Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Involvering er alfa og omega

Massiv medarbejderinvolvering. Det har været A/S Østbirk Bygningsindustris hemmelighed bag at bevare trivslen, mens ny teknologi gør sit indtog.

Med en hurtig bevægelse tager Jimmy Laursen en beklædningsprofil, lægger den på det brede transportbånd, som fører profilen frem i maskinen, hvor den med et fast tryk lægger to striber skum. Næste profil bliver ført frem i maskinen, og skummet monteres.

Maskinen her i hjørnet af hal F på A/S Østbirk Bygningsindustri er det nyeste eksempel på den automatiseringsbølge, der også har ramt den midtjyske vinduesproducent, som er en del af Velux-familien. Den er måske ikke udtryk for den mest avancerede teknologi i virksomheden, men den illustrerer meget godt, hvordan vinduesfabrikken gennem de seneste 10 år er gået fra produktion præget af manuelt arbejde til i høj grad at være drevet af teknologi og automatisering.

Tidligere stod der en medarbejder og limede de to striber skum på. Et job, der satte sig i kroppen efter mange gentagne, ensartede bevægelser.

I dag kan Jimmy Laursen sammen med en kollega passe både skummaskinen og to andre maskiner i hal F, hvor man arbejder med beklædning til ovenlysvinduer.

 

INDFLYDELSE PÅ NY TEKNOLOGI

Jimmy Laursen er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i både Velux-koncernens bestyrelse og bestyrelsen for Østbirk Bygningsindustri, og så har han været med til at udvikle den nye maskine.

På Østbirk Bygningsindustri er de cirka 300 medarbejdere nemlig ofte med til at sætte deres præg på den nye teknologi, som udvikles til virksomheden, og nogle gange kommer ideerne til maskinerne også fra medarbejderne. Virksomheden har en idébank, og gennem lean bliver der hele tiden opfordret til at komme med små, løbende forbedringer.

Samtidig er udviklingskontorerne placeret tæt på produktionen, så udviklerne kan spørge de medarbejdere, som kommer til at bruge maskinerne, til råds. Det er en medvirkende årsag til, at trivslen i Østbirk stadig er høj, selv om ny teknologi har vendt op og ned på mange arbejdsgange.

”I nullerne var vi også ramt af krisen og måtte afskedige medarbejdere. Men selv om vi blev færre i produktionen, så skulle vi stadig lave det samme. Så vi måtte gøre noget andet, og det blev automatisering og mere teknologi. Det var godt at få alt det manuelle arbejde, som folk blev nedslidt af, væk, men mange af mine kolleger havde været her i 25-30 år og aldrig lavet andet. De kunne slet ikke se sig selv stå og tage en pind ud af en maskine og lægge den på en palle. Derfor stod det hurtigt klart, at hvis vi skal have succes med det her, så er vi nødt til at involvere folk tidligt,” fortæller Jimmy Laursen.

Derfor har han været med inde over tilblivelsen af den nye maskine, der kan lægge skum på. Maskinen er tegnet af Velux’s Project Engineering og bygget på en fabrik i Holstebro. Undervejs i processen har han som kommende bruger af maskinen været på besøg i Holstebro sammen med blandt andre ingeniørerne for at tjekke, om den er bygget hensigtsmæssigt. Senere har han været med til at køre den ind og rette de fejl, der var.

”Når maskinbyggerne kommer hertil og installerer maskinen, så går vi sammen med dem og bliver oplært til at betjene maskinen. Når jeg kan det, jeg skal, så er det mig, der oplærer mine kolleger,” fortæller han.

Målet er, at flere medarbejdere kan betjene de samme maskiner, så der er aflastning ved sygdom og ferie. Men sidemandsoplæringen af flere medarbejdere betyder også, at der ofte er hurtig hjælp at få, hvis maskinen driller.

”Det, der kan stresse os, er, hvis der er fejl ved maskinerne, og vi derfor ikke kan nå det, vi skal. Mange gange er der heldigvis en kollega, som kan komme og hjælpe, så man ikke står med det alene. Ellers kan vi ringe til vores vedligeholdelsesafdeling,” siger Jimmy Laursen. 

 

”DEN GAMLE MASKINE VAR BEDRE”

Han oplever ikke, at der er kolleger, som er deciderede modstandere af ny teknologi.

”Det er blevet en del af det at arbejde her. Sådan var det ikke i starten. Da stod vi helt af, hvis det var noget med computere. Men vi fik hjælp til det, og det viste sig jo, at det slet ikke er så farligt. Skulle der i dag være en, som slet ikke har lyst til at arbejde ved en ny maskine, så finder vi nogle andre, der kan, og så finder vi noget andet til ham eller hende. Det er ikke sådan, at man ryger ud ad porten af den grund,” fortæller han.

Erfaringerne fra Østbirk Bygningsindustri viser, at modviljen mod ny teknologi oftest bunder i usikkerhed.

”Når vi får en ny maskine, hører vi ofte, at den gamle var meget bedre. Og det er klart, for det var jo den, man kendte. Det handler om at være tryg i det, man laver. Vi vil alle gerne udadtil vise, at vi har styr på det, vi laver, og når man kommer ud af komfortzonen, så kan man godt begynde at tvivle på, om man er god nok. Derfor er vi meget bevidste om at acceptere folks egne vurderinger af deres evner, for så arbejder de bedst,” siger han.

 

RESPEKT FOR BROK

På samme måde er der også respekt for, hvad brokkehovederne siger, når der skal tænkes nyt.

”Der er jo dem, som er objektivt kritiske og tit siger: Ja, skal vi ikke tage det roligt, hvorfor skal vi nu lave det om? De kan måske godt virke som nogle brokkerøve, men man kan faktisk få en del ud af at lytte til dem. Hvis man spørger ind til, hvad de mener, så kan det jo godt være, at de har ret,” påpeger Jimmy Laursen.

Brokkehovederne og de andre ansatte på vinduesfabrikken har to til tre gange om året mulighed for at tale direkte med deres administrerende direktør Kristian Ekknud Justesen, når han holder værkstedsmøder rundt om i de forskellige kantiner. Ligesom han af og til inviterer en række forskellige medarbejdere til kaffemøde i ”Kristians kantine”.

Jimmy Laursen mener, at den respekt, som ledelsen udviser over for medarbejderne, er vigtig for, at trivslen er bevaret, samtidig med at teknologien er rullet ind.

”Og så er involvering alfa og omega. Vi har en oplevelse af, at kommer vi med en god idé, så lytter de. Vi bliver inddraget i beslutningerne, og vores mening tæller. Det betyder meget,” fastslår han.
 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?