Kend din rolle som ESU-repræsentant
Du kan sidde i dit Europæiske Samarbejdsudvalg og bidrage meget lidt og forstå meget lidt. Eller du kan tage dette kursus og blive en aktiv medspiller i ESU! Vælger du det sidste, får du indflydelse på udflytning af arbejdspladser, masseafskedigelser, koncernpolitikker mm. Du er velkommen som nyvalgt ESU-medlem – eller som erfarent medlem, der godt kan bruge en brush-up.
Indhold
På kurset beskæftiger vi os med:
- Din rolle, dine opgaver og dine pligter som ESU-repræsentant
- Kendskab til og træning i konkret ESU-arbejde
- Andre landes arbejdsmarkedsmodeller og kulturforskelle
- ESU-direktivet, dansk ESU-lovgivning – og din egen ESU-aftale
Brugbarhed
Kurset giver dig værktøjer til at:
- Gå i dialog med ledelse og europæiske kolleger blandt andet ved høringer
- Få mere indflydelse i dit eget ESU
- Formulere dig mere og bedre på engelsk
- Koble ESU-arbejdet til dit danske faglige arbejde