ARTIKLER & NYHEDER
Tillykke med 125 års jubilæet
Kære tillidsrepræsentant.
Hjertelig tillykke med jubilæet.
I 125 år har du og dine TR-kolleger – nuværende som forgængere – været jeres kollegers forlængede arm, den direkte linje til ledelsen og dem, der frivilligt holdt parkeret på øretævernes holdeplads.
Danmark havde sandsynligvis ikke været det samme uden jer.
”Fagbevægelsens fundament” og ”Rygraden i den danske model” er I blevet kaldt. På Arbejdermuseet i København bliver I hyldet som ”arbejdspladsens helte” med en særudstilling, der sætter fokus på tillidsrepræsentantens betydning både historisk og nu.
EN UDSAT POST
Skruer vi tiden 125 år tilbage, så var det faktisk ikke nyt, at arbejdspladser havde en tillidsrepræsentant – eller en tillidsmand, som det blev kaldt dengang. Tillidsrepræsentanten opstod i de faglige klubber, som man begyndte at danne i 1880’erne. Den første klub blev dannet på maskinfabrikken H. Rud. Kofoed & Co. på Nørrebro, da smedene dannede værkstedsklubben Enigheden.
”Det var en udsat post at være tillidsmand, for var man bare lidt for besværlig, så blev man fyret. Alligevel blev folk ved med at stille op til posten, og klubberne bredte sig til andre arbejdspladser. Det skabte grobund for, at man lavede en formaliseret aftale,” fortæller Rasmus Ravnholdt Johnsen, som er historiker og har samlet udstillingen på Arbejdermuseet.
Overenskomsten mellem Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund og arbejdsgiversammenslutningen i Jernindustrien blev indgået et halvt år efter Septemberforliget, og lige som i dag måtte der lange forhandlinger og skarpe taler til for at overbevise baglandet om, at aftalen var en fordel for alle parter.
”De startede faktisk forhandlingerne to uger efter Septemberforliget, så det har ikke været nemme forhandlinger. Det specielle ved den her aftale er, at de for første gang i jernindustrien lykkedes med at indgå en overenskomst uden konflikt. Det er på en måde banebrydende og viser måske også effekten af Septemberforliget,” siger Rasmus Ravnholdt Johnsen.
DOBBELTROLLE
I fagbladet for smede og maskinarbejderforbundet sælger formand J. A. Hansen aftalen til medlemmerne på, at den faktisk retter lidt op på det med ledelsesretten, som står i Septemberforliget.
Med overenskomsten anerkender arbejdsgiverne medarbejdernes ret til at vælge en tillidsmand, og at denne tillidsrepræsentant har ret til at forhandle med ledelsen. Til gengæld bliver han også pålagt forpligtelsen til at fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdspladsen.
”Og det er jo stadig den dobbeltrolle, som kendetegner tillidshvervet i dag. Der har været småjusteringer i overenskomsterne i tidens løb, men grundlæggende, så er essensen den samme i dag, som den var for 125 år siden,” siger Rasmus Ravnholdt Johnsen.
Dengang som nu kunne det at være tillidsmand føre til mange ting. En af de første tillidsmænd, Peder Christensen, blev også den første borgervalgte borgmester i Helsingør. Hans historie kan du læse på udstillingen, ligesom du kan høre tillidsrepræsentanter gennem tiden fortælle om deres arbejde. Som for eksempel Henry Mogensen, der var tillidsmand for smedene på Århus Maskinfabrik under krigen. Med snilde og list lykkedes det ham at få arbejdsgiveren til at gå med til en lønforhøjelse på 25 øre i timen, selv om arbejdsgiveren mente, at utilfredse medarbejdere bare kunne gå, og besættelsesmagten havde forbudt strejker.
”Vi har snakket med en hel masse tillidsrepræsentanter i processen, og man kan virkelig mærke det her engagement, som driver dem. Det er jo bare helt almindelige mennesker, som stiller op for deres kolleger, fordi de gerne vil gøre en forskel. Derfor har vi også givet ordet til tillidsrepræsentanten i udstillingen,” siger Rasmus Ravnholdt Johnsen.
AT TURDE RÅBE OP
Det var også lysten til at gøre en forskel, der fik Kirsten Kristensen til at påtage sig hvervet som tillidsrepræsentant i 22-23 år for 3F’erne på GPV International i Aars.
Hun kan godt nikke genkendende til det billede, der bliver tegnet af tillidsrepræsentanterne.
”For mig handlede det også om at gøre noget for de svage. I den generation jeg er fra, var der ikke så mange, som turde råbe op. Men hvis systemet skal fungere, så kræver det jo også, at der er nogen på lønmodtagersiden, der tør sige sin mening,” siger hun, da CO-Magasinet møder hende i udstillingen.
Selv forlod hun arbejdsmarkedet for tre år siden. Men hun glæder sig over, at hendes søn er fulgt i hendes fodspor og i dag er tillidsrepræsentant for kollegerne i Blik & Rør.
”Det er dejligt, at tillidshvervet bliver ført videre af ham og andre tillidsfolk. Det ville jo være en skam at tabe den danske model på gulvet,” siger Kirsten Kristensen.
HÅNDVÆRKERNE VENTER 25 ÅR
Selv om jernindustrien var hurtig til tage tillidsrepræsentanten til sig, så var kærligheden mere lunken på andre dele af det danske arbejdsmarked. Der skulle gå et kvart århundrede, før det spredte sig til håndværkerfagene, og næsten et halvt århundrede inden det offentlige område tager tillidsmandsinstitutionen til sig.
Det til trods for, at Rasmus Ravnholdt Johnsen mener, at historien viser, at tillidsrepræsentanterne spiller en væsentlig rolle for, at vi har så få konflikter på det danske arbejdsmarked, ligesom de har været og er med til at præge hele vores samfund.
”Mit bud er, at tillidsrepræsentanterne har betydet, at vi har kunnet opbygge og opretholde det rimeligt fleksible arbejdsmarked, som vi har i Danmark, og som er kendetegnet ved høj produktivitet og høj organiseringsgrad. Det jo er ting, der betyder noget for vores velstand og ligheden i vores samfund. Vi har nogle centrale aftaler, men vi har også et system, som flytter det ud på lokalt plan. Det, tror jeg, har ret stor betydning,” siger Rasmus Ravnholdt Johansen, som forøvrigt selv er tillidsrepræsentant for akademikerne på Arbejdermuseet.