Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
Forligsmanden har fremlagt det endelige mæglingsforslag. Det betyder, at afstemningen om OK25 nu er i gang. Resultatet offentliggøres den 9. april.
Skrevet af
Allan Petersen
SIDST REDIGERET
25. marts 2025
Overenskomstforhandlingerne er nu slut. For omkring 99 procent af lønmodtagerne lykkedes det for deres organisationer at nå en aftale med arbejdsgiverne.
Forligsmand Jan Reckendorff har på den baggrund fremsat det endelige mæglingsforslag, hvor også en overenskomstfornyelse for den sidste procent indgår.
Industriens overenskomster, som er gennembrudsforliget på det private område, faldt på plads søndag den 9. februar.
Nu er det op til de 230.000 medlemmer på industriområdet at tage stilling til, om de vil stemme ja eller nej til overenskomstaftalerne med forbedringer på blandt andet fritvalgskontoen, pension, bedre sammenhæng mellem arbejde og familie, betaling ved barsel og sygdom, vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter og meget mere.
Det samlede afstemningsresultat offentliggøres onsdag den 9. april.