Gå til hovedindhold
Mere
Menu
Søg

ARTIKLER & NYHEDER

En pårørendepolitik kan være forskellen på trivsel og sygemelding

Når et nærtstående familiemedlem kræver ekstra omsorg ved sygdom, kan det slide på kræfterne. Derfor kan en pårørendepolitik være et godt redskab til at skabe bedre balance mellem privatlivet og arbejdet.

Af freelancejournalist Line Jensen

De findes overalt rundt om på de danske arbejdspladser. Kolleger, der passer deres arbejde, samtidig med at de hjælper en ældre forælder, en syg ægtefælle eller en teenager med særlige behov eller psykiske problemer.

For mange er det en vanskelig balancegang at gå på arbejde og samtidig drage omsorg for en pårørende – for omsorgsopgaverne stopper ikke, når arbejdsdagen begynder. Nogle gange kræver det, at man bør være til stede og/eller håndtere uforudsete opgaver for den pårørende i løbet af arbejdsdagen. Det kan være stressende, give dårlig samvittighed eller skabe følelsen af ikke at slå til på hverken hjemmefronten eller jobbet. Undersøgelser peger på, at ubalancen mellem privatliv og arbejdsliv ofte kan føre til langtidssygemeldinger og – i værste fald – at man må sige sit job op, for at kunne navigere i rollen som pårørende til en syg.

Pårørendepolitikker på arbejdspladsen er endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Men spørger man Hannah Maimin Weil, der er medstifter af Videncenter for Pårørende på Job, så burde flere arbejdspladser overveje at indføre en.

”En pårørendepolitik gør det tydeligt, hvordan arbejdspladsen støtter medarbejdere, der står i en krævende livssituation, og den sender samtidig et signal om, at det er legitimt at tale om situationen, og at der findes muligheder for støtte og fleksibilitet,” fortæller hun.

Videnscenter for Pårørende på Job har til formål at hjælpe pårørende og arbejdspladser, når privatliv og arbejdsliv kolliderer. En situation, Hannah Maimin Weil kun kender alt for godt, og som inspirerede hende til at stifte initiativet. Da hendes egen teenagedatter blev syg med angst og depression, var det nemlig svært at få det hele til at hænge sammen.

”Jeg måtte sygemelde mig i tre måneder, sov ikke om natten, udviklede panikangst og var topstresset. Da vores datter begyndte at få det bedre, begyndte jeg at interessere mig for, hvad andre mon gjorde i samme situation, da jeg jo vidste, at vi ikke var de eneste i Danmark, som var pårørende og skulle have et arbejdsliv til at hænge sammen med familielivet.”

 

HVER ANDEN ER PÅRØRENDE

En undersøgelse foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for Danske Patienter i 2025 viser, at Hannah Maimin Weil langt fra er den eneste, der har kæmpet med at få arbejdslivet til at hænge sammen, når sygdom rammer i familien. Knap halvdelen af den voksne danske befolkning er nemlig pårørende til et menneske, der i mere eller mindre grad kræver ekstra omsorg eller pleje. Og er man det ikke i forvejen, vil langt de fleste blive det i løbet af livet. Omkring hver tredje af dem oplever, at rollen som pårørende har negative konsekvenser for enten deres arbejde eller uddannelse. Det underbygger behovet for at tænke det at være pårørende ind i arbejdslivet. 

”Man er nødt til at være forberedt i virksomhederne på, hvad man gør, når sådan en situation opstår, for den vil med stor sandsynlighed opstå i løbet af en årrække på enhver virksomhed af en vis størrelse. Hvis man ikke har styr på, hvordan det skal håndteres, svigter man både de pågældende medarbejdere, lederne og kollegerne,” siger Hannah Maimin Weil, der ser en pårørendepolitik som en hjælp til både medarbejdere og ledelse.

”Den kan både være et redskab til at øge trivsel og fastholde medarbejderen, da der skabes forudsigelighed for medarbejderen. Samtidig kan det gøre det lettere for ledere at håndtere situationer ensartet og konstruktivt, så der ikke opstår forskellige håndteringsstrategier inden for samme virksomhed.”

 

PÅRØRENDEPOLITIK

Gode råd til dig, der ønsker at få sat pårørendepolitik på dagsordenen på din arbejdsplads
  • Tal med dine kolleger om det at være pårørende og saml deres erfaringer.
     
  • Undersøg, hvilke retningslinjer, regler, tilbud og værktøjer der i forvejen er for pårørende på arbejdspladsen.
     
  • Undersøg, hvorvidt sygefravær, trivsel og fastholdelse hænger sammen med det at være pårørende.
     
