Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Skru den gode læreplads sammen

Vil man have lærlinge og give dem en god uddannelse, skal der gøres en indsats. Det ved man på Maskinfabrikken JST A/S, og Dansk Metal i Skjern-Ringkøbing har udviklet værktøjet ”Den gode læreplads” til de lokale virksomheder. Få deres gode råd her.

”Vores mål er at have 10 lærlinge ad gangen”. 

Så klar og kontant er meldingen fra Rikke Elgård Jørgensen, HR-ansvarlig hos Maskinfabrikken JST A/S med 45 ansatte i produktionen.

”Jeg synes, at vi har et kæmpe ansvar for at uddanne morgendagens arbejdskraft, og så må vi jo gøre, hvad vi kan for at få fat i de unge – og voksne – som lærlinge.”

For JST skal der måske endda gøres en ekstra indsats for at vise sig frem med sin lidt skjulte geografiske placering mellem markerne lidt uden for Lem St. med en stor svineproduktion som eneste nabo.

I et lokalsamfund som vores betyder det meget at have et godt ry, for det rygtes, om man er en god læreplads - på skolen, blandt forældre og de unge selv.

For at blive kendt som en god lære- og arbejdsplads arbejder JST på flere fronter. De opsøger selv de unge – både i folkeskolen og på erhvervsskolerne. Og de arbejder målrettet med at skrue et godt uddannelsesforløb sammen. Det er blandt andet sket gennem et samarbejde med Dansk Metal Skjern-Ringkøbing, der har udviklet konceptet ”Den gode læreplads”.

”Vi har erfaret, at mange virksomheder har brug for noget hjælp og et skub til at komme i den rigtige retning. Det skal jo ikke være JST og de 8-10 andre virksomheder, som gør det godt i vores område, der skal uddanne til hele branchen inden for Ringkøbing-Skjern kommunes grænser. Derfor har vi udviklet dette værktøj, der skal inspirere både store og små virksomheder,” siger formanden for Dansk Metal Skjern-Ringkøbing, Carsten Dannemann Kjeldsen.

Den gode læreplads

Materialet ”Den gode læreplads” fra Metal Skjern-Ringkøbing er udarbejdet af afdelingsformand Carsten Dannemann Kjeldsen, der selv tidligere har været lærlingekoordinator, samt Jens Dannemann, der i en årrække var værkfører på Cheminova.

Materialet, der bruges til dialog med virksomhederne, gennemgår:

Hvordan ser fremtidens lærling ud?

  • Jobsamtalen
  • Mentorordning
  • Første arbejdsdag
  • Uddannelsesplan
  • Uddannelsens indhold på virksomheden
  • Uddannelsens indhold i skoleforløbene

”Den gode læreplads” er ikke en nøglefærdig, detaljeret manual, som virksomhederne kan følge fra a til z og finde svar på alt i. I materialet finder virksomhederne nogle generelle anbefalinger og faktuelle oplysninger, som de selv kan arbejde videre med. Og ellers handler det om, at virksomhederne gennem dialog med Dansk Metal finder deres egen måde at gøre tingene på for at finde ind til kernen af deres gode lærlingearbejde.

 

LÆRLINGENE ER AMBASSADØRER

Maskinfabrikken JST A/S var allerede i gang med at opruste lærlingearbejdet, da de i anden forbindelse kom i dialog med den lokale Metal-formand. 
”Vi har haft en rigtig god og inspirerende dialog, og så har vi ellers arbejdet videre med vores egne initiativer samt nogle af de anbefalinger, der ligger i ”Den gode læreplads” fra Metal. Derfor er vi ved at have en fuld beskrivelse af, hvordan et læreforløb skal se ud hos os,” siger Rikke Elgård Jørgensen, der er hustru til Niels Jørgensen, der grundlagde Maskinfabrikken JST A/S i 2002.

Indblik i virksomheden

Lærlingene får fra begyndelsen en grundlæggende viden om virksomheden. De kommer rundt i alle afdelinger, og læretiden begynder blandt andet også med en tur på materialepladsen for at få indblik i, hvilke forskellige materialer som for eksempel forskellige stålkvaliteter der anvendes.

Ansvar

Lærlingene får hurtigt samme opgaver som svendene, men hvor der selvfølgelig er plads til at lave fejl. De får i løbet af uddannelsen også ansvar for at planlægge en produktion, så de får indsigt i et helt forløb. En nuværende lærling fik en udviklingsopgave med at fremstille en jordvarmeplov til nedplovning af kabler til fabrikkens nye jordvarmeanlæg, som efterfølgende blev solgt til en lokal entreprenør.

