ARTIKLER & NYHEDER
Spot stress – og gør noget
Det kræver mod at tale om stress. Stress handler nemlig om følelser, og dem er de fleste mennesker ikke glade for at tale om – og slet ikke de følelser, som er ubehagelige og måske kan udløse en tåre.
Men vi er nødt til at tale om følelser, hvis vi vil lave nogle arbejdspladser, hvor vi kan forebygge stress. Det mener Lars Aakerlund. Han er speciallæge i psykiatri, arbejder ofte med stressramte på PPclinic og holdt på TekSam Årsdag oplæg om, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe medarbejdere, der er ramt af stress.
Det er nemlig ofte følelser som for eksempel uretfærdighed og utilstrækkelighed, der leder til stress.
”Vi skal ikke masse os ind på hinanden og forlange at tale om følelser. Vi skal bare tage følelserne alvorligt og skabe arbejdspladser, hvor vi tager hensyn til hinanden. Jeg vil vove den påstand, at for at finde de rigtige løsninger for den enkelte medarbejder, så er vi nødt til at vide, hvilke følelser personen har,” siger han.
TR SKAL TALE OM FØLELSER
At det ikke er nemt at tale om følelser og stress viser en undersøgelse, som Danica Pension har foretaget. Her siger 73 procent af de adspurgte medarbejdere, at de er ”mindre tilbøjelige” eller ”ikke tilbøjelige overhovedet” til at kontakte deres leder, hvis de oplever symptomer på stress. Samtidig oplever 70 procent af medarbejderne på arbejdsmarkedet, at deres leder kun er lidt eller noget forberedt på at hjælpe og støtte de medarbejdere, der oplever stress.
Undersøgelsen handler om ledere, men ifølge Lars Aakerlund så er det oplagt, at tillidsrepræsentanter også skal træde til og tale om følelser og stress med deres kolleger, fordi sådan en snak ofte er baseret på tillid.
Men hvordan tager man hul på den svære samtale? For det er en svær samtale, erkender Lars Aakerlund. Faktisk er den så svær, at han og hans kolleger i PPclinic har skrevet en hel bog om det til ledere. ”Jeg gør det i morgen” hedder den.
”Vi har en masse begrundelser for at undgå sådan en samtale. Vi undgår helst personer, som er lidt blege, som er lidt besværlige og trækker sig. ’Hun har nok ikke lyst til at tale med nogen, siden hun ikke går i kantinen. Så skal jeg jo ikke ulejlige med at komme og spørge, hvordan hun har det’, fortæller vi os selv. Men det er præcis det, vi skal. Det værste, vi kan sige, er nemlig – ingenting,” fastslår han. Og understreger, at jo tidligere vi er ude for at forebygge, jo nemmere er det.
PROFESSIONEL NYSGERRIGHED
Værktøjet til den svære samtale er, ifølge Lars Aakerlund, den professionelle nysgerrighed.
”Vi må gerne være nysgerrige på vores kollegers følelser, men det skal gøres på en professionel måde. Vi skal ikke begynde at snage og være for private. Det skal gøres på en måde, hvor vi holder en respektfuld og blufærdig afstand, men alligevel åbner for muligheden for at tale om det,” siger han.
Og den professionelle nysgerrighed starter med nogle gode rutiner for, hvordan vi taler om de svære følelser.
Det handler om:
- at se på dine kolleger og lægge mærke til, hvordan de har det.
- Spørg og forstå på den rigtige måde.
- Lad være med at tro, at du ved, hvad det drejer sig om på forhånd.
- Find den rigtige løsning.
- Følg op.
”Jeg plejer at starte samtalen sådan: ’Jeg har lagt mærke til, at du i den seneste tid ikke har virket rigtig glad. Er der noget, som vi her på arbejde kan gøre, for at du får det bedre?’. Du kan også fortælle om de observationer, som du har gjort dig om kollegaens trivsel, og spørge, hvad han eller hun tænker om det. Vent med at drage dine egne konklusioner og prøv at forstå, hvad der foregår inde i kollegaen. Det er ikke altid lige nemt – jeg bliver ofte overrasket. Jeg siger til mine patienter, at jeg ikke ved, hvordan de har det, men jeg kan spørge dem om det, og så er det deres opgave at fortælle mig om det, og så vil jeg lytte til det,” forklarer Lars Aakerlund.
FØLG OP
Der er mange stressfremkaldende faktorer, men ofte handler løsningen om kontrol. Jo mere kontrol, vi har over vores egen arbejdssituation, jo mindre stress får vi.
Derfor involverer en løsning tid en forventningsafstemning om, hvad det egentlig er, at virksomheden forventer af den pågældende medarbejder.
”Som tillidsrepræsentant vil det være oplagt at sige: ’Jeg tror, at du tager alt for meget på dig. Du skal ikke tage ansvar for noget, som ikke er dit ansvar.’ Pæne og ordentlige mennesker bekymrer sig altid for mere, end de har ansvar for,” siger han.
Og så er det vigtigt at følge op og løbende høre kollegaen, hvordan det går, og om de løsninger, som I har fundet frem til, virker. Husk at holde en dør åben, så kollegaen ved, at hvis det går den forkerte vej, så kan han eller hun altid komme til dig for hjælp.
obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.