Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

Danmarks bedste pensionsselskab bliver 25 år

Her i december kan Industriens Pension fejre 25 års jubilæum. Og det er med tilfredse og loyale kunder, høje afkast, lave omkostninger og rekordhøje pensionsindbetalinger.

8,4 milliarder kroner. Så mange penge blev i 2016 indbetalt til Industriens Pension. Og i første halvår af 2017 satte indbetalingerne rekord med 4,5 milliarder kroner.

Der er sket meget med danskernes holdning til pensionsopsparingen siden 1. december 1992, da Industriens Pension så dagens lys. Dengang var der ikke megen opbakning til arbejdsmarkedspensionerne. Danskerne syntes, at pengene havde det bedre i deres lommer end på en konto gemt væk til pensionisttilværelsen.

Der er god grund til, at den holdning har ændret sig, mener Heidi Jensen, der er tillidsrepræsentant på Struers i Ballerup, medlem af 3F og den ene af to tillidsrepræsentanter fra industrien, der er bestyrelsesmedlemmer i Industriens Pension.

Industriens Pension

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med over 400.000 medlemmer. Cirka 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 157 milliarder kroner. 

(December 2017)

Læs mere på Industriens Pension

- Arbejdsmarkedspensionen er jo stadig noget forholdsvis nyt, men jeg tror, at mange er blevet mere trygge ved den og føler, at der bliver taget godt hånd om deres penge, siger hun.

Samtidig har de mange besparelser på folkepensionen og diverse tillæg til pensionister været med til at sætte fokus på arbejdsmarkedspensionerne.

- Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedspensionen er en god ordning. De fleste har gennemskuet, at det ikke bliver Folketinget, som sikrer dem et økonomisk godt otium, fastslår Mads Andersen, gruppeformand for 3F Industri, næstformand i CO-industri og bestyrelsesformand for Industriens Pension.

Er pensionen indbetalt?

Han peger desuden på, at Industriens Pension hele tiden arbejder på at gøre pensionsordningen mere nærværende for medlemmerne gennem ny teknologi. Blandt andet er det muligt at få adgang til sin pensionskonto med NemID, og hjemmesiden er tilpasset både pc, tablet og iPad. Og medlemmerne kan hente en app til deres telefon, så de kan se, hvordan pensionen ser ud, når de har tid og lyst.

- Så kan du hurtigt se, om din arbejdsgiver har husket at indbetale pension, eller tjekke, hvordan økonomien ser ud i senioralderen, hvis I sidder derhjemme og drøfter, om der skal optages langsigtede lån. Nem og tilgængelig adgang tror vi er vejen frem. Og med mere viden om din pension kommer også mere interesse, siger Mads Andersen.

Pensionsmillionærer

Formålet med at oprette Industriens Pension, hvor forbundene i CO-industri ejer 65 procent og Dansk Industri 35 procent, og indføre arbejdsmarkedspension var at sikre de industriansatte en god økonomi som pensionister. Ifølge en prognose kan en industriansat på 25 år med en årsløn på 300.000-400.000 kroner på starttidspunktet i dag se frem til at få omkring 80 procent af sin tidligere løn som pensionist i arbejdsmarkedspension, folkepension, ATP og pensionstillæg.

- Jeg er glad for, at vi i dag har et pensionsselskab, der med meget dygtige medarbejdere er i stand til at investere medlemmernes penge så fornuftigt, siger Mads Andersen.

Beregninger fra Industriens Pension viser også, at medlemmer, som har været med siden starten i 1993, næsten alle er pensionsmillionærer i dag. Et medlem, der i dag er 60 år eller ældre, har eksempelvis typisk en opsparing på lidt over en million kroner, mens et medlem på mellem 40-49 år indtil videre typisk har en opsparing på 1,15 millioner kroner.

- Industriens Pension er en succeshistorie. Når man tænker på, at vi startede med en opsparing på 0,9 procent af lønnen, og hvor mange penge det er blevet til i dag, så er vi altså kommet en lang vej, siger Heidi Jensen.

Frit valg til ekstraindbetaling

Og det er da også en stejl kurve opad, pensionsbidraget har taget gennem de 25 år fra 0,9 procent i 1993 til 12 procent i 2009, hvor den har holdt sig siden. Ved overenskomstforhandlingerne i 2007 blev fritvalgslønkontoen indført. Den udgjorde i maj 2009 en procent af lønnen og vil ved udgangen af overenskomstperioden 2017-2020 udgøre hele fire procent af lønnen. Frivalgslønkontoen kan blandt andet bruges til ekstra indbetaling til pension.

- I stedet for en forhøjelse af pensionsbidraget, så tror jeg, at valget gennem fritvalgslønkontoen er kommet for at blive. Der er stor forskel på, hvor man er i livet, og hvad man har behov for. Men hvis man er ung, kan jeg kun anbefale, at man bruger sin frivalgslønkonto til pension. De penge, som bliver sat ind tidligt i livet, er dem, som man får mest afkast af, da man får renter af renters rente, siger Mads Andersen.

Faktisk viser beregninger fra Industriens Pension, at hvis du som 25-årig lægger 250 kroner ekstra til side hver måned til pension, indtil du bliver 67 år, så vil din pensionsopsparing vokse med 325.000 kroner, hvoraf 200.000 kroner er afkast.

