver der mere at fejre. Lærlinge og elever på industriens overenskomster kan nemlig se frem at blive omfattet af pensionsopsparingen fra 18-årsalderen. Det kan betyde over 100.000 kroner ekstra til pensionistlivet, viser beregninger fra Industriens Pension.
Bestemmelsen blev aftalt ved de seneste overenskomstforhandlinger i februar 2020 og gælder fra den 1. september i år. Tidligere blev lærlinge og elever først omfattet af opsparingen fra 20-årsalderen.
Indbetalingen for de 18-19-årige er på seks procent – fordelt med fire procent fra arbejdsgiveren og to procent fra den unge selv. Når den unge så fylder 20 år, skal indbetalingen op på 12 procent. Der gælder samtidig et anciennitetskrav på to måneder.
”Da vi forhandlede overenskomst, var det vigtigt for os, at de unge også blev tilgodeset på en række områder. De tidlige indbetalinger til lærlinge var især vigtige for os at få med, da selv relativt små indbetalinger kan få stor effekt på opsparingen i sidste ende på grund af mange års afkast. Jeg er derfor virkelig glad for, at det lykkedes, fordi det kan få en mærkbar betydning for den enkelte lærling," siger Mads Andersen, formand for 3F Industri, næstformand i CO-industri og bestyrelsesformand for Industriens Pension.
Sammen med pensionsindbetalingerne er lærlinge og elever også omfattet af en fuld forsikringspakke, der som hidtil bliver betalt af arbejdsgiveren. Forsikringsydelserne indeholder invalidepension, invalidesum, forsikring ved kritisk sygdom og dødsfaldssum.
PENSIONSFORBEDRINGER FOR LÆRLINGE
Siden 1993 har lønmodtagerne i industrien fået indbetalt til Industriens Pension gennem den arbejdsmarkedspension, som blev aftalt i 1991. Indbetalingen var i begyndelsen på 0,9 procent af lønnen.
Lærlinge og elever var ikke omfattet – bortset fra voksenlærlinge, hvis de allerede var omfattet af ordningen, inden de kom i lære.
Ved senere overenskomstforhandlinger har lærlinge og elever dog også fået glæde af pensionsordningen:
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.
VIL DU VIDE MERE?