  • Involver ledelsen tidligt i processen, så du sikrer opbakning.
     
Eksempler på, hvad en pårørendepolitik kan indeholde
  • Mulighed for at gå på nedsat tid i en periode, for eksempel deltidsorlov.
     
  • Mulighed for at tage ekstra fridage ved akut behov. 
     
  • Fleksible arbejdstider i en periode. 
     
  • Mulighed for at arbejde hjemme i det omfang, jobbet tillader det.
     
  • Indførelse af støtteordninger som for eksempel adgang til psykologhjælp, rådgivning eller terapi.
     
  • Anvisninger til, hvad man som leder eller tillidsvalgt har af muligheder og pligter.
     
  • Værktøjer til ledelsen.
     
  • Retningslinjer for, hvornår eventuelt fravær er tilladt – med og uden løn.
Fordele ved en pårørendepolitik
  • Ledelse og tillidsvalgte får klare rammer for, hvordan de skal håndtere medarbejdere, der er belastet på hjemmefronten af pårørende.
     
  • Forebygger og nedsætter stressbelastninger og mindsker dermed risikoen for, at en medarbejder selv må lægge sig syg i en periode eller sige sit job op for at varetage omsorgsarbejde.
     
  • Skaber tryghed på arbejdspladsen, da ensartede procedurer og regler sikrer, at det ikke afhænger af den enkeltes relation til en leder, om man kan få hjælp, når der er behov.

Med støtte fra Velliv Foreningen og Trygfonden er Pårørende på Job i gang med en omfattende erfaringsindsamling fra udlandet om pårørendepolitikker. Foreløbig viser den, at organisering, fleksibilitet og kultur har stor betydning, når det handler om at skabe gode rammer på arbejdspladsen for de pårørende.

”Mange problemer kan forebygges, hvis der er åbenhed og mulighed for at finde løsninger i tide. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, men de mest lovende erfaringer handler om at kombinere fleksibilitet, ledelsesstøtte, sociale relationer og mulighed for individuelle tilpasninger,” siger Hannah Maimin Weil.

 

KOM I GANG

Første skridt mod at få en pårørendepolitik kan med fordel være at få talt med kollegerne om det at være pårørende, og hvordan det kan påvirke ens arbejdsliv.

”Jeg tror, at det er et godt udgangspunkt at synliggøre, at der allerede findes pårørende på arbejdspladsen. Mange taler ikke om deres situation, men undersøgelser viser, at gruppen er langt større, end ledelsen ofte tror,” fortæller Hannah Maimin Weil.

Overenskomsten giver mulighed for fravær

Industriens overenskomster giver mulighed for at holde fri med sine pårørende under visse omstændigheder. Det gælder – ud over frihed på barns sygedag – blandt andet i forbindelse med:

  • Indlæggelse sammen med børn
  • Børneomsorgsdage
  • Børnebørns-omsorgsdage
  • Lægebesøg

Bestemmelserne fremgår af Industriens Overenskomst § 30 og Industriens Funktionæroverenskomst § 12.
 

Det siger loven

En lønmodtager har ret til omsorgsorlov i fem arbejdsdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg eller støtte til egne børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

 

Dernæst er det vigtigt at få styr på, hvilke politikker der i forvejen er på arbejdspladsen og undersøge sammenhængen mellem sygefravær, trivsel og fastholdelse samt det at være pårørende. Jo mere viden, der bliver bragt til bordet, når emnet skal tages op med samarbejdsudvalg og ledelse, desto nemmere er det at argumentere for, hvordan en pårørendepolitik kan komme til gavn for både medarbejdere og ledelse.

”Som ved så mange andre indsatser og politikker på en arbejdsplads, er det vigtigt, at ledelsen bakker tydeligt op. Medarbejderne skal vide, at det er legitimt at tale om deres situation, og at det ikke kommer til at stå i vejen for deres muligheder i virksomheden,” siger Hannah Maimin Weil.

Hun har erfaret, at mange ledere rigtig gerne vil hjælpe medarbejdere i krisesituationer, men blot er usikre på, hvad de kan gøre. Derfor anbefaler hun også, at pårørendepolitikken bliver gjort nem for både medarbejdere og ledelse at gå til:

”Det er vigtigt, at politikken er meget konkret, så den for eksempel beskriver mulighederne for fleksibilitet, hjemmearbejde og midlertidig tilpasning af arbejdstid. Derudover bør politikken kommunikeres løbende og ikke kun ligge gemt på intranettet.”

 

obs! Uanset artiklens indhold og formuleringer er det de til enhver tid gældende overenskomster og øvrige bestemmelser, der gælder.

VIL DU VIDE MERE?