Vi kan lige så godt se det i øjnene: Selv om vi synes, at vi har den bedste måde at håndtere tingene på her i Danmark, så er vi altså meget mærkelige i forhold til de fleste andre ude i den store verden.

Vores selvironi er nærmest umulig for andre at forstå, vores direkte måde at kommunikere på kan virke uhøflig, og vores flade hierarki kan opfattes som respektløst og forvirrende.

Derfor er det en rigtig god idé, at du træner din kulturelle intelligens, hvis du har mange kolleger med andre kulturelle baggrunde, eller hvis du sidder i din virksomheds Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU).

Det kan være svært at få samarbejdet til at fungere, når de fleste skal formulere sig på et andet sprog end deres modersmål, og der er forskellige tilgange til diskussion og uenighed. Men der er også store fordele at høste, hvis I udvikler et samarbejde, hvor der er plads til forskellighed. Studier peger nemlig på, at diversitet i en arbejdsgruppe er en af de faktorer, som kan være med til at skabe bedre innovation og bedre performance.

”Men det kræver CQ – kulturel intelligens – som er evnen til at kommunikere og interagere effektivt og inkluderende på tværs af diverse kulturelle normer og personlige og kulturelle referencer. Nogle fremtidsforskere udnævner faktisk CQ til at være en af de mest afgørende kompetencer i det 21. århundrede,” siger Signe Ørom, som er kultur-, diversitets- og inklusionsspecialist.

Hun holdt oplæg om multikulturelt samarbejde på CO-industris ESU-konference.

VORES KULTURELLE BRILLE

For at styrke vores CQ er første skridt, ifølge Signe Ørom, at forstå, hvordan vi ser på verden med vores egne kulturelle briller.

”Hvis vi ikke er bevidste om, hvordan andre ser på os, så kommer vi nemt til at se på andre menneskers handlinger og dømme dem med udgangspunkt i vores egne normer og det, der er passende i vores egen kultur. Selv om vi godt kan synes, at det er os, som har ret, så har de lige så meget ret ovre på den anden side af bordet,” fastslår hun.

For eksempel har det stor betydning for samarbejdet, om man kommer fra et land med et forholdsvis fladt hierarki, hvor ledere og medarbejdere er tæt på at være ligestillede, eller fra en mere hierarkisk kultur, hvor der er stor forskel på, om du er chef eller medarbejder, og hvor beslutningsmagten og ansvaret er centraliseret om lederne.

”Det er værd at være opmærksom på, at når vi skal samarbejde, så er vi altså de mest ligestillede i hele verden. I det store helikopterperspektiv er det os, som er meget anderledes end de andre,” påpeger Signe Ørom.

FORMET AF KULTUR

I Danmark begynder vi allerede som treårige at forholde os kritisk over for autoriteter, og på danske arbejdspladser forventes det ofte, at medarbejderne er selvkørende. I mange andre lande er det direkte uhøfligt at gå i gang med en opgave, uden at man er blevet instrueret i det af sin leder, og medarbejderne bliver sjældnere inddraget i diskussioner og beslutningsprocesser. Det kan smitte af på samarbejdet med kolleger fra eksempelvis Polen, Spanien eller Frankrig.

”Vi er alle formet af den kultur, vi er vokset op i. Så hvis du undrer dig over, at de udenlandske kolleger ikke byder ind, ikke kommer med kritik, holder sig tilbage, så er det sikkert, fordi de kommer fra en kultur, hvor de ikke har øvet sig i at udfordre,” siger Signe Ørom.

Derfor er det heller ikke godt nok, når vi som danskere tror, at alle føler sig inkluderet, fordi alle har mulighed for at sige noget.

”Særligt når der er en leder med i gruppen, i eksempelvis en diskussion, kan det være langt mere komfortabelt for en dansker at sige noget end for den spanske eller franske kollega, simpelthen fordi de ikke er vant til det,” fastslår hun.

SKAB TRYGHED

Derfor handler det om at skabe tryghed og tillid i gruppen, når ESU mødes. Det kan for eksempel ske gennem en præsentationsrunde, ved at gå ud i mindre arbejdsgrupper, som er nemmere at overskue, og ved at give mulighed for at forberede sig til mødet og sende skriftlige spørgsmål efter mødet.

”Kun ved at inkludere forskellene, kommer vi i den liga, hvor vi rent faktisk får noget ud af forskellene,” påpeger Signe Ørom.

Vi skal også hele tiden overveje, hvordan vi formulerer os. Danskere er typisk rigtig gode til at lægge svesken på disken og kort og præcist forklare situationen uden de store omsvøb. Sådan gør man ikke i mange andre lande. Her er man ofte mere opmærksom på at bevare den gode relation.

”Det, vi måske synes er en god og frugtbar dialog, kan af andre blive betragtet som en ubehagelig kamp. Så det kan være en god idé at formulere sig med lidt flere ord, bruge et please en gang imellem og starte med rosen inden kritikken,” siger hun.

Og endelig skal vi være meget opmærksomme på, at Danmark er det land i verden, hvor vi er mindst bange for at blive grinet af i offentligheden.

”Det er den danske ironi – det er humor, det skaber hygge og godt kollegaskab, at vi kan joke med hinanden. Og det er tæt forbundet med vores lighedstanker. Men hvis man kommer fra Polen, Portugal eller Grækenland, så er det ekstremt grænseoverskridende og virkelig svært at forstå,” påpeger Signe Ørom.