Der er plads til højere lønstigninger. Det fastslår CO-industris cheføkonom Erik Bjørsted forud for de lokale lønforhandlinger.

Tal fra Danmarks Statistik viser sort på hvidt, at lønstigningerne i industrien efter finanskrisen har haltet efter produktivitetsvæksten. 

”Det betyder, at den ekstra værdiskabelse, som danske industriarbejdere har været med til at skabe, ikke er blevet honoreret i tilstrækkelig grad. Medarbejderne har simpelthen fået en mindre bid af kagen,” siger Erik Bjørsted og understreger, at han taler ud fra et overordnet økonomisk billede.

Derfor handler det ved de kommende lønforhandlinger om at se på, hvordan udviklingen har været på netop din virksomhed, og undersøge, om overskuddet pr. medarbejder og virksomhedens lønudgifter pr. medarbejder følges ad. For det er sådan, at aftalen om minimallønssystemet er skruet sammen. Lønnen aftales på den enkelte virksomhed med udgangspunkt i de faktiske forhold på virksomheden. Når det går skidt, viser medarbejderne løntilbageholdenhed, og når det går godt, så får de også en fair del af overskuddet.

INFLATIONSHULLET STADIG ÅBENT

En anden faktor, som vil være naturlig at inddrage i lønforhandlingerne, er inflationen. Og selv om købekraften målt ved reallønnen i gennemsnit er tilbage på niveauet, fra før priserne begyndte deres himmelflugt, har lønmodtagerne ikke lommerne fulde af guld, understreger Erik Bjørsted.

Normalt vokser reallønnen nemlig med 1,3 procent om året. Så under normale omstændigheder ville reallønnen for de ansatte i industrien på tre år derfor være vokset med cirka fire procent. Men reallønnen er i dag kun på samme niveau, som for tre år siden. Derfor skal der mere i lønposen end normalt for at lukke hullet.

TRUMP MÅ IKKE SKRÆMME

Ifølge Dansk Industri er der mange gode grunde til at være forsigtig med lønstigninger. De argumenterer med usikkerheden i den globale økonomi – især efter at Trump igen har indtaget Det Hvide Hus. Men vi skal ikke lade os skræmme af Trump. 

Virkeligheden er ifølge Erik Bjørsted, at den danske industri er solid både økonomisk og konkurrencemæssigt. Og det kan selv Trump ikke ødelægge. Dansk Industri selv forudser, at skaden ikke bliver så stor af Trumps økonomiske politik. Og på den korte bane forudser Dansk Industri endda, at beskæftigelsen kan stige, fordi Trump også vil give store skattelettelser til amerikanerne, som vil øge efterspørgslen efter varer fra udlandet – herunder også fra Danmark.

Selv i Dansk Industris værste scenarie falder beskæftigelsen ikke mere end med 19.000 personer – vel at mærke først i 2028. Til sammenligning voksede beskæftigelsen sidste år med 30.000 personer, så de negative effekter af Trumps økonomiske politik er bestemt til at overskue, mener Erik Bjørsted.

Dertil kommer, at arbejdsløsheden er meget lav. Ledigheden er aktuelt på 2,9 procent, og for hver ledig stilling er der kun to arbejdsløse til rådighed. Samtidig falder udbuddet af faglært arbejdskraft voldsomt de kommende år, fordi flere trækker sig tilbage for at gå på pension. Derfor kommer mange arbejdsgivere til at mangle arbejdskraft de kommende år, og det kan man udnytte, når man skal forhandle løn.

”Når der er mangel på arbejdskraft, stiger markedsprisen på arbejdskraften. Det er ikke anderledes, end når der er mangel på en vare i supermarkederne, og butikkerne derfor sætter priserne op. Derfor er der gode muligheder for at få mere med hjem i lønposen,” siger Erik Bjørsted.

Samtidig er konkurrenceevnen stærk. I 2024 er lønnen i industrien nemlig steget mindre end i udlandet.