Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Når den erfarne bliver nybegynder

Ny teknologi kan rokke ved de sociale relationer på arbejdspladsen. Et godt fit mellem teknologi, uddannelse og arbejdsopgaver kan forhindre mistrivsel.

Virksomhederne overser en væsentlig faktor, når de implementerer ny teknologi, og det kan give mistrivsel og i værste tilfælde føre til stress blandt medarbejderne. Det mener Malene Friis Andersen, som er ph.d., forsker og organisationspsykolog.

Når arbejdspladsen får nye robotter, bliver mere automatiseret eller får nye it-systemer er der stor fokus på at finde den rigtige teknologi, få den implementeret og få arbejdsproceduren tilpasset den nye teknologi. Man glemmer imidlertid ofte at se på, hvad den nye teknologi betyder af ændringer i det sociale system.

”Forskningen peger på, at der også sker forandringer i de sociale relationer. Der sker ændringer i medarbejdernes selvforståelse, deres rolle i fællesskabet ændrer sig måske, ligesom deres rolle i organisationen kan ændre sig,” siger Malene Friis Andersen.

 

HVAD KAN JEG NU?

Hun peger på, at ny teknologi og dermed ofte nye arbejdsmetoder kan rokke ved medarbejdernes faglige identitet. Særligt erfarne medarbejdere med specialfunktioner kan risikere at føle sig overflødiggjort.

”Den erfarne medarbejder i produktionen, som kender alle systemerne og ved, hvor alle ting er på lageret, kan pludselig blive novice. Det kan have indflydelse på både ens fagidentitet og autoritet, og man begynder at spørge sig selv: Hvem er jeg nu? Hvad kan jeg nu, hvor det, jeg bidrog med, ikke længere er relevant? Måske har den erfarne nu brug for hjælp fra dem, som han eller hun tidligere hjalp,” forklarer Malene Friis Andersen.

Hun understreger, at nogle medarbejdere vil blomstre op med den nye teknologi og finde nye og måske mere centrale roller eller opdage, at de faktisk er gode til at håndtere den nye teknologi. Andre kan umiddelbart have svært ved at se sig selv i den nye virkelighed – især hvis de føler sig usikre på, om de mestrer det nye.

 

KOMPETENCER SKAL STYRKES

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne også er opmærksomme på, hvad der sker med de sociale relationer, når ny teknologi indføres og nogle af de erfarne medarbejdere risikerer at blive marginaliseret og mistrives.

”Det handler om at sikre, at de erfarne specialister ikke føler sig som nybegyndere, at man støtter op om deres evner og erfaringer, så usikkerhed og tabet af status bliver mindre,” siger hun.

Det kan virksomhederne blandt andet gøre ved at have et konstant øje på kompetencebehovet både her og nu og på den lange bane, så uddannelsesplanerne altid understøtter, hvad virksomheden har brug for af kompetencer nu og i fremtiden.

Det giver en positiv rolleforståelse, at medarbejderne får oplevelsen af, at de aktivt bidrager med centrale kompetencer.

”Det kan både være gennem kurser, efteruddannelse og sidemandsoplæring. Og så skal man sikre sig, at man også får dem med, som ikke har en naturlig tilgang til uddannelse. Det handler om at vise rettidig omhu,” siger hun. 

 

INVOLVER MEDARBEJDERNE

Samtidig kan virksomheden forebygge mistrivsel ved at involvere medarbejderne i udviklingsprocessen af den nye teknologi og drage nytte af de erfaringer, medarbejderne har fra produktionen.

”Det giver en positiv rolleforståelse, at medarbejderne får oplevelsen af, at de aktivt bidrager med centrale kompetencer. Som en sagde i et af mine forskningsprojekter: Når jeg bliver hørt, føler jeg, at jeg hører til,” siger hun.

Ved at skabe et godt fit mellem medarbejder og uddannelse og involvering af medarbejderne gennem hele processen med at indføre ny teknologi kan virksomhederne altså komme meget mistrivsel og stress til livs.

 

ET DÅRLIGT FIT

Involvering af medarbejderne vil også kunne afhjælpe en anden rollekonflikt, som Malene Friis Andersen er stødt på i sin forskning. Nemlig et dårligt fit mellem arbejdsopgave og teknologi, hvor medarbejderne oplever, at den nye teknologi ikke understøtter den opgave, der skal udføres. Det kan være uhensigtsmæssige arbejdsgange i et it-system eller procedurer i produktionen, som ikke er logiske for arbejdsprocessen.

Frustrationerne vokser sig især store, hvis medarbejderne ikke har nogen steder at gå hen med deres argumenter og gode ideer, fordi systemet er udviklet langt væk fra brugerne.

”Når vi samarbejder, når vi forhandler, når vi er sammen med vores kolleger og ledere, så påvirker vi hele tiden hinanden, og vi lærer af hinanden. Når vi samarbejder med et system, så er den her fleksibilitet ikke ligeværdig. Jeg kan som almindelig medarbejder på gulvet ikke påvirke teknologien og den indflydelse, den har på min opgave. Det er systemet, der dikterer, hvordan jeg skal løse opgaven. Det er en vigtig forskel, og derfor er det så vigtigt at tænke medarbejderne med ind i hele processen. Der skal også være et godt fit mellem arbejdsopgave, arbejdsproces og teknologi,” fastslår Malene Friis Andersen.

VIL DU VIDE MERE?