Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

INFO & FAKTA

Hvad siger ESU til europæisk mindsteløn? Få styr på dine argumenter

Denne artikel vil forsøge at gøre dig klar til at tage diskussionerne med dine udenlandske kollegaer om en europæisk mindsteløn.

I begyndelsen af 2020 fremlagde EU-Kommissionen sine planer for, hvad der skulle iværksættes i løbet af de første 100 dage. Heriblandt var det kontroversielle forslag om en fælles europæisk minimumsløn.

Mange ESU'er vil opleve diskussioner om dette emne, da nogle syd- og østeuropæiske arbejdstagere ser forslaget som en vej til bedre løn og arbejdsvilkår. Men lovbestemt minimumsløn kommer ikke til at løse problemerne på det europæiske arbejdsmarked. Til gengæld er det ren gift for den danske arbejdsmarkedsmodel. Denne artikel vil forsøge at gøre dig klar til at tage diskussionerne med dine udenlandske kollegaer.

 

Mindsteløn bliver højesteløn

Der er allerede lovbestemt mindsteløn i de fleste EU-medlemslande. Alligevel klarer mange af disse landes arbejdsmarkeder sig markant ringere end lande med aftalebaserede modeller – såsom Danmark. Produktiviteten på industriområdet i Danmark var i 2018 613 kr. pr. time – til sammenligning var den 451 kr. i Tyskland, 427 kr. i Frankrig og sølle 89 kr. i Polen (Kilde: Eurostat).

Det er svært at se, hvorfor den lovbestemte mindsteløn skulle blive højere af at blive vedtaget i Bruxelles frem for i de nationale parlamenter.

Tværtimod kan lovbestemt mindsteløn være et farligt redskab at lægge i hænderne på Europa-Parlamentet. Det er nemt at forestille sig, at EU's institutioner vil benytte lønredskabet til at regulere økonomien i en krisetid. Der eksisterer afgjort en risiko for, at en minimumsløn ikke højner levestandarden, men bliver en dikteret løn fra Bruxelles.

I Tyskland og Frankrig har den politiske regulering af arbejdsmarkedet de sidste 20 år resulteret i ”working poor” – mennesker med arbejde på virksomheder med overskud, men som alligevel ikke kan leve af deres løn. En EU-bestemt mindsteløn er blot endnu et skridt i denne retning.

 

Lovbestemt løn vil sænke organisationsgraden

Stærke organisationer er rygraden i en velfærdsstat. Den danske succesfulde arbejdsmarkedsmodel – hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab regulerer løn og vilkår uden indblanding fra politikerne – er afhængig af den stærke tilslutning til faglige organisationer. Det kræver ganske enkelt, at vi er mange nok.

Hvis politikerne vil bestemme løn- og arbejdsvilkår, overtager de kompetencen fra arbejdsmarkedets parter. De fratager arbejdstagerne muligheden for at få indflydelse på eget arbejdsliv gennem deres fagforening. De faglige organisationer vil dermed miste en stor del af deres relevans og dermed deres tilslutning.

Hvis man er i tvivl, kan man rette blikket mod Frankrig og Spanien – to lande, hvor politikerne har en høj grad af involvering i arbejdsmarkedet. I Frankrig var 8,8 procent af arbejdsstyrken medlem af en fagforening i 2018. I Spanien var tallet 13,6 procent (Kilde: OECD).

 

Hvordan skal det ske i praksis?

Den danske aftalemodel er en multibranche-forhandlingsstruktur, hvor hele arbejdsmarkedets løndannelse tager udgangspunkt i Industriens Overenskomst. Der er dermed en sammenhæng mellem eksport og løn, hvilket skaber en balanceret økonomisk arbejdsmarkedsstruktur, der fungerer i praksis.

Hvordan skal en lovbestemt minimumsløn fungere i praksis? Efter hvilke kriterier skal lønnen fastsættes i de forskellige nationer, som har vidt forskellige måder at eksportere, forbruge og prissætte på? Det er selvsagt svært at forestille sig, hvordan den store fordelingsnøgle skal se ud. Men ét er sikkert: En høj mindsteløn er ikke meget værd, hvis priserne stiger i et endnu højere tempo.

Kontakt CO-industri, hvis du har spørgsmål

 

EU har ikke kompetence

Det har endnu ikke været muligt at finde en jurist, som kan fortælle præcist, hvor EU har juridisk hjemmel til at indføre en lovbestemt mindsteløn. Arbejdsmarkedsmodeller er et nationalt anliggende, og EU skal respektere medlemslandenes ret til selv at aftale anliggender på arbejdsmarkedet. Det slående argument er i denne sammenhæng artikel 153, pkt. 5 i traktaten om den europæiske funktionsmåde: ”Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.

Kan man så lave en særskilt ordning, hvor man indfører mindsteløn i nogle lande, men ikke i andre? Det har heller ikke været muligt at finde en jurist, der kan forklare, hvordan dette skulle være muligt indenfor EU's traktatmæssige grundlag. Det eneste, vi ved er, at EU-Domstolen prioriterer den frie bevægelighed højere end de faglige og sociale rettigheder. Det blev slået fast i Laval-dommen fra 2008.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?