Og tal fra Industriens Pension viser da også, at stadig flere vælger at betale ekstra ind til deres pension enten gennem fritvalgsordningen eller egne indbetalinger. I 2016 blev der indbetalt 114 millioner kroner, hvoraf fritvalgsordningen udgjorde knap 71 millioner kroner. Et medlem, der bruger fritvalgsordningen til pension, indbetalte i gennemsnit 858 kroner ekstra om måneden.

Heidi Jensens erfaring er dog, at det typisk er, når kollegerne nærmer sig de 50, at de begynder at interessere sig for, om der skal ekstra ind på pensionskontoen.

- Blandt de unge tror jeg, at de fleste hellere vil have rede penge, mens de ikke tænker over de penge, som hver måned automatisk bliver sat ind på opsparingen. Men jeg tror, at efterhånden som bevidstheden om fritvalgsordningen stiger, og de unge får øje på de muligheder, der er, når den kommer op på fire procent, så vil de også begynde at bruge den mere, siger hun.

Afbalancerede investeringer

Da Industriens Pension blev grundlagt i december 1992 kunne en 65-årig forvente at leve, til han eller hun var 80,1 år. I dag er den forventede levealder 85,8 år. Og det er naturligvis en udfordring for et pensionsselskab. Men Mads Andersen og Heidi Jensen forsikrer, at udbetalingerne løbende bliver tilpasset gennemsnitslevetiden, så ingen kommer til at leve på en sten de sidste år af livet.

- Samtidig tjener folk mere og indbetaler mere. Der, hvor jeg ser den største udfordring, er blandt dem, som er meget væk fra arbejdsmarkedet på grund af arbejdsløshed, uddannelse eller sygdom. Her er det en rigtig god idé at lukke hullet med ekstraindbetalinger, når det er muligt, fastslår han.

Industriens Pension har gennem de seneste ti år haft et gennemsnitligt investeringsafkast på 9,5 procent om året, hvilket blandt andet har resulteret i kåringen som Danmarks bedste pensionsselskab ved den europæiske pensionsbranches årlige uddeling. Det flotte resultat er skaffet ved at investere i blandt andet ejendomme, havmølleparker, motorveje, aktier og obligationer.

- Vi investerer meget afbalanceret, selv om man jo altid kunne ønske sig, at der blev investeret endnu mere dansk, som kunne komme medlemmerne til gode i deres arbejdsliv. Men det vigtigste er, at vi tjener penge til medlemmerne. Det er deres penge, som de skal leve godt af senere i livet, siger Heidi Jensen.

Mads Andersen forklarer, at lige for tiden er omkring 25 procent af investeringerne i Danmark. Investeringsaktiverne er i dag på 157 milliarder kroner.

- Det er vigtigt, at vi kan se medlemmerne i øjnene, når vi investerer penge, og vide, at vi sikrer dem et ordentligt afkast og investerer forsvarligt. Ved at fordele pengene sikrer vi os, at hvis det går skidt et sted, så går det godt et andet. Samtidig tænker vi altid på miljø og arbejdstagerrettigheder, betaler den skat, vi skal, og sikrer os i det hele taget, at pengene investeres det rigtige sted for vores medlemmer, siger han.

Tillidsrepræsentanter giver nærhed

Ud over at sikre medlemmerne en god økonomi i seniorlivet, så udbetalte Industriens Pension i 2016 134 millioner kroner fra forsikring ved kritisk sygdom og 612 millioner kroner fra forsikring ved tab af erhvervsevne. Et område, der ligger Heidi Jensen stærkt på sinde. Og hun bruger gerne kollegerne på Struers som pejlemærke for, hvad de mener er rimeligt at få dækning for, og hvor meget der skal udbetales.

- Jeg så jo helst, at flere kritiske sygdomme var på listen over forsikring, men vi kan jo ikke bruge alle pengene til forsikring, for så er der ingen penge til pension. Så det er hele tiden en afvejning af godt og skidt. Men jeg synes, at det er vigtigt med en god forsikring, fordi det betyder så meget for folk i en svær situation, siger hun.

Netop den indsigt i arbejdsdagen er årsagen til, at det er uvurderligt at have to tillidsrepræsentanter i bestyrelsen mellem fagforbundsfolk, økonomer og professionelle bestyrelsesmedlemmer, mener Mads Andersen.

- Det er dem, der bringer nærhed til bestyrelsen. De går på arbejdspladserne hver dag blandt kollegerne og får gode input til, hvad det er rigtigt at fokusere på – hvordan vil medlemmerne gerne kontaktes, hvordan synes de afkastet er, er de trygge ved at overlade deres penge til os? Vi kan jo godt have mange tanker om, hvordan det skal gøres, men det er ikke nødvendigvis det, som medlemmerne ønsker. Jeg er stolt af, at vi gør det på den måde hos os, fastslår han.

Heidi Jensen kan da heller ikke lade være med at være stolt af, at hun sidder i bestyrelsen for et pensionsselskab, hvor afkastet er blandt Danmarks højeste, administrationsomkostningerne pr. medlem er Danmarks laveste og kundetilfredsheden stor.

- Der er ingen tvivl om, at det var en fantastisk idé at oprette Industriens Pension og arbejdsmarkedspensionen. Jeg er helt sikker på, at hvis det ikke var for den, så havde mange af mine kolleger ingen pension, eller de ville komme meget sent ind i en. Jeg hører ofte om folk, som ingen pension har og først kommer i tanke om, at der vist er et eller andet der, når de er langt over 30. Så er det pludselig mange penge, de skal finde, fordi det ikke er en naturlig del af lønnen som i industrien, siger hun.

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?