Hvordan har I det på din arbejdsplads, når produktiviteten stiger? Er det hver mand for sig selv og så derudad? Eller snakker I om det, hjælper I hinanden med at fordele byrderne, og har ledelsen forståelse for, at det kan gøre ondt, når arbejdspresset stiger?

Arbejdspladsens kultur er nemlig afgørende for, om medarbejderne udvikler stress, viser ny forskning om kollektiv stress.

Det er Tanja Kirkegaard, psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik på regionshospitalet i Herning, der står bag forskningsprojektet. Her har hun kigget på, hvordan sociale og kulturelle normer på arbejdspladsen påvirker vores måde at forstå stress, at vurdere vores arbejdsbetingelser samt påvirker vores måde at handle i forhold til stress.

Og hun har netop fortalt om resultaterne, og hvad man som medarbejder og leder kan gøre for at undgå stress, på tre temamøder - arrangeret af TekSam - rundt om i landet.

LEDELSE ER NØGLEN

Som udgangspunkt for sin forskning har hun studeret, hvordan både ledelse og medarbejdere håndterede stress i forskellige afdelinger på en medicinalvirksomhed.

Tanja Kirkegaard beskriver kollektivt stress som det, der sker, når medlemmer af en bestemt organisatorisk kultur som gruppe oplever en bestemt begivenhed som stressende.

Det vil sige, at medarbejderne i et team eller i en afdeling kan udvikle en fælles forståelse af, hvornår de er i en stressende situation. Alt efter hvilken kultur de har i gruppen og på arbejdspladsen, kan de tale problemet op eller ned.

- Ledelsesstil på arbejdspladsen har stor betydning for, hvordan medarbejderne håndterer stress. Hvis ledelsen taler om travlhed som et vilkår for medarbejderne og måske ovenikøbet et positivt vilkår, så er de mindre tilbøjelige til at søge hjælp for at få arbejdsbyrden bragt ned, og de risikerer dermed at blive syge af stress, siger Tanja Kirkegaard.

Omvendt peger hun på, at en leder, der er demokratisk i sin tilgang til medarbejderne, lytter til dem og anerkender deres bekymringer, kan komme frustrationerne i møde og dermed forhindre, at følelsen af stress breder sig og bliver til et kollektivt problem.

- Jeg kunne i min forskning se, at den leder, der fik kommunikeret omkring oplevelsen af travlhed og anerkendte medarbejdernes oplevelse, også var leder for den afdeling, hvor færrest følte sig stresset. Det gjorde en kæmpe forskel, at hun mødte dem der, hvor de var, og tog dem alvorligt, fortæller Tanja Kirkegaard.

Samtidig var lederen med mindst stress blandt medarbejderne også meget opmærksom på ikke at gøre travlhed til et individuelt problem, men til et kollektivt projekt.

Lederen inddrog medarbejderne i at finde løsninger på, hvordan de kunne håndtere stress og tænke i nye måder at organisere arbejdet på – blandt andet gennem lean, påpeger hun.

AT TALE OM STRESS

Mens ledelsen skal bygge det fundament, som skal forhindre stress, så spiller medarbejdernes interne forståelse og håndtering af stress også en væsentlig rolle for, hvor mange der oplever at være stresset.

I en af de undersøgte grupper blev stress betragtet som et udtryk for, at man var vigtig og derfor havde travlt. Ingen talte højt om, hvordan de havde det - faktisk troede mange, at de var de eneste, som følte sig stressede - og ingen bad om hjælp eller hjalp hinanden.

I en anden gruppe var medarbejderne meget bevidste om, at de havde meget travlt. De talte meget om arbejdspresset, var frustrerede og klagede ofte til ledelsen, som de langt hen ad vejen opfattede som deres modstander.

De var dog enige om, at de skulle klare det ved at stå sammen. Men i og med, at de snakkede mere om, hvor travlt der var, blev deres kommunikation om arbejdsforholdene en ekstra stressfaktor.

- Selv om ledelsen har ansvaret for, at medarbejderne ikke får stress, så kan medarbejderne også gøre meget selv ved for eksempel at tale mindre om frustrationerne i en periode, lægge en handlingsplan for, hvad de kan gøre for at bedre arbejdsbetingelserne og ved at berolige hinanden. I en afdeling sagde de for eksempel til hinanden, at "det er jo ikke et spørgsmål om liv og død", og beroligede hinanden på forskellige måder. Og det fik faktisk medarbejderne til at tage det hele mere roligt og hjalp dem, når de ikke kunne overskue arbejdet, forklarer Tanja Kirkegaard.

Hun peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på den rolle, som arbejdspladsens kultur spiller i forbindelse med stress. Og den mest effektive metode til at forhindre kollektiv stress er derfor at sikre god adgang til håndtering af stress på arbejdspladsen.

- Der skal skabes fleksible rum på arbejdspladsen, hvor man kan mødes og snakke om arbejdsmiljø og om, hvordan man har det. Samtidig kan man også snakke om, hvad der er legalt og ikke-legalt at sige på arbejdspladsen om arbejdsmiljøet og den måde, man håndterer det, og endelig vil det være en god ide at tale om, hvilken gruppekultur man gerne vil have på arbejdspladsen, siger hun.