Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg
  • Overenskomst
  • Samarbejde
  • Arbejdsmiljø
  • Tillidsvalgte
  • CO-Magasinet

ARTIKLER & NYHEDER

Du er velkommen – bare du kan producere

Integration på arbejdspladsen er slet ikke så svært, lyder meldingen fra L&P Springs, hvor 30 procent af medarbejderne har udenlandske rødder.

Hvorfor er der ikke flere virksomheder, der ansætter flygtninge og indvandrere? Det undrer de sig meget over på fjedrefabrikken L&P Springs i Tistrup ved Varde.

Med lav ledighed i lokalområdet og en medarbejderstab, der for en stor del hastigt nærmer sig pensionsalderen, er det logisk for både tillidsrepræsentant Doron Edry (3F) og driftsleder Safet Zizak, at deres arbejdsplads ansætter nogle af de flygtninge og indvandrere, der bor i nærheden.

- Vi har jo gode ressourcer liggende lige foran os, som ikke bliver samlet op. Danskerne bliver ældre, og det er synd for virksomhederne, at de ikke er fremsynede nok til at bruge de ressourcer. Vi får ikke noget problem med at finde arbejdskraft nok, men andre virksomheder skal med nu, ellers får de problemer senere, siger Doron Edry.

 

Fælles kulturforståelse

For seks år siden var 12 procent af medarbejderne hos L&P Springs af anden etnisk oprindelse end dansk. I dag er det 30 procent af medarbejderne.

Der er Trang fra Chin i Burma, der troede, at lykken var at få 10.000 kroner i kontanthjælp i stedet for at fuldende sin praktiktid hos L&P Springs.

- Jeg var 20 år og dum, siger han og er glad for, at han fik en chance til hos virksomheden. I dag er han med til at lære nye kolleger op.

Der er Patrick fra Polen, der i lang tid kun talte engelsk, når han var på arbejde, men nu er slået over i dansk efter et danskkursus arrangeret af 3F og L&P Springs og en fireårig søn, der har bedt mor og far tale dansk i børnehaven.

Der er Mohammed, der er flygtning fra Syrien og netop har købt en bil. Han startede for et år siden i praktik og er i dag fastansat.

Og så er der alle deres kolleger fra Irak, Bosnien, Libanon, Israel, Rumænien, Chile og Danmark. Omkring 120 ansatte i alt, der sammen har opnået en fælles kulturforståelse.

 

Dansk er vigtigt

Doron Edry har sammen med Safet Zizak stået for meget af det arbejde, der er med at tage godt imod nye kolleger med en anden kulturel baggrund og integrere dem på arbejdspladsen.

Og deres tilgang er meget enkel.

- Vi producerer fjedre, og vi skal tjene nogle penge. Det er så nemt. For os er det ligegyldigt, hvor du kommer fra; bare du kan producere, så er du velkommen, siger Doron Edry.

Nye kolleger skal dog være indforstået med, at der ikke bliver taget særhensyn til nogen. Det gælder både med hensyn til mad og religiøse ønsker. Og så skal man tale dansk på arbejdspladsen. Dels af hensyn til alle de andre kolleger, der ikke forstår burmesisk eller polsk, men også fordi det er vigtigt at kunne tale danskernes sprog.

- Det danske sprog er ikke kun vigtigt her. For hvis vi mister en kunde og må fyre nogle medarbejdere, så får de ikke et andet job, hvis de står og banker på døren hos en anden virksomhed og ikke taler dansk, forklarer Safet Zizak.

- Vi sætter nogle krav og nogle rammer, og vi tror ikke på, at det hjælper, at vi pakker dem ind i vat, supplerer Doron Edry.

Og så er der ét ufravigeligt krav.

- Jeg har netop haft en samtale med en dame, som søgte job. Hun ville helst ikke arbejde et sted med mange udlændige. Og så måtte jeg jo sige til hende, at så passede hun ikke ind her. For det er en ting, som alle vores kolleger får at vide, at de skal have respekt for hinanden, fastslår Safet Zizak.

 

Ikke meget ekstra arbejde

Hverken han eller Doron Edry synes, at der er meget ekstra arbejde ved at tage flygtninge og indvandrere ind på arbejdspladsen. I starten kan der være lidt ekstra arbejde med kontakt til jobcentret og sprogcentret A2B, men ellers foregår det meste, som når medarbejdere med erfaring på det danske arbejdsmarked bliver ansat.

Den nye kollega starter typisk i praktik. Kniber det med dansk, starter han eller hun måske med at løse småopgaver, men målet er at komme i sidemandsoplæring hos en af de mere erfarne kolleger. Efter en samtale vurderer Safet Zizak grundigt, hvem der vil passe godt sammen med den nye kollega, så oplæringen foregår så glat som muligt.

Herefter holder han løbende samtaler med den nye kollega om, hvordan det går - både set fra virksomhedens synspunkt og kollegaens. Samtalerne kan foregå en gang om ugen eller en gang om måneden. Det afhænger helt af behovet.

En gang imellem støder kulturerne sammen, og det er sket, at Doron Edry må på google for at finde ud af, hvorfor kolleger reagerer, som de gør. Der er også en til to mentorer på hvert af de fire skiftehold, der kan hjælpe, hvis der opstår problemer.

 

Ha’ hjertet med

Samtidig kan særligt flygtninge godt få brug for ekstra støtte på et tidspunkt.

- De lægger flot ud og er meget engagerede, men så får de næsten altid en krise, og det er jo nok desværre her, mange arbejdspladser slipper dem. De savner deres hjemland, de er bekymrede for familien og økonomien. Og så må vi samle dem op igen. Her hjælper det meget, at de danske kolleger støtter op, for har man hjertet med og viser flygtningen, at man gerne vil ham, så får arbejdspladsen også pludselig gevinst, siger han.

Han oplever, at det har stor betydning for de kolleger, der starter i praktik og senere går over i løntilskud, at der er en reel mulighed for at blive ansat bagefter.

Her er Safet Zizak selv et lysende eksempel på, hvordan det kan gå, hvis man yder en indsats på L&P Springs. Han kom selv til Danmark som flygtning fra krigen i Bosnien i begyndelsen af 90’erne og blev for 18 år siden ansat som operatør. Nu har han været driftsleder i ni år.

- Det viser dem, at chancen er der, siger han.

Samtidig har de to stor succes med at lave aktiviteter med kollegerne uden for arbejdspladsen.

- Man skal ikke være så bange for at invitere dem med ud at fiske eller lave noget andet i fritiden. Ofte får man en helt anden person at se, siger Safet Zizak.