Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Sladder har to ansigter

Sladder kan både være godt og skidt for arbejdsmiljøet, siger samarbejdskonsulent og giver gode råd til, hvordan negativ sladder bremses.

Har du hørt, at 17 procent af danskerne mener, at sladder kan styrke sammenholdet på en arbejdsplads? Det viser en undersøgelse, som Danmarks Radio har foretaget.

Har du også hørt, at 49 procent af de ansatte i industri, produktion, energi og affald har oplevet, at kolleger eller ledere taler grimt om andre kolleger? Det er konsulentvirksomheden Deloitte, der står bag den undersøgelse.

Sladder er nemlig ikke sort eller hvidt – godt eller skidt. For lige så destruktivt og dårligt sladder kan være, lige så godt kan det være for fællesskabet og arbejdsmiljøet, siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri. Han advarer mod at sætte lighedstegn mellem sladder og ondskabsfuldhed.

- God sladder kan skabe et fællesskab, fordi sladder er en måde at dele informationer og udvikle venskaber. Vi har noget sammen, når vi fortæller gode rygter og hensigtsmæssig sladder om andre. Det skaber identitet, siger han.

 

Hårfin grænse

Men grænsen mellem god sladder og negativ sladder er hårfin. For sladder kan om noget sætte gang i følelserne.

- Sladder rummer flere følelser end sandheden. Det er nemmere at udtrykke sin utilfredshed, glæde eller sorg, når vi sladrer. Når vi står i en én til én-relation og fortæller sladder, så tester vi reelt følelserne i situationen, og hvis den, vi taler med, er enige med os, så bygger vi oven på med følelser. Det kan man ikke i den situation, hvor vi har faktuel viden, forklarer Peter Dragsbæk.

Derfor kan sladderen også nemt tippe over til den negative side, hvis den handler om andre. Det kan for eksempel være, når der går rygter om forfremmelser.

- Sladder er en væsentlig del af mobning. Der kan hurtigt opstå en beskrivelse af en person, som den pågældende ikke kan gøre noget ved. Hvis der går rygter om, at du ikke udfører dit arbejde ordentligt, er det jo svært at sige fra, for det kræver meget mod at konfrontere rygterne, siger han.

 

Kommunikation mod sladder

Mennesket har brug for forudsigelighed, og derfor trives sladder også godt, når vi står i en ny og ukendt situation. Det kan være ved omstruktureringer eller omorganiseringer på arbejdspladsen.

- Sladder er mange gange et redskab til at fylde huller ud med. Hvis vi ikke får noget at vide, så udfylder vi selv hullerne. Derfor er sandheden sladderens værste fjende, påpeger han.

Den bedste måde at komme ondskabsfuld sladder til livs på er derfor åben kommunikation og et højt informationsniveau på arbejdspladsen.

- Hvis der ikke er nogle skjulte dagsordner på arbejdspladsen, så trives den negative sladder heller ikke. En klar kommunikation kan også hjælpe på grim tale om kollegerne. Hvis der er en klar bevidsthed om, at her på arbejdspladsen får vi at vide, hvad vi gør godt, og hvad vi gør skidt, og at vi alle sammen har ret til at være her, så er der ikke noget at sladre om, forklarer han.

Samtidig kan åben kommunikation også afhjælpe den sladder, der bliver næret af utryghed og usikkerhed, mener Peter Dragsbæk og fortæller om en virksomhed, hvor medarbejderne havde en klar fornemmelse af, at det gik virkelig skidt med deres arbejdsplads.

De tre direktører gik i pendulfart mellem hinandens kontorer, og medarbejderne havde sammen vedtaget den officielle sandhed, at nu skulle de nok snart fyres. Men i virkeligheden, så gik det rigtig godt for virksomheden. Bestyrelsen havde blot besluttet, at der ikke skulle være tre direktører, og derfor skulle de tre nu i fællesskab finde ud af, hvem af dem der skulle være direktør.

- Vi tolker og fornemmer, og gennem sladder bliver vi enige om sandheden. Men den svarer ikke altid til virkeligheden. Derfor er det bedste middel mod sladder god kommunikation, fastslår Peter Dragsbæk.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?