​​- Det er bare med at komme i gang, for det er ikke så svært. Sådan lyder det fra Ole Carlsen, afdelingsdirektør for Danish Crown i Blans. På slagteriet i Blans har de netop haft en gruppe på 16 syriske flygtninge gennem et 26 uger langt kursus, som introducerede flygtningene til et job på slagteriet. Og tre af dem er nu blevet fastansat.

​Succeshistorien fra Blans blev fortalt på TekSams temadag for samarbejdsudvalg med titlen ”Gør noget – vi skal have flere i arbejde” den 18. januar i Kolding. Temadagens fokus var, hvordan industrien bidrager til at få flere flygtninge integreret på det danske arbejdsmarked. Og det skal helst gå hurtigt, påpeger Rasmus Nygaard, fagleder fra virksomhedsnetværket Cabi og en af oplægsholderne på temadagen.

​Det forventes, at Danmark i 2016 vil modtage 17.000 flygtninge, og en undersøgelse fra Skanderborg Kommune viser, at flygtningene meget hurtigt mister motivationen for at finde et arbejde. 

Hvor flygtningene er supermotiverede og selv påtager sig det meste af ansvaret for at få sig et job og skabe sig en ny tilværelse, når de ankommer til kommunen med opholdstilladelse, så falder motivationen hurtigt, hvis der ikke er sket noget i løbet af seks måneder.

​- Derfor skal vi fange dem hurtigt ellers ryger motivationen, siger Rasmus Nygaard. Han peger på, at de fleste af de nyankomne flygtninge er voksne mænd. 10 procent af dem vurderes at have en faglig uddannelse eller en længere uddannelse, 50 procent af dem vurderes at have en eller anden form for uddannelse, mens 40 procent af dem vurderes at have ingen eller ringe uddannelse.

​

Hvad er virksomhedens behov

Rasmus Nygaard opfordrer derfor samarbejdsudvalgene til at invitere kommunen ind til en dialog om, hvordan ordninger som jobpakker og mentorordninger kan matche virksomhedens behov.

​- Samarbejdsudvalget kan reflektere over, hvad det er, virksomheden kan gå med ind i. Er det direkte rekruttering af nye medarbejdere? Er det opkvalificering af flygtningene? Har man lysten til at gøre noget, men ved ikke rigtig, om man kan? Tænk over, hvordan I kan producere medarbejdere med afsæt i jeres behov, siger Rasmus Nygaard. 

​Han vil nemlig gerne have vendt tankegangen om at skabe job til flygtninge, som typisk tager udgangspunkt i, hvad den enkelte flygtning har lyst til.

​- Hvad nu hvis vi tager den anden vej rundt, og få en dialog med flygtningene om, hvordan de kan imødekomme virksomhedernes behov? Men det kræver også, at kommunen ved, hvad virksomhederne har brug for, fastslår han.

​

Socialt ansvar

Danish Crown i Blans er netop en af de virksomheder, der har været gennem overvejelser om, hvad virksomheden kunne og ville i forhold til at ansætte flygtninge i ledige stillinger.

​Tillidsrepræsentant Brian Vestergaard fortalte på temamødet, at han havde haft sine tvivl, da slagteriets direktør præsenterede ham for idéen om at tage flygtninge i praktik for på sigt at ansætte dem.

​- Jeg blev ved med at vende og dreje det i hovedet, om det var en god eller dårlig ide. Vi er jo en arbejdsplads, der afspejler hele samfundet, og jeg vidste, at nogle ville være imod og andre for. Men min konklusion blev, at jeg var positivt stemt. Vi er en stor arbejdsplads og må tage et socialt ansvar. Men det kræver, at kollegerne bliver godt informeret. I takt med at de blev informeret, stoppede de fjendtlige diskussioner, og alle begyndte at se på flygtningene som kolleger, siger han.

​Ikke underholdning

Introduktionskurset på Danish Crown består af et 26 ugers forløb, hvor arbejdstiden er 37 timer. Halvdelen af tiden er flygtningene i praktik, og resten af tiden modtager de danskundervisning. Samtidig stiller Danish Crown en arabisktalende instruktør til rådighed i hele arbejdstiden.

​- I starten var de rimeligt ligeglade med danskundervisningen. De ville bare tjene nogle penge. Men vi gjordet det klart, at de skal nå niveau to i dansk, ellers kan de ikke få permanent opholdstilladelse. Når de er ude og få sidemandsoplæring, har de også brug for dansk, for kollegerne kan jo ikke arabisk, siger Ole Carlsen og understreger, at praktikforløbet ikke er et beskæftigelsesprojekt, som skal aktivere flygtningene i et stykket tid.

​- Vi ønsker ikke at underholde dem. Vi vil ansætte dem, fastslår han. For at forbedre flygtningenes danskkundskaber har slagteriet – ligesom med deres polske ansatte – besluttet at sprede de syriske flygtninge ud på produktionslinjen, så de er tvunget til at tale dansk med sidemanden og med kollegerne i frokostpausen. Spørgsmålet om religion har også været oppe at vende.

​- Vi gør ikke forskel på trosretninger. Vi meldte klart ud fra starten, at det der med tro, det lader man blive hjemme. Det har de taget stille og roligt. Der har ikke været nogen problemer. 

Man skal passe på ikke at være så berøringsangst og gøre religion til det helt store. Vi har sagt, at sådan er det her hos os. De, der kommer ind, er jo også angst for det, de møder. Det er vigtigt at få sagt det, så man kan få en snak om, hvordan det fungerer, fastslår Brian Vestergaard.