TEKST: Peter Andersen

Enhver med viden om arbejdsmiljø ved, at man som minimum skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år. Det foregår ofte ved, at medarbejderne anonymt udfylder et spørgeskema og dermed kan sætte krydser de steder, de mener, den er gal med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.

”Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det næste gang vil være spild af papir,” siger Charlotte Sunde.

Hun er ansat i montageafdelingen og valgt som arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden Almexa i Ryslinge på Fyn. Her har man i 23 år fremstillet aluminiumsemner som underleverandør til blandt andet flyvemaskiner, satellitter og robotter.

En flytning til den nuværende fabrik i Ryslinge har gjort det muligt at skrue op for arbejdsmiljøindsatsen. Og for godt et halvt år siden besluttede man, at det med APV skal være en løbende proces og ikke kun krydser i et skema hvert andet eller tredje år.

”Hvis der skulle være et problem af arbejdsmiljømæssig karakter, ser jeg det som det første, når jeg møder om morgenen. Og så tager vi fat i det med det samme. Ellers er risikoen, at folk bliver mere og mere frustrerede,” siger Charlotte Sunde.

SILDEBENS-APV

Kernen i arbejdsmiljøindsatsen på AlmexA er en tavle, som de frejdigt har valgt at kalde APV Sildeben. Den er placeret i et hjørne af produktionshallen, så man ikke kan undgå at se den. Og her kan de 20 medarbejdere skrive deres arbejdsnummer på en post-it-lap og placere den på tavlen ud for det punkt, den passer under.

Øverst til venstre i sildebenet står der for eksempel ”fysiske forhold” og første underpunkt er ”plads, indretning, lys”. Og lige præcis lysforholdene har givet anledning til, at arbejdsmiljøorganisationen på virksomheden måtte i sving.

”Det handlede om, at sollyset faldt ind, så man ikke kunne se skærmene på maskinerne,” fortæller Charlotte Sunde.

Den anden del af arbejdsmiljøorganisationen er Lise Skov Jørgensen, som er økonomi- og administrationschef og fungerer som arbejdsmiljøleder.

”Det betyder, at vi har fokus på arbejdsmiljø hver dag. Man kan jo ikke gå forbi tavlen og undgå at se, når der er sat en seddel. Og hvis der er noget, vi skal tage hånd om, vil der blive orienteret om det på vores mandagsmøder, hvor arbejdsmiljøet er fast punkt på dagsordenen,” siger hun.

SÆRLIGT FOKUS PÅ DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Tavlen med punkter og underpunkter er ret detaljeret. Man kan for eksempel markere sin utilfredshed med toiletforhold, sæbe og håndcreme. Dog knap så meget, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, man kan for eksempel ikke sætte en post-it ud for ”chikane”.

”Mange tænker arbejdsmiljø som det fysiske og ergonomiske, og det er jo lige til at gå til. Med det psykiske arbejdsmiljø kan det måske være lidt sværere at få folk til at sætte en seddel, hvis de har været ude for noget – for eksempel chikane. Og der vil vi supplere med et spørgeskema, som vi vil lave en gang om året,” siger Lise Skov Jørgensen.

En tidligere produktionschef på AlmexA kom med ideen til at gøre APV’en synlig på en tavle. Charlotte Sunde, som er uddannet i den grafiske branche, har stået for sildebens-designet.

”Der har siddet to sedler på et halvt år. Det hænger også sammen med, at hvis man har noget, kan man komme af med det på mandagsmøderne. Der har folk altid mulighed for at ytre sig,” siger arbejdsmiljørepræsentant Charlotte Sunde.

”Frem for at man har nogle støvede undersøgelsesresultater liggende i bunden af en skuffe, kan folk nu se, hvad en APV egentlig er. Folk kan se de konkrete områder, hvor vi kan gå ind og ændre på tingene,” siger økonomi- og administrationschef Lise Skov Jørgensen.

Arbejdstøjet er ens på AlmexA, uanset om man er produktionschef eller montagearbejder. Og der er også enighed om, at et godt arbejdsmiljø har højeste prioritet.

Desuden kan medarbejderne sætte en badge med en glad eller en sur smiley oven i et foto af dem selv, som er placeret på tavlens nederste venstre hjørne. Der har siddet mange glade, men kun én sur, og den viste sig at være fra en kollega, der havde været syg den dag, fortæller Charlotte Sunde.
”Det var én, der havde lavet fis. Så tog jeg fat i dem og sagde, at ’I skal ikke lave fis med det’. Vi opfordrer folk til at bruge det, og det gør de også i perioder. Men vi er 20, en lille familie, hvor alle snakker med alle. Det var noget andet, hvis vi var 1.000.”

Ville systemet med løbende APV kunne fungere med 1.000 ansatte?

”Jeg kan sagtens forestille mig, at den ville være virkelig dynamisk på en stor virksomhed, hvis den bliver delt op i afdelinger. Men det kræver, at der er en arbejdsmiljørepræsentant og en arbejdsmiljøleder, som tager fat,” siger Charlotte Sunde.

GLAD SMILEY FRA ARBEJDSTILSYNET

Før sommerferien havde AlmexA besøg af den konsulenttjeneste, DI og CO-industri har oprettet med støtte fra Beskæftigelsesministeriet. Et tilbud til virksomheder med op til 75 ansatte om at få virksomhedens arbejdsmiljø gået igennem med kritiske briller.

”Vi vidste, at Arbejdstilsynet ville komme på besøg inden for et år, og så fik vi den idé, at konsulenterne kunne lade som om de var fra Arbejdstilsynet og gennemgå virksomheden. De kendte ikke til vores APV og var meget begejstrede, da de hørte om den,” siger Lise Skov Jørgensen.

Der var dog noget med afskærmning af en maskine, som man hurtigt fik rettet.

”Der vil altid være noget. Men Arbejdstilsynet har været her efterfølgende, og vi var selvfølgelig spændt på, om det er godt nok. Men de var lige så positive,” siger hun.

Og så er det store spørgsmål jo, hvor mange post-it-lapper, der har været sat på tavlen i det halve års tid, den har fungeret. Svaret er to. Foruden den med sollyset har der været et problem med indeklimaet og temperaturen i produktionshallen.

”Det ligger meget i tråd med den APV, vi lavede i 2020. Der var heller ikke meget at komme efter. Nu laver vi det simple spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø, og så må vi diskutere, om det stadig er nødvendigt at lave an klassisk APV hvert tredje år,” siger Lise Skov Jørgensen.