Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Afroja blev skadet for livet

Hun var på arbejde, da Rana Plaza styrtede sammen.

Da den otte etager høje Rana Plaza-tekstilfabrik i Bangladesh styrtede sammen i 2013 i et inferno af murbrokker, maskiner og jernkonstruktioner, blev tusinder af tekstilarbejdere kværnet ihjel eller lemlæstet for livet.

En af dem er den 28-årige Afroja. Sammen med en gruppe overlevende fra Rana Plaza er hun med på en konference i marts om fremtidens tekstilindustri og vækst i Bangladesh, som er arrangeret i et samarbejde mellem Danmark og Bangladesh.

En kvinde sidder i rullestol og mangler den ene underarm, en anden går haltende med stok. Da kvinderne fortæller om ulykken, begynder tårerne at trille. Men Afroja, mor til tvillingepiger på syv og en søn på 14 år, er fattet. Hendes øjne er sørgmodige, og lidt sky fortæller hun om den 24. april, hvor ulykken skete. Endnu en arbejdsdag som alle andre - troede hun.

Rana PLaza-fond mangler penge

Efter Rana Plaza-ulykken blev der oprettet en fond til erstatning til de overlevende og til pårørende til de dræbte. Målet for Rana Plaza Donors Trust Fond er at indsamle 30 millioner dollars. Fonden, der bestyres af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, har - opgjort i marts - fået 21,5 millioner dollars fra internationale tøjmærker, fra premierministerens fond og fra faglige organisationer.

Fonden mangler stadig bidrag på 8,5 millioner dollars. Flere store internationale tøjmærker, som får produceret tøj i Bangladesh, blandt andet Walmart, Mango, Lee Cooper og Benetton kritiseres for at have givet enten alt for lidt - eller for slet ikke at have bidraget til fonden endnu.

- Jeg var mødt klokken otte på fabrikken. Jeg var på fjerde etage og var i gang med kvalitetstjek af
tøj. Da klokken var ni, mærkede jeg, det hele rystede. Pludselig lød et brag. Alt styrtede sammen, jeg forsøgte at løbe, men blev revet med af sammenstyrtende beton og maskiner. Jeg mistede bevidstheden. Vågnede lidt senere, ved ikke, hvornår det var, men jeg lå begravet under murbrokker og maskiner. På et tidspunkt råbte jeg, og en eller anden gav mig en mobiltelefon, så jeg kunne lyse på min fod; den var klemt af, hang kun i huden, det blødte voldsomt, og jeg besvimede igen. Jeg bad til Allah om hjælp. Men jeg troede, jeg skulle dø.

Afroja blev reddet ud af ruinerne efter tre døgn.

- Jeg fik livsvarige skader på rygraden og mit ene ben, fortæller Afroja. Hun viser sin bare fod frem,
hvor anklen har såragtige ar efter operation.

- Mange af os vil aldrig igen kunne arbejde med det fysisk hårde og nedslidende arbejde på en tekstilfabrik. Der er også mange fabrikker, som ikke vil ansætte en, når de hører, man har været på Rana Plaza. Så betragtes man som en ulykkesfugl.

Afroja drømmer om, at hun måske kan åbne en lille butik. Men hun ved ikke, om hun får mere i erstatning end de 105.000 taka (cirka 10.000 kroner), som hun har fået fra fonde til støtte for de overlevende.
 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?