Parterne tog i begyndelsen af januar officielt hul på overenskomstforhandlingerne. Det sker i lyset af, at det går betydeligt bedre med både konkurrenceevnen og beskæftigelsen efter en række år, hvor den økonomiske krise har præget forholdene på industriens arbejdspladser.

Og CO-industris formand Claus Jensen, formand for Dansk Metal, lægger da heller ikke skjul på, at han har større forventninger til forhandlingerne denne gang end ved de forrige tre overenskomstindgåelser.

- Vi har gennem en lang årrække fra medarbejdernes side udvist rigtig stor solidaritet med virksomhederne i forhold til at køre en afdæmpet udgiftsudvikling. Det betyder, at virksomheder igen er i stand til at sælge deres varer til udlandet i meget højere grad, end de kunne, da krisen var værst. Så vi er optimistiske på industriens og Danmarks vegne. Og det er med det udgangspunkt, vi vil gå til forhandlingerne. Vi er fortrøstningsfulde i forhold til at nå et godt resultat ved de her forhandlinger, sagde han i forbindelse med et pressemøde forud for de første forhandlinger.

Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, er enig i, at det går godt for de danske virksomheder med en styrket konkurrenceevne og stigende beskæftigelse.

- Så vores ambition med de her overenskomstforhandlinger er, at vi fortsætter den positive udvikling, at vi kan blive ved med at skabe vækst i Danmark og skabe arbejdspladser og stærke virksomheder, der jo grundlæggende bærer vores samfund og skaber den velstand der gør, at vi kan have den velfærd, som vi har i Danmark, siger han.

364 krav

CO-industri møder aldrig op til overenskomstforhandlinger med prioriterede krav. I stedet tager organisationens topforhandlere Claus Jensen og Mads Andersen, næstformand i CO-industri og gruppeformand i 3F Industrigruppen, udgangspunkt i de 364 krav, der denne gang er indleveret til CO-industri fra de ni forbunds medlemmer landet over.

Blandt kravene er der især mange om mere uddannelse og forbedringer af mulighederne for seniorordninger.

- Der er kommet mange krav ind på efteruddannelse. Medlemmerne er bekymrede for, om de også om fem-ti år har de kompetencer, der skal til for at blive i jobbet. Samtidig har der været meget diskussion om tilbagetrækning, så det er klart, at der også ligger en stor stak krav om forskellige løsningsmodeller på det område, siger han.

Uddannelse på dagsordenen

Uddannelse har også været på dagsordenen flere gange ved de seneste overenskomstfornyelser, men der er stadig rum til forbedringer, mener Mads Andersen.

- Vi kan godt blive ved med at forbedre ordningerne. Det her handler i høj grad om, at virksomhederne er med til sætte uddannelse på dagsordenen i samarbejdsudvalgene og i uddannelsesudvalgene, og at virksomhederne motiverer medarbejderne til at tage uddannelse. For faktisk har vi set, at selvvalgt uddanne er steget, samtidig med, at det arbejdsgiverne skal stå for – de arbejdsrelaterede uddannelser – er faldende. AMU-kurserne er faldet fra en million kursister til en halv million over de sidste seks år. Så vi har et stort hul i forhold til efteruddannelse, og vi håber på, at vi kan skabe nogle redskaber, som kan gøre det mere interessant for virksomhederne at dagsordensætte det her nu, siger han.

Ud over Karsten Dybvad er Dansk Industri også repræsenteret ved Kim Graugaard, viceadministrerende direktør, ved det centrale forhandlingsbord.