Individuelle forløb

Der er en længere liste over færdigheder og viden, som lærlingene skal nå i deres læretid. Derudover sporer produktionslederen, den HR-ansvarlige og afdelingslederne sig ind på, hvad hver enkelt lærling har lyst til at specialisere sig i. Det gælder for eksempel også, hvis en lærling udviser et lederpotentiale, så uddannelsen også kan spores i den retning.

Mentorer

På maskinfabrikken er der syv afdelingsledere. De er ansvarlige for uddannelsen i deres respektive afdelinger.

Svendeprøve

Op til svendeprøven bliver fokus rettet ind mod at bruge de materialer og de maskiner, som også skal bruges til svendeprøven. Samtidig bliver de relevante kolleger stillet til rådighed med rådgivning.

Virksomheden har siden udviklet sig til en 7.000 kvadratmeter stor fabrik, hvor der fremstilles skovle i alle størrelser og redskaber til landbrugs- og entreprenørmaskiner.

På JST er de fuldt bevidste om, at den bedste markedsføring af virksomheden som en attraktiv læreplads begynder med lærlingene, der allerede er ansat. I dag har de tre lærlinge, og skal målet om 10 nås, skal de nuværende lærlinge i høj grad være ambassadører.

 

VIGTIG DEL AF TEAMET

”Vi kan ikke bare sidde og vente på, at de unge kommer til os. Vi må være aktive, og det bedste vi kan gøre, er at give de unge en god uddannelse. En af nøglerne er at behandle dem som voksne mennesker. De skal føle, at de er en værdifuld del af teamet på linje med svendene. Derfor er vi også hurtige til at give dem ansvar og indblik i, hvordan vi driver hele virksomheden, i stedet for at sende dem over i et hjørne, hvor de kan stå og bore huller,” fortæller produktionsleder, Jørgen Krogh Hansen.

Og Rikke Jørgensen supplerer:

”Som en af vores nye lærlinge sagde en dag, så føler han sig som en del af holdet, fordi han laver det samme som sin udlærte sidemand. Så kan det da godt være, at han i begyndelsen skal svejse det om en, to eller syv gange. Men med ansvaret og udfordringerne følger også lysten til at lære noget. Og så bliver de jo egentlig også hurtigere en økonomisk gevinst for os, hvis man skal se sådan på det.”

Jens Dannemann, der gennem mange år har været værkfører på Cheminova og har haft over 100 lærlinge igennem systemet i det job, har været medforfatter på ”Den gode læreplads”. Hans indtryk er ligesom på Maskinfabrikken JST A/S, at lærlingene i dag er klar til at bidrage fra dag et.

”Jeg synes, at de unge er anderledes, end de var for 10-15 år siden. De er mere selvstændige, og de har også selv nogle meninger om tingene. Det skal man se som en styrke frem for noget besværligt. Når de gerne vil lære noget og komme godt rundt om tingene, så bliver de også en mere værdifuld arbejdskraft både som lærlinge, men senere hen også som svende.

 

VIL OPRETTE MINIFABRIK

Maskinfabrikken JST A/S sørger ikke kun for at uddanne fremtidens faglærte. De forsøger også at finde morgendagens lærlinge. I løbet af efteråret vil virksomheden indrette et lokale som en miniudgave af maskinfabrikken, hvor de kan invitere hele skoleklasser og mindre grupper af unge indenfor – gerne ned til 5. klasse, hvis de kan få lov til det.

”Vi vil gerne prøve at åbne dørene på en helt ny måde. De skal ind og mærke og prøve i for eksempel praktikforløb, projektuger og brobygningsforløb, hvad det vil sige at stå med rigtigt arbejde mellem hænderne. Det skal selvfølgelig foregå under ordnede og sikre forhold, så derfor skal det være adskilt fra resten af fabrikken, og så kan vi ellers stille med en pædagog – mig selv, da det er min oprindelige uddannelse – og en smed, som er supergod til unge mennesker,” fortæller Rikke Elgård Jørgensen.

Hun er også i dialog med Ringkøbing-Skjerns Kommunes erhvervsråd og en håndfuld andre virksomheder for at indgå et tættere samarbejde. Formålet er i fællesskab at skabe gode lærepladser og rekruttere flere lærlinge.

Maskinfabrikken JST A/S

Grundlagt i 2002 af Niels Jørgensen. I de første tre-fire år byggede virksomheden maskiner til industrien og udførte industrimontage og almindeligt smedearbejde. I 2005 startede den en lille produktion af redskaber til minilæssere og minigravere op.

I dag tilbyder JST et stort udvalg af koblinger, skovle og redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kilo til 90 tons, hvor alle dele bliver fremstillet på fabrikken i Lem St.

Størrelsen på fabrikken er netop blevet fordoblet til 7.000 m2.

Maskinfabrikken JST A/S

VIL DU VIDE MERE?