Unge, der er flygtet fra krig og ødelæggelse, har ofte brug for ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og blive der. Her har virksomhederne et ansvar for at skabe de rigtige rammer og en tryg arbejdsplads, hvor de unge føler, at de hører til, siger Natasha Al-Hariri, direktør i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Hun holdt på TekSam Årsdag 2022 i begyndelsen af oktober oplæg om, hvordan DFUNK kan hjælpe virksomhederne med at tage imod unge med flugterfaringer, og hvordan virksomhederne kan hjælpe med at nedbryde de mange barrierer, der kan være på de unges vej til et fast job i Danmark. TekSam Årsdag havde i år temaet ”Samarbejde om diversitet – spring ud i det”.

DFUNK har med knap syv millioner kroner i støtte fra Tuborgfondet søsat projektet Fremtidsveje, som over de næste år skal udvikle de unges kompetencer og netværk og bidrage til at nedbryde fordomme om de unges potentialer på arbejdsmarkedet.

”Det stod hurtigt klart for mig, at sproget er nøglen til uddannelse, arbejde og det sociale liv. Men det er ikke nemt at lære dansk,” siger Khaled Ksibe, som for otte et halvt år siden flygtede til Danmark fra krigen i Syrien.

Unge, der er flygtet fra krig og ødelæggelse, har ofte brug for ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og blive der. Her har virksomhederne et ansvar for at skabe de rigtige rammer og en tryg arbejdsplads, hvor de unge føler, at de hører til, siger Natasha Al-Hariri, direktør i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Khaled Ksibes oplevelser med det danske sprog fik smilene frem hos deltagerne i TekSam Årsdag.

USIKKERHED OM ANSÆTTELSE

For unge med flugterfaringer står over for en række barrierer, som kan spænde ben for både studie, studiejob og fastansættelse.

Mange af de unge kan have traumer, som relaterer til flugten til Danmark, og de traumer kan have betydning for, hvordan den unge eksempelvis lærer sprog og passer sit studie eller job.

”Traumebevidsthed er et relativt nyt begreb i Danmark, men jeg vil gerne slå et slag for, at det er noget, som man går hjem og læser meget mere om, hvis man ægte gerne vil arbejde med inklusion af denne målgruppe,” siger Natasha Al-Hariri.

En anden og stor barriere kan også være de unges midlertidige opholdstilladelse. Ikke alene kan den være medvirkende til stress og usikkerhed hos de unge, mange arbejdsgivere giver også udtryk for, at de er usikre på, hvilken investering de gør, når de ansætter en person med en midlertidig opholdstilladelse.

”Det er en meget konkret udfordring, at arbejdsgiverne ikke ved, hvad den midlertidige opholdstilladelse betyder, når de får en megakompetent, dygtig ansøger ind ad døren. Tør de ansætte personen?” siger hun og påpeger, at netop fast arbejde har betydning for, om den unge kan få permanent opholdstilladelse.

SPROG LÆRES VED AT BRUGE DET

Manglende sprogkundskaber er en anden barriere, fordi arbejdsgivere kan lade sig skræmme af frygten for, at det vil give problemer i forhold til kollegerne.

”Det, mener vi ikke, skal være en barriere. Vi ved alle sammen, at gennem job og en fast rutine med at få brugt sproget, så bliver man bedre,” siger hun.

Mangel på netværk er også en kæmpebarriere, som mange unge slås med. De kender simpelthen ikke dem, som kan hjælpe med at finde det rigtige fritidsjob, det rigtige praktiksted eller et job. 

Desuden er bias, diskrimination og stigmatisering et problem, som vi i Danmark taler alt for lidt om, mener Natasha Al-Hariri. Undersøgelser viser, at unge med anden etnisk baggrund end dansk skal sende langt flere ansøgninger end unge med danske rødder, før de får et job.

”Det er noget, som kræver, at vi kigger rigtigt meget indad,” fastslår hun.

SPROG ER NØGLEN

En af dem, som har oplevet barrieren på egen krop, er Khaled Ksibe, som for otte et halvt år siden flygtede til Danmark fra krigen i Syrien.

Selv om han har klaret sig godt i Danmark, hvor han har uddannet sig som ingeniør og i dag arbejder i Skanderborg Kommune, så har hans vej været belagt med flere udfordringer.

”Det stod hurtigt klart for mig, at sproget er nøglen til uddannelse, arbejde og det sociale liv. Men det er ikke nemt at lære dansk. For eksempel bruger danskere mange specielle danske udtryk. Når folk for eksempel siger: ’Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen,’ så tænker jeg, at det har noget med køkkenet at gøre,” siger Khaled Ksibe.

Ligesom sproget har krævet en ekstra indsats, så har han også brugt meget tid på at lære det danske samfund at kende. Han har gået på sprogskole, arbejdet frivilligt, været i praktik og på højskole.

”Det har givet mig rigtig meget, fordi jeg har lært om kulturen, samfundet, maden og dansk humor, og jeg har fået danske venner,” fortæller han.

Faktisk har Khaled fået så godt styr på det danske sprog og samfund, at han i dag har en YouTube-kanal, som laver danskundervisning på arabisk, og hvor han i samarbejde med forskellige kommuner laver videoer om alt fra NemID til affaldssortering. Videoerne har cirka 4,5 millioner visninger på YouTube, og i 2016 fik han den Europæiske Sprogpris for sin indsats.

Selv om Khaled Ksibe i dag har overvundet mange af de barrierer, som gør adgangen til det danske arbejdsmarked besværlig for unge med flugterfaring, så er der en tilbageværende barriere, som bringer et element af usikkerhed ind i hans liv.

”Jeg har fået midlertidig opholdstilladelse to gange, og jeg har netop søgt endnu en gang. Så håber jeg den går igennem. Men det er virkelig en barriere for at få job for mange,” siger han.

INDBLIK I VIRKSOMHEDEN

DFUNKs projekt Fremtidsveje skal netop hjælpe de unge med at komme over de barrierer, som Khaled Ksibe har forceret. Det sker blandt andet gennem en makkerordning. Her bliver den unge med flugterfaring parret med en person, som både har erfaring med uddannelsessystemet og det danske arbejdsmarked. 

Det sociale match vægtes højest i makkerordningen, så derfor har DFUNK også etableret en fagmentorordning, hvor de unge kan få konkret faglig støtte og et indblik i, hvordan det er at arbejde i en dansk virksomhed. Fagmentorerne rekrutteres gennem de virksomheder, som DFUNK arbejder sammen med.

”Vi har allerede gode erfaringer med fagmentorindsatsen. Den er relativt uforpligtende for dem, som arbejder på virksomheden, men den har en kæmpe værdi for dem, som får den her viden,” fortæller hun.

DFUNK har lige nu forpligtende samarbejder med fire kommuner rundt i landet og en række virksomheder som IBM, IKEA og LeoPharma.

Derudover holder DFUNK fremtidsakademier, som er en slags jobmesse, hvor fagmentorer, unge ambassadører og forskellige oplægsholdere kommer, ligesom virksomheder har mulighed for at møde de unge i øjenhøjde.

”Den vigtigste kompetence, en virksomhed skal have for at ansætte unge med flugterfaringer, er viljen til at gøre det. Alt andet kan man lære,” fastslår Natasha Al-Hariri.