Samarbejde
Et godt samarbejde udvikler medarbejdere og virksomheder i en positiv retning. Få inspiration og viden til at udvikle samarbejdet i samarbejdsudvalg, bestyrelser og europæiske samarbejdsudvalg.
Arbejdsmiljø
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er afgørende for at have det godt som menneske og medarbejder. CO-industri arbejder for et godt arbejdsmiljø gennem BFA Industri.
Tillidsvalgte
Bliv klogere på valg af tillidsvalgte, deres opgaver, uddannelse og muligheder. Det gælder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte i bestyrelser og ESU-repræsentanter.
ARTIKLER & NYHEDER
Alle vil jo i bund og grund bare gerne gøre deres arbejde
Hvordan har I det på din arbejdsplads? Er der arbejdsglæde, engagement og mulighed for indflydelse? Virker maskinerne i produktionen? Giver dokumentationskravene mening? Er arbejdet godt planlagt? Og ved alle, hvad jeres kerneopgave er, og hvor I skal hen?
Umiddelbart har spørgsmålene ikke så meget med stress at gøre – og så alligevel. For vi skal tænke meget mere helhedsorienteret, når vi forebygger stress, end vi typisk gør i dag, mener Malene Friis Andersen. Hun er psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og så har hun skrevet flere bøger om stress.
I bund og grund er det, der driver os i vores arbejdsliv, at vi alle sammen bare helst vil gøre vores arbejde så godt som muligt. Får vi lov til det, så trives vi. Derfor handler stressforebyggelse i høj grad om at skabe betingelser for medarbejderne, så de får mulighed for at udføre deres arbejde.
Og for at gøre det så skal arbejdspladsen være meget bedre til at tage ved lære af det, som sender medarbejderne hjem i seng med stress.
For det er ifølge Malene Friis Andersen et problem, at en stresssituation alt for ofte bliver løst ved, at den stressramte bliver sendt hjem i seng og får fem samtaler ved en psykolog.
- Jeg siger ikke, at mennesker med stress ikke skal have professionel hjælp. Det kan være meget relevant. Men det er den måde, vi har forsøgt at løse problemet på i mange år, og det har ikke knækket stresskurven. Det har det ikke, fordi det ikke har givet en eneste løsning på, hvordan vi forebygger stress på arbejdspladsen. Hvis psykologbehandling er den eneste løsning, en arbejdsplads vælger, når en medarbejder rammes af stress, risikerer vi også indirekte at placere årsagen til og ansvaret for stress hos medarbejderen. Så kan man som virksomhed krydse fingre for, at den stressramte måske lærer nogle andre strategier til at undgå og håndtere stress, men som arbejdsplads lærer vi ingenting. Vi lærer ikke at forebygge næste tilfælde, siger hun.
Rum til nysgerrighed
Malene Friis Andersen opfordrer derfor arbejdspladserne til løbende at interessere sig for, hvordan medarbejderne egentlig har det, om der er nogle ting i arbejdsmiljøet, der belaster dem og hvorfor.
- Der skal skabes rum til at være mere dvælende og nysgerrig på, hvad der ellers kan være årsag til stress end den enkelte medarbejder. For årsagen ligger sjældent der. Vi skal turde stille hinanden spørgsmål som: Er der noget, vi skal være opmærksomme på i afdelingen? Hvordan er tonen? Er vi gode til at hjælpe hinanden? Er ledelsen tydelig i prioriteringer og forventningsafstemning? Her er der meget læring at hente for organisationen, mener hun.
Hun har derfor været med til at udvikle en stress- og trivselstrappe, som er omtalt i bogen ”Stop Stress – håndbog for ledere”, der er kåret til årets lederbog for 2016. Bogen er skrevet sammen med Marie Kingston. Trappen kan bruges til at tage en snak om, hvordan det egentlig går, og hvor den enkelte, teamet eller afdelingen ligger på trappen. Samtidig kan trappen bruges, når en konkret handleplan for forebyggelse af stress udarbejdes. (Du kan se trappen i faktaboksen. Den ligger under symbolet f på billedet til denne artikel).
Første trin på trappen – der hvor effektivitet og trivsel er i top – er beskrevet med ord som fagligt engagement, højt energiniveau og arbejdsglæde. Næste trin på trappen kaldes opvarmet. Her er der begyndende pres på, der bliver slækket lidt på kvaliteten, og der er risiko for konflikter i teamet.
- Det er ikke farligt at være i den opvarmede fase. Vi kan sagtens klare det i korte perioder, men det skal ikke være sådan, at det er det ”new normal”. For så kan det nemt komme til at ende i den ophedede fase, hvor man blandt andet vil se ændringer i sygefraværet, siger hun.
Trappen er ifølge Malene Friis Andersen en god måde at tage temperaturen på i teamet eller afdelingen og vurdere, hvor medarbejderne er nu, og om der kan skrues på noget for at få alle til at trives mere optimalt. På nogle arbejdspladser bliver trappen brugt med jævne mellemrum i for eksempel teamet for at gøre trivselssnakken konkret. Og andre steder bruger lederen trappen til en halvårlig trivselssamtale for at spore sig ind på, hvor den enkelte medarbejder er, og hvad lederen, teamet og den enkelte selv kan gøre for at forebygge stress.
TR skal forventningsafstemme med kolleger
Som supplement til trappen har Malene Friis Andersen også udviklet en trappe til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor de kan se, hvilke roller og ansvar de indtager på de forskellige trappetrin. (Denne trappe kan også ses i faktaboksen).
- Det er også vigtigt, at de tillidsvalgte er opmærksomme og hjælper lederen til at forstå, hvad der sker i teamet og hos den enkelte. Og byder ind med, hvad de ser, der er behov for, siger hun.
Hun anbefaler også, at de tillidsvalgte tager en drøftelse med deres kolleger om, hvad de forventer af de tillidsvalgte i forbindelse med forebyggelse, håndtering og tilbagemelding om stress.
- Hvornår går den tillidsvalgte til lederen, når en kollega er ved at gå ned med stress? Skal der gives tilsagn, eller er det o.k. at gøre det uden? Nogle steder er det ”no go”, andre steder en selvfølgelighed, siger Malene Friis Andersen.
Samtidig understreger hun, at psykisk arbejdsmiljø ikke skabes parallelt med driften. Meget forebyggelse af stress hænger nemlig sammen med gode driftsbetingelser og mulighed for at løse kerneopgaven.
Derfor er en væsentlig del af stressforebyggelse også at tage sig af dårlig planlægning, dårlig teknologi, dårlige mødevaner, tidskrævende registrering og dokumentation samt varetagelse af uvedkommende eller andres opgaver.
- Når mennesker bliver spurgt, hvad der er en god dag på arbejdet, så svarer de fleste: ”Når jeg får udrettet noget, når jeg får løst mine opgaver og får lov til at arbejde.” Derfor er det så vigtigt, at når man arbejder med psykisk arbejdsmiljø, så arbejder man også med driften. Der er ingen enkle løsninger på forebyggelse af stress, men jeg tror på, at vi kommer langt ved at arbejde ud fra et læringsorienteret perspektiv, siger Malene Friis Andersen.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.
VIL DU VIDE MERE?