Om ganske få år vil der være et stort behov for faglærte med videregående kompetencer. Det viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget blandt 700 virksomheder inden for det tekniske og produktionsrettede område.

41 procent af virksomhederne vurderer, at de inden for to til tre år får behov for at styrke deres faglærte medarbejderes tekniske kompetencer på et videregående uddannelsesniveau, som ligger højere end AMU. Det svarer til, at cirka 32.000 faglærte inden for de kommende år skal have et kompetenceløft, som kan være både enkeltmoduler eller hele uddannelser på deltid.

INGENIØR LIGHT

De undersøgte virksomheder deler sig dog i to, hvad angår tilgang til kompetenceudvikling blandt deres faglærte medarbejdere.

Den ene gruppe virksomheder investerer i efteruddannelse, når der er behov for det, og oftest består efteruddannelsen i specifikke tekniske færdigheder eller certifikater, der er knyttet til bestemte jobfunktioner.

Virksomhederne har typisk en produktion, hvor de faglærte kommer med på råd i forbindelse med udviklingsopgaver, men der er klare grænser mellem ingeniørernes og de faglærtes opgaver.

Helt anderledes er det i den anden gruppe virksomheder. De vil gerne uddanne deres faglærte til en slags ”ingeniør light”, som gennem videregående Voksen- og Efteruddannelse (VEU) kan bidrage til udviklingen og dokumentation af komplicerede løsninger, fordi de har kendskab til de underliggende teknologiske platforme, hvor avancerede, programmerbare robotter spiller en stigende rolle, og kravene til dokumentation er høje.

For disse virksomheder er det ikke nok at uddanne deres faglærte til specifikke jobfunktioner og færdigheder. De har brug for faglærte, som kan forstå og handle struktureret i komplekse og skiftende sammenhænge i tæt samarbejde med ingeniører.

TEKNISK ENGELSK OG TYSK

Begge grupper virksomheder efterspørger i undersøgelsen øgede kompetencer hos deres faglærte medarbejdere. Mange virksomheder i industrien indfører nemlig mere digitalisering og automatisering af deres produktionsanlæg. Det betyder, at de faglærte ofte får mere fleksible, tværgående funktioner i produktionen, hvilket stiller øgede krav til skriftlig dokumentation af produktionsprocesserne. Derfor skal den faglærte i stigende grad kunne teknisk engelsk og tysk for at kunne håndtere dokumentationen, som kan fylde op til 75 procent af den faglærtes tid.

Også øgede kompetencer i forhold til robotteknologi bliver efterspurgt af en del af virksomhederne.

De har behov for medarbejdere, der har færdigheder inden for robotters funktionalitet, udviklingstendenser inden for robotteknologi og struktureret programmering, som blandt andet findes i uddannelserne automationsteknolog og produktionsteknolog.