Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Sådan lykkes I med kolleger med funktionsnedsættelse

Danske virksomheder mangler arbejdskraft. Cabi giver tips til, hvordan I med succes for alle parter kan ansætte og fastholde medarbejdere med funktionsnedsættelse.

Der er masser af ledige stillinger til kompetente medarbejdere ude på de danske arbejdspladser. Alligevel kan mennesker med funktionsnedsættelser godt have svært ved at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Det undrer Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos konsulent- og videnshuset Cabi. Hun fortalte på TekSam Årsdag i oktober, som havde diversitet og inklusion som tema, hvordan danske industrivirksomheder kan gøre deres arbejdsplads endnu bedre ved at være åbne for personer, som har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Det kan være, at de er bevægelseshæmmede, blinde eller har Aspergers.

”Der er penge i det. Vi ved, at mangfoldige arbejdspladser klarer sig bedre. Vi taler med virksomhedsledere, som siger, at det har skærpet deres virksomhed at være åbne for mangfoldighed. Produktet er blevet skarpere, og arbejdsgangene er ændret til det bedre, fordi der er en person, som stiller spørgsmål fra en anden vinkel,” siger hun.

Det handler derfor om at få matchet de opgaver, som virksomheden ikke får løst nu, med de rigtige personer, som kan klare dem, selv om det måske kun drejer sig om to timer om ugen.

 

LOYALE MEDARBEJDERE

En anden gevinst ved at ansætte fra kanten af arbejdsmarkedet er, at virksomheden ofte vil få nogle meget loyale medarbejdere og kolleger.

”Jeg vil vove den påstand, at langt de fleste har oplevet at have en kollega med funktionsnedsættelse i en eller anden grad, men de har ikke tænkt over det på den måde. For i hverdagen så finder vi jo på løsninger, når vi lærer et menneske at kende og holder af den person. Så vil vi jo gøre alt for at sikre fastholdelse - også selv om det er svært. Så mange har i virkeligheden rigtig god erfaring med det her,” siger Anne Brændbyge.

Fakta

  • Lidt mere end hver femte i alderen 16-64 år har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem.
  • Ca. 20 procent af befolkningen i alderen 18-65 år har i løbet af et år symptomer på en eller flere psykiske lidelser.
  • Tallene er stigende – især blandt de unge.

 

Kilde: Cabi

Kompensationsloven er central, når det handler om at få personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet. Loven er skabt for at give personer med funktionsnedsættelse de samme muligheder for at få et job og fastholde et job som personer, der ikke har en funktionsnedsættelse.

Det gælder især mennesker med funktionsnedsættelse, som kræver meget støtte for at kunne klare et job. De fleste virksomheder kan godt håndtere at ansætte en kørestolsbruger i et administrativt job og installere en rampe ved indgangstrappen, men det er straks sværere for mennesker, som har brug for meget støtte til at kunne klare et job. Det kan for eksempel være mennesker, der har svært ved at koncentrere sig eller styre deres temperament, forklarer Anne Brændbyge.

”Vi bliver nødt til at udvide vores forståelse af funktionsnedsættelse, for det er ikke altid, at der kan sættes diagnose på en funktionsnedsættelse, og det behøver man faktisk heller ikke for at kunne få hjælp gennem kompensationsloven. Det, der er udslagsgivende, er, at man kan se, at der er nogle begrænsninger i arbejdsevnen, som der ikke lige er en umiddelbar løsning på,” siger hun.

 

HJÆLP AT HENTE

Alle jobcentre har handicapnøglepersoner, som kan hjælpe med vejledning i, hvordan virksomheden kan få kompensation i forbindelse med ansættelse af en person med funktionsnedsættelse.

For eksempel kan man få bevilget personlig assistance, når man på grund af en varig og betydelig funktionsnedsættelse har behov for assistance til at udføre bestemte dele af jobbet. Jobbet skal desuden være foreneligt med funktionsnedsættelsen, og medarbejderen skal selv kunne udføre ”selve” jobbet. Der kan som hovedregel bevilges op til 20 timer om ugen ved et 37 timers job.

En anden mulighed er støtte til hjælpemidler og arbejdspladsindretning, som ikke sædvanligvis forekommer på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være et hæve-sænke-bord i et lille, lokalt pizzeria. Hjælpemidler skal også reelt kompensere for personens begrænsning i arbejdsevnen. Herudover skal hjælpemidlet være afgørende for, at personen kan passe jobbet.

De forskellige ordninger under kompensationsloven kan kombineres på forskellige måder.

”Det handler i virkeligheden om, at man slipper kreativiteten løs og finder ud af, hvad skal der til, for at det hele kommer til at spille. Man skal bare ville det,” fastslår hun.

VIL DU VIDE MERE?