Se de gældende overenskomster, se hvordan de har udviklet sig gennem tiden og hent inspiration til, hvordan alle fordelene ved overenskomsterne kan bruges i hverdagen på virksomhederne.
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
”Bliv en del af fremtidens arbejdsstyrke”. Sådan lød opfordringen sidst på året til deltagerne på 19 AMU-centre landet over. Budskabet kommer fra kampagnen Hands-On, der hidtil har været målrettet unge. Men organisationerne bag – Dansk Industri, Dansk Metal, 3F, HK/Privat og Teknisk Landsforbund – håber, at de kan gøre flere ufaglærte voksne opmærksomme på mulighederne som faglært i industrien.
Derfor fik AMU-kursisterne på 19 kursussteder i oktober 2014 en pakke tyggegummi og en god snak med deres faglærer om fordelene ved at blive faglært - så som bedre jobmuligheder og højere løn.
Og på Hands-Ons hjemmeside www.hands-on.dk kan man læse om de forskellige uddannelsesmuligheder, og hvordan man kommer i gang med en uddannelse.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2020 mangle cirka 20.000 faglærte inden for jern og metalområdet og cirka 13.000 inden for handel og kontor. Mange faglærte går i disse år på efterløn og pension, mens alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig betyder den teknologiske udvikling i industrien, at virksomhederne på flere områder vil mangle dygtige, faglige medarbejdere.
GODT RUSTET
Mange ufaglærte i industrien har oven i købet mulighed for at blive faglært på forkortet tid, viser analysen ”Fra ufaglært til faglært – de ufaglærtes forudsætninger for et uddannelsesløft”, som LO har fået udarbejdet.
Ud af de i alt godt 385.000 ufaglærte danskere mellem 35 og 60 år har 86 procent gode – eller rigtig gode – forudsætninger for at tage en uddannelse på forkortet tid, fordi mange af dem allerede har mange af de kvalifikationer, en faglært uddannelse kræver.
Ansatte i industrien er særligt godt rustede til uddannelse, viser analysen.
Mulighederne for faglært uddannelse på forkortet tid bliver forbedret, når reformen af erhvervsuddannelserne træder i kraft i august 2015. Blandt andet vil de voksne ufaglærte over 25 år kunne tage en tilpasset uddannelse, som bygger oven på de kompetencer, som han eller hun allerede har. Det betyder, at uddannelsens sammensætning, længde og indhold er afhængig af den ufaglærtes erfaringer fra tidligere arbejde og uddannelse.
Samtidig har ufaglærte ledige over 30 år med beskæftigelsesreformen fået mulighed for at blive faglærte i ledighedsperioden. De kan nemlig få op til 80 procent af den højeste dagpengesats uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.